Anders Matthesen og hans søn har et særligt koncept: “Det er noget af det sjoveste at snakke om”
Hjemme hos Anders Matthesen kan det både være Astrid Lindgren og Stephen King, han læser højt for sine børn – for det gælder om at gribe interessen for bøger og gode historier, når den er der. Sådan havde han det også selv som barn, hvor han i protest lånte den samme bog på biblioteket igen og igen, uden at læse i den.
Hvad tænker du over, når du skriver bøger til børn?
“Jamen, jeg tænker ikke på det som om, at jeg skriver bøgerne til børn. Ternet Ninja er lige så meget for voksne, som den er for børn, for jeg har skrevet den, så den også underholder mig selv. Det passer mig rigtig godt at skrive på den der lidt naive måde, såsom “Der var engang en dreng, der hed Birger, og han boede i et grønt hus.”
Når man skriver sådan, bliver det jo lidt børneagtigt, men det er ikke nødvendigvis kun for børn. Der er mange familier, der læser Ternet Ninja sammen, og jeg ved også, at der er mange kærestepar, der læser den for hinanden. Jeg bilder mig ind, at grunden til at den har fans i alle aldre, er, at det ganske simpelt er en god historie, som mange bliver underholdt af. Jeg kan generelt godt lide, at man ikke segmenterer for meget, hvad der er til børn, og hvad der er til voksne. Godt indhold er for alle.”
Synes du ikke, vi skal skelne mellem, hvad der er indhold for børn og for voksne?
“Jeg forsøger i hvert fald med mine egne børn at behandle dem ligeværdigt, og derfor præsenterer jeg dem også for nogle ting, som ikke altid er lige så børneagtige, som fastelavnsboller og Disney-sjov er. Jeg husker selv tilbage på de fredage i min barndom, hvor jeg bare måtte se, hvad der var i fjernsynet. Tidligt på aftenen så vi Fjernsyn for dig, mens mine forældre dækkede bordet. Min far vidste udmærket, hvem Bamse var, og han kendte alle sangene, og vi børn vidste også, hvad Hill Street Blues var, for det faldt vi i søvn til, når det andet var færdigt. Vi havde et fælles univers, og det gav os noget godt, synes jeg.”
Læste du selv meget som barn?
“Jeg elskede at få læst historier op som barn, og jeg blev introduceret for mange forskellige genrer af mine forældre. Men da jeg kom i skole og selv skulle læse, gik jeg i baglås. Som protest lånte jeg den samme bog tre år i streg på skolebiblioteket, og jeg læste ikke i den. Det har jeg også brugt i Ternet Ninja, hvor Aske låner den samme Troldepus-bog, hver gang han skal på skolebiblioteket. Der var fandme ikke nogen, der skulle bestemme, om jeg skulle læse eller ej. En dag kom jeg dog til at åbne Lev stærkt – dø ung og tænkte: gud, den er jo spændende! Så begyndte jeg at læse bøger. Jeg tror, den bedste måde at få børn til at læse på, er at finde noget, de interesserer sig for. Så kan det være lige meget, om bogen er lavet til børn eller voksne. Min yngste ønskede sig på et tidspunkt Stephen King-bøger, fordi han har en sød tand for gys, og så skal han selvfølgelig læse det.”
Kan dine egne børn lide at læse?
“Nej, de læser helst ikke, men det ville jeg da ønske, at de gjorde. Det skal dog siges, at jeg mest har haft putte-rollen for min mindste søn, og jeg har forsøgt at give alt det videre, jeg selv har læst. Tintin og alle Anders And-historierne af Carl Barks og Don Rosa. Jeg har også været opmærksom på at overlevere alt det, jeg synes, man bør læse. Det er bl.a. Astrid Lindgren, og vi har nok læst Emil fra Lønneberg fire gange, Pippi tre gange og Karlsson på taget fem gange. Vi har også læst fortællinger som Den uendelige historie, Momo og Fluernes Herre, selvom den sidste selvfølgelig er ret barsk. Vi vælger historierne efter, hvad vi synes er spændende.”
Hvilke slags historier har gjort indtryk på dig?
“Da jeg var lille, kunne jeg godt lide at høre de eventyr, hvor der var noget på spil, og hvor nogen måske døde. Det var ikke altid rart, og jeg kan næsten ikke læse Den lille pige med svovlstikkerne uden at græde, eller Historien om en moder, som måske er det forfærdeligste, der nogensinde er skrevet af H.C. Andersen. Den er simpelthen så barsk, at man næsten ikke kan forstå det, men det bliver den jo ikke dårlig af. Den har en kæmpe værdi, fordi den gav mig nogle indtryk som barn. Den gav mig et større perspektiv på, hvad der er godt og ondt. Sådan nogle fortællinger, synes jeg, er gode at introducere for mine børn, for så kan vi tale om dem sammen og lære noget om, hvem vi er som mennesker.”
Hvad betyder jeres læsestund for jer?
”Når man bruger tid sammen, så har man jo et rum, der
åbner op for samtaler, man måske ikke ellers ville have haft.
Vi har ofte sådan nogle hvad nu hvis-samtaler, og det er noget af det sjoveste at snakke om, for så opdigter vi ting, der
kunne være sket, hvis vi havde gjort noget anderledes i vores
hverdag. Det bliver sådan en udforskning af fantasien, som
kan afstedkomme alle mulige historier og jokes. Vi fortæller
historier, griner og pjatter og går op i nogle mærkelige ting
sammen, og det havde vi måske ikke gjort, hvis vi havde givet
afkald på vores kvalitetstid. Jeg har det i hvert fald sådan, at
så længe han vil lytte på mig, bliver jeg ved med at fortælle
historier.”
Hvad kan man forvente af Ternet Ninja 3?
“I 2’eren tænkte jeg, at det hele skulle ende med en lykkelig
slutning, men jeg kunne ikke slippe tanken om, hvordan
det mon ville gå for hovedpersonen Aske og Ternet Ninja i
fremtiden. I virkeligheden er det jo de færreste, der får en
happy ending, og kan man overhovedet få det, når man lever
sammen med en 400 år gammel japansk kriger, hævner
og ninja-ånd? Derfor valgte jeg at fortsætte serien, og nu
foregår det i de ældre børns univers, for Aske er blevet en
teenager, der interesserer sig mest for at hygge sig med
vennerne, tage til fester og i klubben. Der er rigtig mange karakterer i bogen, der har forventninger til ham, så den store
udfordring i den her bog er, at Aske skal finde ud af, hvad,
han selv synes, er det rigtige. Han skal prøve at finde sin vej
ind i ungdomslivet, og det er jo noget, som vi alle sammen
skal igennem.”