Hvornår føder jeg? Alt du skal vide som flergangsfødende

I takt med at terminen nærmer sig, begynder de fleste kvinders tanker at kredse mere og mere om den forestående fødsel. Hvordan mon fødslen bliver? Hvornår sker det? Går anden-, tredje- og fjerdegangsfødende lige så tit over tid, som førstegangsfødende? Bliver hver fødsel hurtigere? Vil fødslen starte med at vandet går, når det skete sidste gang? Hvis du oplevede komplikationer sidst, vil det så ske igen til denne fødsel? Fødsel, fødsel, fødsel… I stedet for at trævle nettet og samtlige debatfora igennem, har vi stillet alle vores mange spørgsmål til jordemoder Birgit Thalwitzer i stedet. Her er hendes fagligt funderede svar på alt det, der kan ligge flergangsfødende på sinde.

Man siger, at førstegangsfødende ofte går over tid. Er der nogen tommelfingerregel for, hvornår flergangsfødende nedkommer?

– Det korte svar er nej. Hvis man har født 38+ 6 første gang, er der hverken større eller mindre sandsynlighed for, at man føder omkring samme tidspunkt igen, selvom mange sætter næsen op efter det. Man skal huske, at den helt normale graviditet strækker sig til uge 42. Regn med at gå over tid og bliv glædeligt overrasket, hvis du føder før, plejer at være mit bedste råd, siger Birgit Thalwitzer.

Kan man forvente, at kroppen oftest agere som sidst under fødsel, eller er hver fødsel forskellig?

– Heldigvis er der ikke to graviditeter og fødsler, der er ens. Hver fødsel, kan man gå ud fra, er en ny historie. Det kan godt være, nogle oplever, at deres fødsler minder om hinanden, men så er det nok mest en tilfældighed. Og det skal man se som godt nyt. Hver gang har man alle chancer for at få en rigtig god fødsel. Det er dog klart, at hvis man før har født hurtigt og ukompliceret, så er der en rigtig god sandsynlighed for, at det vil ske igen. Men hvordan det går i gang, kan man ikke spejle i en tidligere fødsel, siger jordemoderen.

Kan man forvente, at fødslen bliver hurtigere, når man føder igen?

– Ja, typisk vil selve fødsel være hurtigere for hver gang, man føder. Kroppen ved, hvad den laver, og den husker arbejdet. Jeg tror, jeg kan tælle eksemplerne fra min egen erfaring som jordemoder på én hånd, hvor en flergangsfødende har været længere tid om fødslen anden eller tredje gang, end hun var ved den første, fra hun altså er i aktiv fødsel. Men der vil altid være undtagelser, siger Birgit Thalwitzer.

Det forlyder, at tredje fødsel ofte ligner den første – passer det?

– Det er fis i en hornlygte! Det, er der ikke noget belæg for, passer. Tværtimod. Når først fødslen er i gang, vil næsten alle føde hurtigere tredje gang end første gang, er erfaringen. Det hører vist til i kategorien ammestuehistorier, ligesom myten om at hvis der er gået fem eller syv år siden din første fødsel, eller hvad tallet nu lyder, så er du at betegne som en førstegangsfødende igen. Hvor Søren skulle den nulstillingsknap sidde henne? Det passer altså ikke. Er der noget, kroppen og hjernen husker, så er det en fødsel. Er du flergangsfødende, så er du flergangsfødende – uanset om det er to, fem eller femten år siden, du sidst fødte, forklarer jordemoderen.

Hvis man tidligere har født for tidligt, altså før uge 37, er der så øget risiko for det igen?

– Det kommer an på årsagen. Nogle for tidlige fødsler skyldes fx en blærebetændelse, der ikke er blevet opdaget, som generer livmoderen og får den til at lave veer. Det vil man betegne som sort uheld, og i de tilfælde er risikoen ikke nødvendigvis større næste gang. Men er man gået spontant i fødsel for tidligt, uden man finder nogen forklaring, så har man formentligt en let øget risiko for det igen. Det er også derfor man følger gravide, der har født for tidligt før ekstra nøje med skanninger, siger Birgit Thalwitzer.

Hvis en fødsel tidligere er startet med at vandet går, er der så større sandsynlighed for, at det starter sådan igen?

– Nej, det er helt tilfældigt, hvordan fødslen starter. Statistisk set starter flest fødsler med veer. Har man tidligere oplevet en fødsel starte med vandafgang, er der ikke større chance for, at scenariet vil gentage sig, siger Birgit Thalwitzer.

