9 nydelser kun småbørnsforældre forstår
Før var jeg uvidende om, hvor bittesmå ting der er lige med nydelse og egotid for en småbørnsmor. Her er ni ting, jeg ikke værdsatte, før jeg fik børn.
Der var mange ting, jeg ikke kendte til, før jeg blev mor: F.eks. træthed og hvor helt utrolig meget snot, bræk, tis og lort, man egentligt kan stå model til, og stadig i al ærlighed synes, at gerningspersonerne er de absolut dejligste skabninger, der nogensinde har set dagens lys. Jeg kendte heller ikke rigtige bekymringer, før jeg mærkede de moderlige. Eller omsorg som den, en mor føler. Og ingen kærlighed kunne tænkeligt være større heller end den fuldstændig grænseløse, der væltede ind i mig, da jeg blev mor.
Men jeg var også uvidende omkring, hvor bittesmå og megaskøre ting, der betyder nydelse og egotid for sådan en småbørnsmor. Her er ni ting, jeg vist aldrig værdsatte eller fandt synderlig meget nydelse i, før jeg fik børn.
1. At ordne vasketøj, når alle sover
... og huset er helt stille. Oh joy! Både at se ordenen indfinde sig og vasketøjsbunkerne blive mindre alt imens, der er ro til egne tanker. Eller ingen tanker. Indrømmet: Søvn eller en god tv-serie er også rimelig lækre at fordrive tiden med, men vasketøj ér altså en af undertegnedes nydelser alligevel.
2. At gå på toilettet alene
Det her lyder gak, hvis man ikke har helt små børn. Men når baby ikke kan lades uden opsyn uden at dratte ned af et eller andet eller stikke i et hyl over ikke at kunne se dig, så tager du ham bare med. Og laver grimasser og titte-bøh med trusserne om anklerne.
3. At gå i bad alene
Mine drenge vil altid med i bad. De synes, det er SÅ hyggeligt. Det synes jeg også. Men jeg synes også, det er virkelig rart ikke at skulle dele bruseren og ikke at blive kold i rumpetten på brusekabinegulvet, mens de leger med badeænder og bliver vasket uden glidefare. Jeg elsker bare at kunne skrue op for varmen, så det damper og være derinde lææænge. Behøver jeg at sige, at det ikke er hverdagskost?
4. Længere køreture, hvor faren kører
Jeg ser frem til det med længsel, fordi det de ubestridte bedste pauser, jeg kan få. Tvunget til at sidde stille og kigge ud ad vinduet, hengivet til egne tanker. Og kaffen i to-go-koppen bliver drukket, før den er kold. Måske med lidt børnebrok eller “lille Peter edderkop” i baggrunden, men ungerne er fastspændt i hvert deres børnesæde, og sådan SKAL det være. Det siger politiet. Åh, lyksalighed!
5. Rettidig morgenmad
Både fordi mine drenge står så pivtidligt op, at jeg simpelthen ikke kan spise inden, og fordi morgenener med to små, madpakker, diverse kriser og aflevering til tiden er en travl affære, hvor mor her kommer i sidste række. Derfor spiser jeg oftest engang vel oppe ad formiddagen, og tit en klapsammenmad, jeg i al hast, har smidt i tasken på vej ud ad døren.
6. At sove længe
Som i alt der strækker sig forbi kl. 7! Det er som at vinde i lotteriet, når det sker.
7. At sove en hel nat uden afbrydelser
Småbørn. Behøver jeg at sige mere?
8. Pausen i at gå på arbejde
Ja, du læste rigtigt. Det kan selvfølgelig være hårdt at gå på arbejde og også hårdt at forlade sine børn i institution, men for denne mor, så ér det altså også et frirum, hvor jeg får lov til at tænke sammenhængende tanker, hvor jeg udretter noget effektivt, føler mig voksensej og bruger min hjerne til mere end at synge børnesange og huske, hvor den nye racerbil er blevet lagt. Arbejde er et sted, hvor frokostpausen stort set aldrig afbrydes, et sted hvor ingen kræver, at jeg konstant skal rejse mig, og et sted, hvor min kaffe altid er varm, når jeg drikker den. Bevares – når arbejdsdagen er gået, glæder jeg mig også altid rigtig meget til hente at mine små bøffer og kramme dem og indsnuse deres dejlige duft (blandet med obligatoriske børnehave-odeur og dunsten af æggesalaten fra madpakken.)
9. At stene Instagram med god samvittighed
Det vil sige en mulighed, der byder sig et sted i det smalle tidsrum, der strækker sig fra ca. klokken 20.00 til 22.00, når børnene er lagt, til jeg selv går omkuld. Det er en slags mig-tid, hvor jeg bare ikke står til rådighed for nogen. Det er asocialt, men jeg skammer mig (næsten) ikke engang.