Derfor klør din datter sig i tissekonen hele tiden

Derfor klør din datter sig i tissekonen hele tiden

De helt små piger finder hurtigt ud af, at det kan kilde dejligt, når de ”ridder” på bamserne - og det er helt naturligt.

Da min datter var omkring halvandet år, begyndte hun at fatte umådelig stor interesse for sin tissekone. I vores lille familie har vi hele tiden syntes, at det var lidt sjovt – vi har aldrig sagt til hende, at hun skulle lade være, men nærmere bare sagt ting som ”Ih, hvor du ridder på dén hest, hva’?”

I dag er hun lidt over to år, og tissekonen er stadig spændende at røre ved, når hun bliver skiftet – men decideret at gnubbe sig op ad bamserne og foranledige os andre til at tro, at hun sover om aftenen, når hun i virkeligheden har ligget en halv time på maven i sin seng og gnubbet sig helt svedig – det gør hun ikke mere.

Men hvad er det egentlig, der foregår, når de små piger gnubber sig op ad alt i dén alder?

– Din datter har mærket, at det er rart. Det er naturligt, at børn rør ved sig selv. Drengene gør det også og oftest endnu tidligere end pigerne, nemlig allerede på puslebordet. For de små er det en måde at finde sig selv på og opleve sin egen krop – og det er ofte gennem legen, de opdager, at en bestemt form for berøring er rar. Det starter allerede, når de putter fødder og hænder i munden som helt små, siger sundhedsplejerske Dorte Fischer.

Journalist, forfatter og foredragsholder om børns seksualitet, Anna Louise Stevnhøj, supplerer:

– Med mindre det er fordi, det klør på grund af for eksempel svamp, så er det fordi, det er dejligt. Helt små børn har også erogene zoner, og det kilder simpelthen mere, når de gnubber sig mellem benene end andre steder. Og når det ser meget voldsomt ud hos de helt små børn, er det, fordi de har ble på. Så der skal faktisk noget til, før de kan mærke noget gennem ”polstringen”, siger hun.

Manglende opmærksomhed

Numselege – hvor går grænsen?

Lære barnet sociale spilleregler

Rør ved dit barns krop

Giv barnet en kildetur

Anna Louise Stevnhøj henviser til en amerikansk børnepsykolog, der har meget styr på det her specifikke område. Han råder forældre til, hvis deres barn er meget optaget af sit kønsorgan, i stedet for at skælde barnet ud, give det et alternativ i form af sjov og dejlig kropskontakt.

– Tag barnet op, giv det en kildetur. I stedet for at kommentere på, hvad du er træt af, så gør noget andet med barnet. For man kan jo godt blive lidt irriteret – især hvis man er ude – hvis barnet hele tiden har hånden nede i bleen. Men barnet forstår simpelthen ikke, hvorfor det her er irriterende, for de har ikke noget forhold til, at kønsorganer skulle være forkerte, så du kan ikke forklare et barn, hvorfor det ikke må røre ved sig selv. Det skal være i hvert fald fire år, før det kan forstå, at tissemanden skal blive inde i bukserne, siger Anna Louise Stevnhøj.

Det vigtigste er, at vi som forældre ikke går i panik og tænker, at der er noget galt. For så kan vi hurtigt få gjort problemet værre, end det er. Og ”problemet” er ikke værre, end at det – som med de fleste af børns andre faser – går væk helt af sig selv.

– Børn stopper af sig selv, ligesom at små børn stopper med at have hænderne i munden hele tiden, siger Dorte Fischer.