Jeg har ikke fortalt mine børn, at deres bedsteforældre er blevet skilt
Når bedsteforældre skal skilles, opstår der mange dilemmaer – som for eksempel hvordan man skal sige det til et barnebarn. Psykolog Rosa Øllgaard svarer i denne brevkasse på, hvordan man kan håndtere situationen.
Hvad siger man, når bedsteforældre skal skilles?
Mine forældre er blevet skilt for nogle måneder siden nu, og jeg har stadig ikke sagt noget til mine børn, selvom min ældste spørger til, hvornår hun kan komme hjem til sin mormor og morfar.
Nu ses vi kun med en af dem ad gangen hjemme hos os selv, for selvom de har gode intentioner og siger, at de stadig kan passe børnebørn sammen, er jeg bange for, at der er små skænderier, som mine børn kommer til at opleve.
Vi vil gerne have pasningsmuligheden, og vores børn elsker at være med bedsteforældrene, men jeg er nervøs for den dårlige stemning. Hvad gør jeg?
Psykolog råder til, at lade bedsteforældrene passe
Det lyder virkelig sejt, at de stadig vil være sammen med børnebørnene sammen. Det handler om familie og deres fælles barnebarn – så hvorfor er det vigtigt, om de bor sammen eller ej?
Jeg får lyst til at spørge, om du selv har oplevet dårlig stemning mellem dine forældre som barn, og er det mon det, du er bange for at dine børn nu skal opleve?
Det kan være en god øvelse for børn at opleve, at relationer ikke altid er fuldstændigt konfliktfri.
Vi tror meget på lige nu, at regulerede, rolige forældre er den eneste vej til, at vores børn har det godt. Det er lidt misforstået i mine øjne, at vi altid kun skal tilbyde vores børn gnidningsfrit samvær. For børn har godt af også at lære, hvordan man er i konflikter med sine nære, og ikke mindst hvordan man løser dem sammen.
Det er bare vigtigt, at de ser, at de voksne tager ansvar for at reparere konflikter, og at børnene ikke selv skal gøre noget for at løfte stemningen. Har du hørt din mor sige til far: ”undskyld jeg snerrede”? Har børnene set dem smile til hinanden igen bagefter? Dét at få modelleret konflikter er langt vigtigere end at have det rart hele tiden. Så hvor er det fint for jeres børn, at dine forældre stadig vil tage ansvar for deres fælles rolle som bedsteforældre.
Du skriver, at dine børn elsker at være sammen med dem – men det er dig, der er nervøs. Måske det her er et fint sted, hvor du kan øve dig på at give slip på noget af kontrollen. Hvis du stolede på dem, før de blev skilt, kan du også stole på dem efter. Så med mindre, du oplever at der er en virkelig tung stemning mellem dem nu, behøver det ikke være et problem.
Og så får jeg lyst til at spørge, hvordan har du det med at dine forældre er blevet skilt? Selvom du er voksen, er du stadig blevet skilsmissebarn, og det kan måske kalde på lidt omsorg til dig i alt dette?
Det er vigtigt at undersøge, og så er det vigtigt at få afmonteret, at børn ikke må være til stede i konflikter. Og nej, de skal ikke være vidne til store skænderier. Men vi skal ikke skærme dem for livet og fra at mærke, hvordan det føles at være hele mennesker.