Børnebøger: Her er de største klassikere

‘Åh, det er bare sådan en klassiker!’ Mon ikke du har sukket sådan, da dit barn fik Halfdans ABC i dåbsgave, eller da du første gang læste Totte bygger? Der er bøger, som bliver ved med at begejstre nye generationer af bogorme, selv om vi for længst er holdt op med at køre i sporvogn (som i Peter Pedal) eller gå med hofteholder (som i Pippi Langstrømpe).

Hvad er det mon, de kan?

– Kvalitet, udbredelse og historisk betydning. Det er tre kriterier, som tidligere professor i børnelitteratur Torben Weinrich har udpeget for, hvad der ‘gør’ en børnebogsklassiker, siger Caroline Sehested, lektor og forfatter til Pædagogens grundbog i børnelitteratur.

Kvalitet er, ifølge hende, når en bog udfordrer barnets følelser.

Se 15 stensikre læsehits hér

– I børnelitteratur af dårlig kvalitet bliver det hele let for sødt og hyggeligt, og sådan er verden jo ikke, siger hun.

Det er dog ikke nok, at en bog har kant for at blive en klassiker. Forældre skal også anbefale den til hinanden. Udbredelse, altså. Den historiske betydning handler om, at bogen rammer noget bestemt i tidsånden.

– Lille Virgil og Cykelmyggen Egon udkom for eksempel begge i 1967, hvor ungdomsoprøret var på vej, og synet på børn var, at de skulle være selvstændige, mens Lotte og Totte-bøgerne udkom i 1970’erne, hvor drenge og piger skulle være helt lige. Når en bog rammer tidsånden, bliver den ofte så udbredt, at den bliver en klassiker, også selv om tiderne skifter. Nogle gange handler det dog mere om nostalgi.

LÆS OGSÅ: Gør dit barn til en læsehest

– Bøger, vi selv har fået læst højt, kan vi godt lide at læse højt for vores børn. Det er for eksempel derfor, vi elsker Barbapapa, som blev anset for at være dårlig litteratur i årtiet efter, de kom frem.

Sorg, uhygge og genkendelighed

De nye klassikere

Hver generation fostrer nye klassikere. I vores er Jakob Martin Strids Lille frø og Mustafas kiosk ikke til at komme udenom.

– Tekst og tegninger går op i en højere enhed, og de tager fat i klassiske forestillinger og udfordrer dem. Lille Frø ender for eksempel med at blive belønnet for alt det, han har gjort forkert. Det provokerer de voksne! En anden klassiker er Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved.

– Hvis der er noget, som er interessant for et pottebarn, er det jo netop lort, så den er skrevet fuldstændig på barnets præmisser! Endelig er der Kaj-bøgerne med arketyperne mor, Kaj og Lise, og den danske forfatter Kim Fupz Aakesons bøger om Vitello.

– Vi voksne studser over, at Vitellos mor ryger cigaretter, og at hans far er en ‘sjuft’ . Men Vitello er netop interessant for børnene, fordi han ikke er glat som et glansbillede.

LÆS OGSÅ: Højtlæsning: 11 bøger til små læseheste

LÆS OGSÅ: 8 fede børnebøger I kan læse sammen på iPad’en