Guide: Amningens ABC

Amning. Det mest naturlige i verden, og så alligevel så komplekst. Vi klæder dig på med denne guide, så du er rustet til tiden som ‘mælkemaskine’ – som kan være både udfordrende og skøn.

Kom godt i gang med amning

Tag ja-hatten på

Er du fast besluttet på, at dit barn skal vokse sig stor og stærk på mors mælk? Så er du allerede kommet langt! En succesfuld debut som mælkemaskine er nemlig tæt bundet op på, at du har vilje og lyst til at amning.

Husk hud mod hud

Du har hørt det før, men vi siger det lige igen: Din mælkeproduktion og babys sutterefleks bliver stimuleret, når du ligger uden tøj på med baby på maven. Lad, som om navlesnoren stadig er der i de første par dage efter fødslen (og hver gang amningen skal tilbage på sporet) – nærkontakten får dig til at udskille ‘kærlighedshormonet’ oxytocin, som hjælper nedløbsrefleksen på vej.

Am løs!

Lad suttegøjen hænge ved dit bryst, så meget du orker i de første dage – på den måde styrker du sutterefleksen. Nej, der er ikke kaskader af mælk i dine bryster lige efter fødslen, men råmælkens mængde og sammensætning er perfekt tilpasset det lille myr. Så længe han guffer løs, får han, hvad han har brug for.

Find din rytmen i din amning

Giv mad efter behov

‘Kan han virkelig være sulten allerede?’ tænker du måske, når de små læber laver suttebevægelser, et splitsekund efter at du har knappet blusen. Ja, det kan han! Det er ikke usædvanligt, at nyfødte spiser i halvandentimes-intervaller. Følg hans appetit – så tilpasser din mælkeproduktion sig helt automatisk.

Lav et skema (eller lad være!)

Højre, venstre, høj … eller var det omvendt? I kaosset af stofbleer og barselsgæster kan det være svært at huske, hvilket bryst du ammede på sidst. Lav et skema, hvis du har det godt med at være i kontrol – er du den mere ustrukturerede type, så fred være med det! Der dannes hele tiden ny mælk i dine bryster, så dit sultne barn skal nok blive mæt – uanset hvilken side du sidst ammede på.

Stol på dig selv

‘Får hun ikke ondt i maven, når du giver hende så meget?’ ‘Skulle han ikke hellere have sutten nu?’ … argh! Din mor, svigermor og bedstemor har sikkert masser af ammestuetips til, hvornår og hvor meget mad du skal give. Brug dem, hvis du kan – men hvis de forvirrer, så sig: ‘Jeg har brug for plads til at finde min egen måde at gøre det på’.

Husk at amning er mere end mad

En tår mælk stiller sulten, ja. Men amning er også en pakkeløsning, hvor du ud over mad giver din baby hygge, tryghed, nærhed, varme! Det er godt at have in mente, når du sidder med blottet bryst på 40. minut i sofahjørnet.

Har baby fået nok mælk?

Kig på dit barn

Det kunne være praktisk, hvis dit bryst var udstyret med et decilitermål. Sådan er det jo desværre ikke, men hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit lille vidunder får nok mad, så kig på hende: Virker hun tilfreds? Tisser hun og laver stort? Tager hun på? Så får hun nok!

Am færdig på brystet

‘Den fede mælk kommer til sidst i amningen’. Jo tak, den har du hørt, men hvilken mælk er færdig? Der dannes jo hele tiden ny mælk. Mærk og se på dit bryst: Et tomt bryst føles som før, du blev gravid – blødt og uømt. Er det mælkefyldt, føles det spændt og knudret af mælkekirtler.

Giv mad 8-12 gange dagligt

Det kan være rart med en tommelfingerregel, og her er den: Dit spædbarn skal spise mellem otte og 12 gange dagligt, så længe det udelukkende lever af mors mælk. ‘Hjææælp, mit barn spiser kun seks gange!’ tænker du måske. Ro på – er din yndling tilfreds, og er der fyldte bleer, er det o.k.. Nogle babyer spiser færre gange, i takt med at de vokser og sluger mere på én gang. Andre bliver ved med at søge brystet 10-12 gange i døgnet.

Kom mavekneb i forkøbet

‘Av, min mave!’ signalerer dit barns nedadvendte mundvige og utilfredse klynk. Det skyldes sjældent, at du giver ham for meget mad! Ofte sluger dit barn luft under amningen, og det kan gøre ondt i mavsen. Find en god ammestilling, gerne mave mod mave, så dit bryst kommer ordentligt ind i den lille mund, og lad den lille bøvse rigtig godt af.

Ammekriser

Av, min amning!

Sår, svamp, brystbetændelse, mælkeknuder – der er nok af ammerelaterede ubehageligheder at tage af, og faktisk er de den hyppigste årsag til ammestop. Forebyg sygdommene ved at holde dig varm, få hvilet, malke ud (hvis dit barn har svært ved at tømme brystet) og lufttørre brysterne efter hver amning. Er uheldet alligevel ude, så lad være med at gå rundt med det – søg læge, eller spørg din sundhedsplejerske til råds.