Hvis man før har oplevet grønt fostervand eller en presset hjerterytme hos barnet, er der så øget risiko for, at det sker igen?

– Nej, sådan noget som grønt fostervand eller hjertelyd, der dykker hos barnet, hænger ikke sammen med kvinden, men omstændighederne ved lige præcis dén fødsel. Det kan være navlesnoren bare er blevet klemt undervejs, der har gjort, at hjertelyden er blevet påvirket, og den ligger med al sandsynlighed ikke på samme måde næste gang. Der er ikke en øget risiko for, at det vil ske igen, siger jordemoderen.

Er der øget risiko for alvorlige komplikationer, hvis man under tidligere fødsler har oplevet dem?

– Hvis man fx har haft moderkageløsning før, så er der en let øget risiko for, at det sker igen. Eller hvis man har blødt rigtig meget efter fødslen, så er der det også. Men man skal også vide, at den slags vil jordemødre og fødselslæger altid tage med i sine overvejelser og forberedelser til fødslen og være ekstra opmærksomme på, siger Birgit Thalwitzer.

Hvis barnet ved tidligere fødsler har stået skævt, er født som stjernekigger eller med sædet først, er der så større sandsynlighed for, at scenariet vil gentage sig?

– En sædefødsel kan godt være hyppigere forekommende alt efter, hvad form livmoderen har og hvad bækkentype, kvinden er udstyret med. Det er dog ikke noget, der er en meget større sandsynlighed for, det vil gentage sig. Men sådan noget som en uregelmæssig hovedstilling, er bare bad luck, og der er ingen grund til at tro, at det vil gentage sig ved næste fødsel. Og der er heller ikke større risiko for at føde en stjernekigger, hvis man har gjort det før, siger jordemoderen.

Hvis man ved tidligere fødsler ikke har oplevet at få regelmæssige veer, hvornår skal man så ringe til fødegangen?

– Er det erfaringen, så vil jeg altid anbefale at komme ind og blive undersøgt, når de napper til og eventuelt gå en tur, hvis man ikke er så langt og afvente veernes udvikling. Nogle gange sker der ikke rigtigt noget, og så tager man hjem igen, og andre gange så kommer der mere gang i dem. Men jeg vil sige, at det er de færreste, der ikke på et tidspunkt oplevet at få regelmæssige veer – der er bare nogle kvinder, for hvem det først sker meget sent, og det skal man selvfølgelig ikke vente hjemme alene på.

Hvis en tidligere fødsel er end i kejsersnit, kan man så godt føde vaginalt igen bagefter?

– Man kan som oftest godt føde vaginalt, selvom man tidligere har født ved kejsersnit. Så er det dét, man kalder VBAC. Der er en lille, men selvfølgelig alvorlig risiko for, at arret kan briste, men det er trods alt kun en risiko på 3 procent. Det vil samtidig sige, at det går godt i 97 procent af tilfældene, og det er vigtigt at tage med. Har man tidligere født ved kejsersnit skal man dog selvfølgelig lade fagpersonalet råde en om den bedste løsning for lige præcis dig, siger Birgit Thalwitzer.

Man siger tit, at efterveer bliver mere intense for hver fødsel. Hvorfor er det sådan?

– Livmoderen er en muskel og ligesom med alle andre muskelgrupper, er det hårdere at træne, når formen er ringere. Når mange oplever, det gør mere ondt, når livmoderen skal trække sig sammen for hver gang, man føder, er det fordi, livmoderen er i dårligere form, og arbejdet derfor er hårdere for den. Livmoderen ér bare mindre fast og mere eftergivelig, når man har født et par børn, forklarer jordemoderen.

Hvad skal flergangsgravide så vide om fødslen, mener du?

– De skal vide, at gode forløb avler gode forløb. Har man før født ukompliceret, så er der overvejende sandsynlighed for, at man vil gøre det igen – og bare hurtigere. Og de skal vide, at de har erfaringer, de kan vælge at bruge. Man ved, hvad fungerede tidligere og ikke gjorde det, og måske er der også nogle ting, man ikke fik prøvet, som man godt kunne tænke sig at prøve denne gang. Man må gerne forholde sig nysgerrigt til sin fødsel. Og endelig skal man vide, at har man haft en hård første fødsel af forskellige årsager, så har man stadig rigtig gode odds for at gøre denne fødsel bedre. Dels fordi hver fødsel er en ny historie, og dels fordi indstilling og forberedelse til fødslen er over det halve arbejde, siger Birgit Thalwitzer.