Mor til tre: ”Mange ser stadig ned på os, der har børn med flere mænd”

"Så må vi håbe, det holder denne her gang” siger en af Natassias bekendte til hende, da hun er gravid med sit tredje barn. Det er spydigt, men hun er efterhånden vant til det. For Natassia har børn med tre forskellige mænd. De har hver deres far, og det afviger åbenbart så meget fra normen, at mange har en mening om det eller en stikpille at fyre af.

På et kursus sidder hun for eksempel ved siden af en enlig mor, der får en masse sympati og støtte over at stå alene med sine børn. Natassia derimod får et ”godt, det ikke er mig, der skal forholde mig til alle de mænd” fra en (endda fraskilt) kvindelig medkursist. Hun skal bare sluge den, for hun har jo selv sat sig i den situation, synes holdningen at være.

I lang tid har Natassia bevidst undladt at gå for meget i detaljer med familiestamtræet, for stigmatiseringen er mildest talt træls. Men det gider hun ikke længere, nu fortæller hun det bare. Hun gider ikke skamme sig mere, det hele er nemlig en del af hendes historie, også de forskellige fædre. Og der er kommet både et ottende, niende og tiende vidunder ud af det. Nemlig hendes tre børn Adele, Victoria og Phoenix Storm.

Barnedåb med en flok fremmede

Som 24-årig bliver Natassia mor til sit første barn, Adele. Hun er resultatet af en flygtig flirt. I de sene teenageår har Natassia fået besked om, at hun formentlig vil få svært ved at blive gravid på naturlig vis, da hun har svær PCO. Så da der er babybingo i første hug, beslutter hun hurtigt at beholde barnet.

"Da jeg pludselig står og kigger på graviditetspinden med to streger, er jeg helt vildt overrasket, men tænker også: ”Hvad nu, hvis jeg ikke får muligheden igen?”.

Adeles far har i forvejen et barn fra et tidligere forhold, og han drømmer om en kernefamilie, næste gang han skal sætte børn i verden. Allerførst er han ikke superbegejstret for Natassias beslutning, men han kommer hurtigt på andre tanker. Udover Natassias mor, som er med til fødslen, er han en af de første, der ser Adele, og han bliver ved med at komme på besøg, gradvist mere og mere, indtil datteren som etårig skal overnatte hos ham for første gang. I dag, hvor hun er seks år, deler de hende i en 9/5-ordning.

"Som højgravid, og da Adele var spæd, og jeg var hormonpåvirket, kunne jeg godt have sådan nogle tanker a la ”Han skal ikke tage mit barn fra mig!” Det var SVÆRT at aflevere sit guld, jeg var også ung og førstegangsmor. Heldigvis vidste jeg, at han var en god fyr. Vi havde et fint samarbejde fra begyndelsen, fordi vi har en gensidig respekt for hinanden. Selvfølgelig var det vildt mærkeligt, at han ikke kendte mine forældre, og da vi skulle holde barnedåb, aftalte vi hver især at invitere 25, og ingen af os kendte rigtigt den andens familie og venner, der var med."

I dag har Adeles far også en ny familie, som datteren trives i. Hun har både søskende på den ene og den anden side.

"Det er helt klart nemmere for mig at sende hende af sted og skulle undvære hende, fordi jeg ved, at der står en anden familie og venter på hende", fortæller Natassia.

"Jeg har et godt forhold til Adeles fars kone, og vi kan sagtens spise aftensmad sammen allesammen. Jeg ved stadig ikke helt, hvordan vi skal fortælle hende, at vi fik hende, når hun bliver større, men det må være noget med at være ærlige, selvfølgelig. Adeles far er en fantastisk far, men det var godt, vi ikke blev kærester.

Der har ikke været de der følelser i klemme, fordi vi ikke var i et forhold, og det har gjort mange ting meget nemmere. Som alle andre forældre er vi ikke enige om alting; mit værdisæt matcher ikke nødvendigvis hans, når det kommer til skolevalg, økonomi, eller hvad det nu kan være. Men det har egentlig været meget lidt problematisk. Vi har fundet ud af det hen ad vejen, og det gør vi stadig", siger hun.

Et stærkt bånd

Da Adele er 10 måneder gammel, møder Natassia en mand, der både forelsker sig i hende og hendes datter. Fordi hun altid har vidst, at hun gerne vil have en stor familie, har de forholdsvis hurtigt en snak om endnu et barn. Men det er alligevel en stor overraskelse og slet ikke planlagt, da hun pludselig er gravid efter at have skiftet fra en præventionsform til en anden.

