9 råd: Sådan kan du som forælder stoppe mobning

Få ting er værre, end hvis dit barn ikke trives og bliver holdt udenfor fællesskabet med mobning. Det er rigtig svært at føle, man ikke hører til – især når man er barn. Derfor efterlader mobning ofte børn kede af det, bange og ensomme, og forældre rådvilde og med en følelse af magtesløshed. For du vil jo for alt i verden gerne hjælpe sit barn.

Det kan du heldigvis også godt. Og mobning kan også forebygges. Men det kræver, at du forstår, hvad mobning er for en størrelse, og hvad årsagerne til mobning er. For selvom mobning gør rigtig ondt, så kommer mobning sjældent af ondskab, men af mangel på et godt, positivt fællesskab. I hvert fald ifølge Naja Kinch Sohn, der er ekspert i forebyggelse og bekæmpelse af mobning ved Red Barnet.

Hvad er mobning?

– Mobning er, når et barn bliver holdt ude af et fællesskab, det har ret til at være en del af. Det kan være børnehaven, fritidshjemmet, fodboldklubben eller fra de sociale medier. Altså nogle almindelige steder, hvor det er meningen at børn har adgang til fællesskaber, forklarer eksperten.

Desuden er mobning karakteriseret ved at være udstødelseshandlinger af systematisk karakter, og så foregår mobning i sociale sammenhænge, som barnet ikke kan trække sig ud af, lyder det fra det pædagogiske antimobbeprogram for 0- til 8-årige, Fri for Mobberi.

Selvom vi alle godt ved, at mobning er alvorligt, kan man alligevel godt komme i tvivl om, hvor grænsen går mellem drilleri og mobberi. Hvornår er det egentlig mobning?

– Grænsen går ved, om det er kærligt. Drillerier er noget, der skaber nærhed mellem venner, og drillerierne viser, at I kender hinanden og begge ved og synes, at det er sjovt. Mobning kan sagtens være for sjov, men hvis den, det går ud over, ikke synes, det er sjovt, så er det ikke drilleri. Så er det mobning. Men mobning behøver ikke være noget, man gør med vilje eller for at være ond. Det kan godt være noget, hvor man egentligt troede, at det var for sjov, men hvor den, det går ud over, bliver rigtig ked af det, siger Naja Kinch Sohn.

Hvorfor mobber man?

Men hvorfor mobber vi så, hvis det ikke er for at være ondskabsfulde, kan man spørge sig selv? Jo, faktisk fødes mobning af, at der mangler et samhør, ifølge mobbe-eksperten:

– Mobning opstår, fordi alle mennesker gerne vil være en del af et fællesskab. Det er helt grundlæggende for os. Og hvis vi kommer ind i et fællesskab, hvor det er svært at se, hvad det er, der binder os sammen, så prøver mennesker at skabe andre fællesskaber. Og en af de nemmeste og hurtigste måder at skabe et fællesskab på er ved at dømme nogle andre ude og skabe en fælles fjende.

Børn mobber altså og ekskluderer andre fra fællesskabet for selv at finde en plads i det. Men selvom det kan lyde hårdt, så er det slet ikke altid, at børn tænker så tydeligt over det. Det ved man fra forskning omkring mobning i folkeskolen.

– Vi ved, at noget af det, der kendetegner en klasse med meget mobning, er, at alle er bange. Bange for at blive holdt udenfor, bange for at sige noget, der er forkert, bange for at blive til grin, bange for ikke at være med til det sjove. Der er rigtig stor sammenhæng mellem det at være bange og mobning. Og det bliver jo selvforstærkende. De er både bange for ikke at være en del af fællesskabet og for at blive den næste, der bliver mobbet, forklarer Naja Kinch Sohn.

Hos Mary Fonden, der arbejder for, at alle børn føler sig trygge og accepterede, understreger man også, at mobning ikke kun foregår mellem mobber og offer. Eller at mobning skyldes noget i enten den mobbede eller mobberens personlighed eller opdragelse. Forskning har nemlig fastslået, at mobning ikke skyldes enkelte børn, men kulturen i de fællesskaber, børnene er en del af.

Hvilke konsekvenser har mobning?

