Pige læser bog.

Børnebøger: 8 gode bøger til dit barn på 2 år

Mangler du inspiration til, hvilke børnebøger, der skal hjem og stå i jeres reol, er her otte gode bøger til 2-årige.

Monsterkøen

1. Monsterkøen af Lene Lang, Turbine, 249, 95 kr.

Titlen lyder nok en anelse uhyggelig, men takket være nogle skønne og humoristiske illustrationer og en sød fortælling, er den slet ikke så farligt. Selv om alle monstrene venter på at skræmme børnene med deres ’bøh’, så har børnene naturligvis en plan. Hele bogen er præsenteret sjovt og med helt enkle rim.

Et hus med rum

2. Et hus med rum i af Maria Speyer Grøn, Turbine, 270 kr.

Tænk hvis man kunne bygge sit eget hus med alle de rum, man havde lyst til. Et spiserum, et ballonrum, et kukkelurerum – sammen med én, man holder af. En rummelig og meget poetisk billedbog på rim med plads til drømme.

Jeg har jo sagt, at jeg kan lide dig

3. Jeg har jo sagt, at jeg kan lide dig af Jory John og Benji Davies, Høst & Søn, 100 kr.

Sød hverdagsfortælling for de mindste om venskabet mellem Bjørn og And. Bjørn vil have ro, men And vil have selskab. De to venner er ikke altid enige, men alligevel kan man godt stå ved sit nej, og derefter får dejlig ro i hovedet.

Krokodillen i træet

4. Krokodillen i træet af Ragnar Aalbu, Turbine, 270 kr.

Den lille krokodille bliver bange for tågen i skoven og kravler op i et træ. Men hvordan kommer man så ned igen? En sjov og meget lidt uhyggelig historie med søde illustrationer.

Kig og snak om have & hegn

5. Kig og snak om have & hegn  af Christine Henkel, Lamberth, 269 kr.

Kig og snak om skov og krat

6. Kig og snak om skov og krat af Christine Henkel, Lamberth på bog-ide.dk, 270 kr.

2 store, flotte bøger med papsider. Gå på opdagelse, og find de mange søde dyr, der gemmer sig på siderne. Illustrationerne er virkelig detaljerede og lægger op til mange timers snak.

Min dag i vuggestue

7. Min dag i vuggestue af Marianne Iben Hansen, 250 kr. på carlsen.dk.

Ida er nysgerrig

8. Ida er nysgerrig af Inger Tobiasen, Turbine Ida ser en due flyve væk.

Hvordan mon den gør? Ida bliver nysgerrig og undersøger, om hun selv kan lære at flyve, eller om krammedyret Ebbe måske kan? En fin lille historie om at undre sig over verden.