"På det tidspunkt var vi meget forelskede, og det var ikke en mulighed ikke at få det barn," tænker Natassia tilbage. Parret ender dog med at gå fra hinanden, da Victoria er et år og syv måneder og Adele lige omkring tre. Victorias far er sømand og vælger at flytte til Færøerne kort efter bruddet og er ikke så involveret i starten.

"Mit forhold med Victorias far bundede i kærlighed, og selvom vi begge to vidste, at det var den rigtige beslutning, så gjorde det ondt, da vi gik fra hinanden. Der var en helt anden sorg og ked-af-det-hed på spil end første gang", siger hun.

"Vi har haft flere kampe om forældreskabet, fordi vores forhold altid har været en rutsjebane, også da vi var kærester. Det har været en proces for mig at acceptere, at han flyttede. Nu kan jeg godt se, at han havde brug for en pause, da vi gik fra hinanden, og at det var det rigtige for ham at gøre. Nu er vi, hvor vi skal være. Et sted, hvor vi finder ud af det og har lukket alle svære følelser ned for at fokusere på, hvad der er det bedste for vores barn. Når Victorias far ikke sejler, er hun hos ham hver anden weekend i hans lejlighed i København. De elsker hinanden, og han er en god far."

Selvom bruddet var uundgåeligt, var tiden efter alligevel svær for Natassia. For en ting er at være enlig mor med et barn, en anden er at være det med to, som endda har forskellige fædre.

"Som alle andre førstegangsforældre vidste jeg jo ikke, hvad jeg gik ind til, men jeg synes ikke, det var så udfordrende med den første. Det blev en del af min historie at være ung mor, det var Adele og mig mod resten af verden. Det hårdeste ved at være enlig med dem begge var frygten for stigmatisering. Jo, jeg hader madpakker, og der var meget praktik, men jeg har dybest set altid godt kunnet lide at være mor. Der var også noget rart ved at være alene, fordi jeg kunne være mig selv."

Natassia fokuserede udelukkende på sine to piger, mens hendes veninder tog på rejser sammen og forblev meget tætte. Så selvfølgelig var der også tidspunkter, hvor det hele var lidt ensomt. Men det blev opvejet af det bånd, hun fik til sine to piger i kraft af, at hun var alene med dem. Og det magiske bånd de to søstre fik til hinanden.

"I dag er Adele og Victoria de bedste venner i hele verden. Det er det første, de spørger til, når de kommer hjem – hvor den anden er. Det er noget af det sværeste, at jeg ikke bare skal undvære dem, men at de skal undvære hinanden i perioder. Der er lige nogle dage, hvor der virkelig er tomt her, og man går og holder vejret, indtil vi allesammen er samlet igen", fortæller Natassia, der sommetider kan blive helt svedt ved tanken om, at der skulle ske hende noget.

"Hvis jeg forsvinder, så bliver mine børn og min familie splittet i atomer, for jeg er fællesnævneren. Jeg kan blive helt dårlig og ligge vågen om natten, hvis der ikke er styr på børnetestamenter og sådan noget. Men selvom de skulle bo hver for sig i det tilfælde, så har de jo stadig hinanden."

Slutshaming

Selvom Natassia hurtigt blev klar over, at forholdet til Victorias far ikke var holdbart, så tog hun længe tilløb til at gøre det forbi. I flere måneder faktisk. Mest af alt fordi hun frygtede omverdenens fordømmelse af hende som alenemor til to børn med forskellige fædre. Der var mange kommentarer, ikke fra de allernærmeste, men fra venner og bekendte lidt længere ude i periferien. ”Er du sikker på, det er det rigtige at gå fra hinanden i din situation?” og ”Du finder aldrig en ny mand, når du har børn med forskellige”. Den slags.

"Den der fordømmelse bekræfter dig jo bare i, at det kan du ikke", siger Natassia.

"Frygten, for hvad folk vil sige, gør det endnu sværere at gå. Også selvom du ved, at det ikke er godt at blive. Det var da ikke det fedeste at skulle fortælle mine forældre, at jeg skulle være alene, men der har aldrig været fordømmelse fra min familie eller fra mine bedste veninder. Jeg synes virkelig, det er et paradoks, at folk hele tiden bliver skilt og går fra hinanden, mens der stadig bliver set ned på, at kvinder har børn med flere forskellige mænd. Det hænger ved, som en form for ældgammel slutshaming. Jeg følte virkelig, jeg gik rundt med en stor skamplet i panden."