Mobning har konsekvenser for alle, der er involveret. Både den, der bliver mobbet, den der mobber og alle dem, der er til stede og bevidner mobningen. Og dét er ikke udbredt viden.

– De mest tydelige konsekvenser ser vi hos dem, mobningen går direkte ud over, men mobning går i virkeligheden ud over alle, der ser den eller er en del af den. Alle konsekvenserne kan også ramme dem, der mobber, og dem, der er vidner til det. Derfor er mobning overhovedet ikke kun et problem mellem den mobbede og mobberen, siger Naja Kinch Sohn og fortsætter:

– Ensomhed er en meget tydelig konsekvens af mobning, og den kan komme meget hurtigt. Ensomhed kan både være en følge af, at barnet bliver holdt udenfor, men det kan også være en strategi for børn i en gruppe, hvor der er mobning, at vælge at være alene, og derfor bliver de ensomme. Fordi de er bange for at blive mobbet. Mobning over lang tid vil desuden oftest betyde, at barnet mister troen på sig selv, men også troen på andre mennesker, og at der er nogen, der vil dem det godt. Det kan give lavt selvværd, og der kan være meget skam forbundet med mobning. På lang sigt kan mobning føre til depressioner, angst og selvskadende adfærd, siger hun.

Heldigvis er både forebyggelsen og løsningen på mobning relativt simpel. Når mobning opstår i søgen efter fællesskab og en plads i det fællesskab, så handler løsningen nemlig om at skabe og styrke gode og positive fællesskaber i stedet for de usunde, som mobning er. Men man skal være tålmodig, for det tager tid at opbygge gode, stærke fællesskaber.

Hvordan forebygger man mobning?

– Som forælder kan du forebygge mobning ved at støtte op omkring skolen eller børnehaven og fællesskaberne, der er i den. For eksempel ved at prioritere at deltage i stedets arrangementer og ved at huske at snakke med de andre forældre, så ens børn ser, at man kan finde ud af at være sammen med mange forskellige slags mennesker, siger Naja Kinch Sohn.

Hun forklarer, at du også kan hjælpe dit barn til at lave legeaftaler på tværs af børnegruppen og styrke og pleje mere end bare et enkelt venskab.

Uanset om sigtet er at foregribe mobning i folkeskolen eller børnehaven, så er det i det hele taget vigtigt, at forældre husker at være et godt eksempel selv. Men særligt når børnene når skolealderen, er der en vigtig arena i opdragelsen, vi glemmer at give opmærksomhed.

Husk den digitale opdragelse

– Forældre skal være rollemodeller. Det gælder både i den fysiske verden, men det er også virkeligt vigtigt i den digitale verden, når børnene når skolealderen. Det handler om at tale ordentligt og have en god tone – også på nettet, siger Naja Kinch Sohn.

Men det handler også om at spørge dit barn, om det er i orden, at du lægger et billede af det på sociale medier. Det kan faktisk være med til at danne grundpillerne for god digital opførsel uden mobberi, mener hun.

– Børn spejler sig jo i det, deres forældre gør. I øjeblikket er vi meget forargede over, at børn tager billeder, lægger dem på nettet og deler dem uden, de har spurgt nogen om lov. Men jeg er ret sikker på, at der ikke er særlig mange forældre, der spørger deres børn om, om det er i orden, at de lægger billederne fra sommerferien op på Facebook. Børnene gør jo faktisk ikke noget, de ikke har set os gøre. Det skal vi huske. Man behøver bare at spørge: "Må jeg vise billedet til nogen?", siger Naja Kinch Sohn.

Red Barnet anbefaler at have digital trivsel – og hvordan klassen skal forholde sig til den – på forældremøder allerede fra skolestart. Det er nemlig en kæmpe fordel, når forældre og skole samarbejder omkring, hvornår det er rette tid til mobiltelefoner, og hvordan man gebærder sig godt på nettet. Det minimerer risikoen for, at nogen bliver holdt udenfor, og det gør det lettere for børnene at navigere digitalt – og bede om hjælp, når der er brug for det.

LÆS OGSÅ: 6 råd: Sådan får dit barn en god skolestart 

LÆS OGSÅ: Pigefnidder i klassen: Sådan hjælper du din datter 

LÆS OGSÅ: Hvad laver dit barn egentlig på Facebook?