Frustreret mor: "Min datter vil ikke sove i sin egen seng"
En læser vil gerne have hjælp til, hvordan hun får din store datter til at sove i sin egen seng. Få søvnplejerske Sine Ditlev Bihlets bedste råd her.
“Min pige på 9 år vil ikke sove i sin egen seng på sit værelse. Hvad kan man gøre?”
– Katrine
Ekspertens svar
Der er mange følelser forbundet med søvnen. Fra forskning ved vi, at søvn er vigtig for vores fysiske og mentale sundhed, så vi skal have den søvn, vi har brug for – men hvordan man så når dertil, afhænger af barnet og den enkelte familie.
Om barnet skal sove på eget værelse, eller om I vælger at sove sammen alle sammen for at få en rolig nat – det er op til jer. Forskningen siger ikke, at det ene er bedre end det andet, så I skal gøre det, der virker bedst for netop jeres familie.
Hvis det er vigtigt for jer, at barnet skal sove på sit eget værelse, så kan det hjælpe de større børn at inddrage dem så meget som muligt i projektet. Dermed vil de formentlig føle meget mere ejerskab over projektet og tage medansvar. Samarbejde og succesrate hænger sammen.
Nulstil gerne til en start ved at ændre lidt på barnets soveomgivelser, stil sengen på en ny måde, skift sengetøj, hæng andre billeder op, vælg nye bamser eller lignende.
Når I har fået ændret på de fysiske omgivelser, kan I se nærmere på rutinen og ritualet for putning.
Aftal, hvordan I vil gøre fra nu af, og vis gerne barnet med en liste eller piktogrammer (et pædagogisk redskab, der både hjælper forældre og børn), hvad rutinerne skal være nu – alle trinnene frem til at barnet ligger i sin egen seng. Det handler om at få skabt forudsigelighed og tydelighed, så alle er helt skarpe på, hvad der skal ske.
Når rutinen er på plads, og barnet nu skal puttes i egen seng, kommer det svære – nemlig alt det, der sker herefter. Barnet stiller måske spørgsmål, bliver motorisk urolig, græder, bliver vred eller begynder at lege og løbe rundt.
Her er det vigtigt, at der er enighed blandt jer som forældre, så der hele tiden er en omsorgsfuld voksen med.
Barnet spejler forældrene, så det er jeres opgave at guide barnet til, at det skal tilbage i sin seng og ligge der.
Rolige, tydelige anvisninger som: “Jeg vil gerne have at du er i den seng nu”, “Det er lidt svært. Det er okay. Jeg hjælper dig” eller “Jeg vil gerne have at vi er stille sammen nu” vil hjælpe forælderen til at fastholde en rar og omsorgsfuld stemning og tone, hvor relationen er intakt.
Det er vigtigt at vide, at det måske skal gentages 50 gange. Det kan også hos nogle blive for svært undervejs – her kan det hjælpe at finde en udvej, et kompromis.
Hos nogle er det måske at barnet kommer ind i forældrenes seng og sover i stedet. Det er okay, men meget væsentlig at fortsætte og vise vejen igen næste aften.
Jeg ved, at mange forældre stopper på 2. dagen, men rutinen begynder først at etablere sig på 3-5 dagen, og det er først efter 2-4 uger, at vanen er etableret.
Det er vigtigt, at barnet altid føler sig tryg og aldrig forladt.