Jeg vil ikke, mor!

Baby græder, du tilbyder brystet, baby sutter lidt, baby slipper – og vender hovedet væk. Hvad foregår der? Dit barn ammestrejker såmænd! En forklaring kan være, at du er tæt på din menstruation, hvilket kan få din mælk til at smage anderledes. Men 90 procent af amningen foregår nord for brystet – altså i hovedet! Stress, manglende selvværd, usikkerhed eller anspændthed kan betyde, at din mælk ikke løber så hurtigt, og det reagerer baby på. Tal med en veninde eller en ammevejleder – en, der har prøvet det selv. Få sat ord på, hvordan du har det, så bekymringen kommer på afstand.

Mere mad, mor!

Pludselig virker baby dobbelt så sulten som normalt. Er det et appetitspring, tænker du? Tja, nogle gange er dit barn bare mere sulten. Det kan være rart at have det som en forklaring, at junior er ved at øge din mælkeproduktion – og sikkert er det i hvert fald, at udbud og efterspørgsel følges ad, så læg trygt baby til brystet, alt det han vil.

Pas på dig selv

Sig farvel til stress

… lettere sagt end gjort. Men stress kan altså påvirke din mælkeproduktion. Prioriter at fokusere på amning – og ikke andet – indtil du har rutinen. Så drop planerne om at gå på lagersalg og planlægge barnedåb de første tre måneder.

Sæt dig godt til rette

40 minutter på en hård stol med en baby krampagtigt på armen gør ikke noget godt for dig! Brug to minutter på at sætte dig godt til rette, inden du knapper op. Vælg en god stol, ‘pud dig op’, så du sidder godt og har støtte til armen, hav et glas vand i nærheden, sluk telefonen. Ahh, ammero!

Prioriter mig-tid

Igen: Det kan vi sagtens komme og sige! Men det er vigtigt, at du får ladet batterierne op, så du er glad og får overskud til at tage dig 100 procent af dit barn. Tag en middagslur, løb en tur, mens baby sover, få din mand til at massere dig – whatever works!

Amning om natten

Hav dit amme-kit klar

Du ved, du skal bruge dem. Jeps, stofbleerne. Læg dem frem ved sengen om aftenen – ved siden af ammebh’en, et glas vand, ammepuden og en vågelampe (eller hvad du nu har brug for). Så skal du ikke ud og vandre, når sulten melder sig hos den lille.

Am liggende

Det lyder avanceret, men det er det faktisk ikke. Øv dig, når du har overskud, så lærer du hurtigt at amme liggende. Så kan du faktisk slumre videre i sengen, mens baby guffer sig mæt.

Giv nattetår, så længe det passer

Du har måske hørt, at babyer ikke har behov for mad om natten, når de passerer seks måneder. Sådan er det for de fleste babyer, men prøv alligevel at glemme, hvad der virker for andre, og mærk efter med dig selv, om du og din baby stadig har behov for en nattetår, eller om den fint kan undværes. I ved bedst!

Amning eller flaske?

Overvej, hvorfor du supplerer

‘En flaske modermælkserstatning kan vel ikke skade’, tænker du. Måske ikke. Men skal du bare til yoga eller ud med veninderne, er det en god ide lige at bruge tiden på at malke ud, for begynder du på modermælkserstatning, kan det være første (lille) skridt på vej væk fra amning.

Aflast dig selv

Er en pause fra ammeræset i ny og næ det, der får hverdagen til at glide for dig, kan det til gengæld være en fin ide at give en flaske indimellem. Måske er det det, der giver dig overskud til at amme lidt længere i stedet for at droppe projektet helt. Mærk efter, hvordan du har det!

Drop natflasken

‘Hvis han får en sutteflaske, sover han sikkert bedre om natten’. Tja, du kunne jo også bare amme ham lidt oftere i aftentimerne? Jo jo, der er mindre mælk, men jo mindre du ammer, desto mindre mælk bliver der. Men igen: Føler du dybt nede i maven, at en flaske er vejen frem, er det dit valg.

Væn baby af

Stop, når du vil

Du kender sikkert Sundhedsstyrelsens anbefaling om fuldamning i seks måneder, delvis amning i et år. Husk, at det kun er det: en anbefaling! Din babys ernæring er dit ansvar, og du bestemmer, hvad der er rigtigt for jer.

Trap ned

Når det er tid til at stoppe, så husk, at hvor nogle babyer selv mister interessen for at hænge ved brystet, er det for andre svært at sige farvel til ‘mors latte’. Har du en af sidstnævnte derhjemme, så trap langsomt ned – og giv eventuelt en flaske modermælkserstatning i stedet for brystet, så baby stadig får sin dosis nærhed og hygge med moar.

Sig ‘ja’ til hyggeamning!

En hyggeammetår kan være en fin måde at finde hinanden på igen, efter at du er startet på arbejde, og mini er begyndt i vuggestue. Men ligesom du kan opleve et pres for at komme i gang med at amme, kan du også opleve et pres for at stoppe igen. Luk ørerne – har du og din baby det dejligt med at putte i sofaen med en ammetår langt ind i tumlingealderen, så nyd det!