Faktisk var Natassia så påvirket af, hvad andre mennesker skulle tænke, at hun først ikke turde at få endnu et barn med en ny mand, hendes nuværende kæreste Martin. Natassia og Martin var gode bekendte, der kendte hinanden gennem fælles venner, indtil de for et par år siden begyndte at hænge ud som venner og spise fællesmiddage med alle deres børn.

Martin går aldrig op i, at der er forskellige fædre, han synes bare, Natassia har nogle søde børn. Lige så stille begynder han at komme mere og mere forbi. Og han begynder at hjælpe til, når han ikke har sin egen datter og har tiden til det – smører madpakker og laver aftensmad hjemme hos Natassia. Når han har sin egen datter, kan han finde på at tage alle tre piger med på legepladsen. Men der går måneder, hvor Natassia bliver ved med at afvise tanken, selvom den er ret åbenlys.

"Jeg blev ved med at sige til mig selv, at det her kan jo ikke passe, for jeg har jo fået at vide, at det ikke kan lade sig gøre. At ingen mænd ville være interesseret i den her pakke. Jeg ville ikke være til besvær, det betød meget, og jeg tænkte på, hvad Martins familie nu ville sige. På det tidspunkt var jeg også blevet meget klar over, at der var meget på spil, for jeg kunne simpelthen ikke byde Adele en ny mand, der også forsvandt. Men efterhånden begyndte jeg at hvile i mig selv og i det, vi havde sammen. Det var trygt, og det blev det meget hurtigt."

Da Natassia endelig overgiver sig til kærligheden, og de allesammen flytter ind hos Martin, bliver hun hurtigt gravid. Men Natassias første indskydelse er, at hun skal have en abort.

"Jeg tænker bare, at det her, det kan jeg ikke. Jeg skulle ikke til at skabe en værre historie for mig selv. Jeg er hende med børn med to forskellige mænd, ikke tre! Nu skulle jeg til at fokusere på min karriere og skabe en ny historie for mig selv. Jeg når ikke engang at mærke rigtigt efter. Jeg var så bange for fordømmelsen, at jeg var parat til at sætte Martins følelser over styr. For Martin havde lagt kortene på bordet. Han ville gerne have flere børn. ”Du må finde ud af, hvor du skal hen,” sagde han til Natassia. Og det var her, tiøren begyndte at falde.

"Pludselig slog det mig: Hvorfor fanden er det, jeg lader min frygt for samfundets fordømmelse definere mit liv og mit parforhold? For det var jo ikke engang dem, der virkelig betød noget, der nogensinde havde dømt mig: Martins familie elsker mine børn og har taget dem til sig som deres egne. Martin har aldrig fået mig til at føle, at det er forkert. Det har gjort, at jeg nu tør at stå ved det og ikke er flov længere. I stedet er jeg blevet oprørsk! Det her skal sgu ikke være et tabu længere.

Det gode forældresamarbejde

For et års tid siden kom tredje barn i rækken så til verden. Sønnen Phoenix Storm. Og Natassia og Martin blev en familie med fire børn tilsammen. Fire børn, hvor ingen deler præcis den samme DNA-kombination. Fire børn, der alle har forskellige samværsordninger. En helt unik familie. Martin skal forholde sig til lidt flere eks'er, og det medfører en del planlægning.

Der er mange parter, der skal spørges, når man f.eks. gerne vil låne alle børn til lillebrors fødselsdag. Eller hvis der pludselig er en anden forælder, som beder om en dag mere. Et godt forældresamarbejde kræver, ifølge Natassia, at du har øje på målet, altså barnets trivsel. Det kræver tid og tillid, faste aftaler og et rigtig godt kalendersystem.

"I bund og grund kræver det også, at Martin og jeg har et godt samarbejde, for han kan sætte sig ind i fædrenes situation. Så han stopper mig lige nogle gange, hvis jeg bliver irriteret på de andre parter. Jeg har tit flere følelser i det, mens han bevarer overblikket. Han spiller en stor rolle i, at jeg ikke bliver for stresset og kan få logistikken til at gå op."

Fladmast i al praktikken husker parret at sidde i sofaen, holde i hånd og være taknemmelige. Kærligheden sejrer over alt, som Natassia siger, og hvis corona tillader det, skal de fejre bryllup til sommer. Med alle fire børn omkring sig.