Overlevelsesguide: Fra barselsboble til fuldtidsjob

Bleskift, amning, flaske, skemad, bleskift, gåture med barnevogn, caffe latte, bleskift, skemad, mødregruppe, Facebook, Instagram, tøjvask. Arbejde. A-hvad for noget sagde du? Arbejde? Allerede?

– Det er et vildt realitytjek at komme ud på arbejdsmarkedet efter at have været på barsel. Der er jo en grund til, at vi er på barsel – det er et fuldtidsjob! Det her med at få det til at hænge sammen rent logistisk sammenholdt med de billeder, idéer og drømme, vi har om at være en familie. Det kan være svært at lande i det og få enderne til at mødes, siger familiepsykolog Heidi Agerkvist og henviser til en australsk undersøgelse, som viser, at den mængde “arbejdstid”, du bruger på dit barn, svarer til 35 timer om ugen – altså rundt regnet et fuldtidsjob.

– Derfor er der jo ikke noget at sige til, at det kan være svært at få det til at hænge sammen, hvis vi skal jonglere med to gange fuldtidsjob plus et barn, tilføjer hun.

Pres efter barsel

80 pct. er godt nok

Så er der perfektionismen og forventningerne. Sænk dem, lyder rådet!

– Mange kvinder er fanget i det her tankesæt med, at det er enten 100 pct. eller ingenting. At alt skal være rent og pænt, at der skal være varm mad hver aften, og at den for øvrigt skal være lavet helt fra bunden – og økologisk. Men der er jo ikke nogen, der dør af at komme i bad hver tredje dag, at der kun bliver støvsuget en gang imellem og at spise makrelmadder til aftensmad. Det går jo nok alt sammen alligevel, siger Heidi Agerkvist og understreger, at den tid, der bliver frigivet ved at sænke ambitionsniveauet er tid, du får forærende.

– Øv dig i at se, hvad det giver dig af muligheder, når I nøjes med rugbrødsmadder. Giver det jer mulighed for at lege en halv time mere? Eller at tage opvasken hvis den virkelig trænger til at blive taget? Eller giver det jer mulighed for at være mindre splattede om aftenen, så du og din partner kan nå at tale sammen som voksne mennesker? Hav fokus på, hvad det giver jer, i stedet for at fokusere på, at noget ikke bliver gjort godt nok, forklarer Heidi Agerkvist og tilføjer, at det at du sænker ambitionsniveauet derhjemme, inspirer dine omgivelser og kan være med til at lette andre mødres hverdag.

– Tænk på, at du er med til at gøre det legalt at gå efter de 80 pct. og ikke de 100. For dine veninder kan jo se, at det har en effekt. Du bliver gladere. I bliver en gladere familie. Og inspirerende – det vil vi vel alle gerne være, siger familiepsykologen.

Bed om hjælp!

Et godt råd til den første tid efter barselsboblen kan derfor være at starte roligt op på arbejdet. Kan du få lov til at lave en mere glidende overgang fra barsel til arbejde, vil skiftet opleves mindre voldsomt, mener Heidi Agerkvist.

– Men generelt handler det om at trække følehornene hjem og finde ud af: ‘hvad fungerer for os, og hvordan har vi det godt’? I dag får vi information fra højre og venstre om, hvordan vi kan gøre eller bør gøre tingene. Der er en enorm opmærksomhed på forældre – at du skal huske dit og huske dat, og tonen er mange gange skarp. Og det gør forældre bange for at gøre noget forkert, forklarer Heidi Agerkvist.

Derudover kan en god idé være at trække på familie og venners hjælp, også selvom det kan være svært at bede om den.

– Få svigermor til at lave mad, far til at passe jeres barn og veninderne til at stå for arrangementer. Vær ikke for fin til at tage imod hjælp, understreger familiepsykologen.

Børns Vilkår anbefaler derfor, at du sammen med din partner sætter dig ned og finder ud af, hvor det brænder. Hvad er det, der stresser i hverdagen? Og hvordan kan I prioritere anderledes, så der bliver frigivet noget mere tid til familien og til kærligheden?

– Det er vigtigt at overveje, om der er noget, I kan drosle ned på eller helt udelukke fra jeres familieliv i en periode. Tænk på, at det blot er for en periode. Det kan godt være, I ikke skal være direktører, mens børnene er helt små, for lige om lidt er de store, og så kan I dyrke det igen, understreger hun.

– Spørg jer selv: Kan vi gøre noget anderledes i vores hverdag? Kan vi købe ind over nettet en gang om ugen i stedet for at stå i Netto kl. 16? Kan vi få hjælp til rengøring og vasketøj i en periode? Og er der nogle aftaler i kalenderen, vi skal have slettet, selvom det kan være svært for folk at acceptere?, siger Bente Boserup.

LÆS OGSÅ: Fra barsel til job: Få ammehjernen op i gear

LÆS OGSÅ: Giv slip, når far skal på barsel!

LÆS OGSÅ: Trist mor: To måneder med barselsblues