Børn og tidsfornemmelse: Hvornår er det fredag?

HVORNÅR er vi der??? Spørgsmålet er vel nok det allermest klassiske at få stillet, når man har børn i bilen. Og de fleste børnefamilier kan nok også nikke genkendende til spørgsmål som ‘hvornår skal vi af sted? Hvornår kommer farmor? Hvornår skal vi spise? Hvornår skal vi i cirkus? Og hvornår kommer du og henter mig i dag?’

Det kan være noget af en udfordring at få en utålmodig trodsalderramt tumling til at forstå, at der går fire timer endnu, inden cirkus starter klokken 15. Kan man overhovedet forklare det?

Du kan godt opgive de store forklaringer om den lille og store viser, til dit barn er godt forbi sin tredje fødselsdag, for vores fornemmelse af tid hænger nøje sammen med sekvensforståelse, altså forståelsen af hvilken rækkefølge ting sker i. Først i treårsalderen begynder et barn rigtigt at kunne forstå opdelingen af dagen i morgen, eftermiddag og aften.

Det forklarer Käte From, der er privatpraktiserende psykolog og specialist inden for børneneuropsykologi. En børneneuropsykolog beskæftiger sig med hjernens udvikling og med kognitive, følelsesmæssige og sociale funktioner bos børn og unge.

– Det kræver sprog, abstrakt tænkning og problemløsning, før man virkelig forstår, hvad tid er. Og det kan små børn på under tre år ikke endnu. De har problemer med sekvensforståelse, altså rækkefølgen i det, der skal ske, og blander tingene sammen, siger Käte From.

Hun forklarer, at tidsfornemmelsen udvikles stille og roligt sammen med sekvensforståelsen og hjernens øvrige overordnede styringsfunktioner i treårsalderen. Den bliver mere og mere nuanceret med årene, og hjernen er faktisk først helt færdigudviklet, når man er 20-30 år.

I starten kan barnet godt rode rundt i begreberne. Hvis han siger ‘det gjorde vi i morgen’ om noget, I gjorde i går, så er det ikke, fordi han ikke kan huske, hvornår det skete, men fordi han roder rundt i begreberne. Ret junior ved at sige ‘ja, der er rigtigt, vi gjorde det i går’, lyder det fra neuropsykologen. Hun peger desuden på, at vi voksne hjælpe børnene ved at forklare tiden mere konkret.

LÆS OGSÅ: Febrilsk ved puttetid? Sådan får du dit barn til at sove

– Hvis dit barn allerede om morgenen spørger, hvornår der kommer Disney Sjov i aften, så forklar, at først skal du i børnehave, så kommer jeg og henter dig – så skal vi have aftensmad, og SÅ er der Disney Sjov. For begreber som en halv time eller seks timer, det forstår hun ikke, forklarer Käte From.

Træn med æggeuret

Hverdagens milepæle

I den integrerede institution Grangård ved Jelling arbejder pædagog Charlotte Caspersen i børnehaven. Hun har arbejdet som pædagog i 15 år og møder børns spørgsmål om tid mange gange dagligt. Hendes erfaring er, at børns spørgsmål om tid oftest handler om ventetid – hvornår er det min tur, hvornår skal vi ud og lege, eller hvornår kommer min mor og far og henter mig?

– Det kan være rigtig svært for børn at forholde sig til tiden. Det er et voksenbegreb, vi putter ind i børnenes verden, siger Charlotte Caspersen.

Hun har gode erfaringer med at forklare og tydeliggøre ventetiden for børnene ved hjælp af dagens tilbagevendende rutiner. Det gør de helt konkret i børnehaven ved at gøre for eksempel samling, frokost, lur og eftermiddagsmad til en slags milepæle, som børnene kan forholde sig til i løbet af dagen.

– Jeg forklarer tiden med noget, børnene kan forholde sig til. De ved godt, at vi spiser eftermiddagsmad, når vi har leget ude på legepladsen, og de har en konkret erfaring med, hvor lang tid det er. Så ved at udpege rutinerne som milepæle, har de

mulighed for at øge forståelsen for, hvor lang tid noget cirka tager, siger Charlotte Caspersen.

Den opdeling bakker familierådgiver Camilla Justesen op om.

– Når børnene er små, er det en god ide at finde nogle af dagens faste holdepunkter og bruge dem, når du taler om tid. Så du bruger morgenmad, frokost, middagslur og frugt som en slags tidsinddeling. Og så kan du udvide med timer og minutter, når dit barn bliver større, siger hun.

Ifølge Camilla Justesen er det svært at sige generelt, hvornår man kan udvide med timer og minutter, for børn er meget forskellige. Det kommer for eksempel an på, hvor interesseret barnet er i tal og bogstaver.

LÆS OGSÅ: 6 ret gode grunde til at læse for helt små børn

Pædagog Charlotte Caspersen oplever, at de store børn på fem-seks år i hendes børnehave får et større og større begreb om tid, i takt med at de for eksempel lærer klokken. Til gengæld giver det ikke den store mening at begynde at snakke om tid med børn, når de stadig er i vuggestuealderen.

– I vuggestuen handler det mere om at forstå den følelse, barnet har, for eksempel savn ved at sætte ord på barnets følelse. ‘Jeg tror måske, du græder, fordi du savner din mor. Og at du synes, hun har været væk i meget lang tid’. Så her vil jeg gætte på følelsen, og gøre dem trygge ved at sige, jeg er her, til du bliver hentet, siger Charlotte Caspersen, og Käte From uddyber:

– De små vuggestuebørn har ikke en fornemmelse af, at nu har jeg været her siden klokken syv. Men de kan godt være påvirkede af det og være trætte, fordi der er mange indtryk. Men det relative tidsbegreb, om de har været der lang

eller kort tid, det har de ikke. Det handler mere om forældrenes dårlige samvittighed, siger hun.

Tegn dagen

Ventetid er ikke bare noget, der kan være svær, når man er i institution. Den kan også være svær, når man glæder sig til noget, som ligger på et senere tidspunkt. Også her er det vigtigt at gøre ventetiden så konkret som muligt.

– Tag et stykke papir, og tegn nogle tændstikmænd, så dagen bliver konkret for barnet. Først skal vi have morgenmad, så frokost, handle, måske på legepladsen – og så er der aftensmad. Og SÅ tager vi af sted. Så gør du sekvenserne i ventetiden konkrete for barnet, og du gør den genkendelig med noget, hun ved, hvor lang tid tager. Måske kan man endda krydse af undervejs, siger neuropsykolog Käte From.

LÆS OGSÅ: Vi tester: Rejseseng til dit barn

LÆS OGSÅ: “Jeg har ofte alt for store forventninger til familielivet”

LÆS OGSÅ: Fra barselsboble til fuldtidsjob