Fuld fart frem: Derfor løber børn i stedet for at gå

Min dreng på halvandet har for nylig lært at gå op og ned ad trapper. Dermed kan han også selv lige knap og nap gå op og ned ad sin Tripp Trapp-stol, men det er ikke nok for ham. Når han er kommet op ad første trin, går han videre til øverste trin og stiller sig med armene i vejret og råber. Så gælder det om at stå klar til at gribe ham, når han kort efter mister balancen og falder bagover.

Hans motoriske selvovervurderingsevne er intakt. Det giver umiddelbart ingen mening, at han løber så stor en risiko for at slå sig, når han kunne nyde succesens søde frugter ved at blot at slå rumpen i sædet.

– Børns naturlige nysgerrighed gør, at de bliver tiltrukket af alt det, de næsten kan, og som udfordrer dem mest muligt, siger Bertel Dehn-Andersen, der blandt andet underviser i neuropsykologi og neuropædagogik på professionshøjskolen VIA i Aarhus.

Børn øver sig ganske enkelt hele tiden på at blive bedre, både til at kravle, gå, løbe og hoppe. Det bliver man som bekendt kun, når man presser sig selv lidt ud af sin tryghedszone. Fysioterapeut Vibeke Winter, der også er forfatter til Leg der styrker motorikken, tilføjer:

Børn, der ikke er så motorisk aktive, som sidder meget og foretrækker at gå frem for at løbe, får ikke stimuleret sanserne på samme måde.

Det forklarer, hvorfor min søn tit foretrækker at løbe rundt med overhængende fare for at falde og slå sig (hvilket sker otte ud af ti gange). I stedet for at gå. Som han jo sagtens kan. Og det forklarer, hvorfor han for tiden prøver at hoppe, selv om det kun er knæene, der bukker sig op og ned.

– Det er vigtigt, at de øver sig og fejler. Det er af fejlene, de lærer nye færdigheder, og derfor er det afgørende, at forældrene er tålmodige og lader børnene prøve sig frem, forklarer Bertel Dehn-Andersen.

Lad dem for eksempel selv hælde mælken op i koppen, i stedet for at gøre det for dem. Det styrker deres koordinationsevne. Lad dem hoppe, selv om det ser lidt vildt ud, og lad dem tumle rundt i sengen.

Det meget mobile barn

Børn op til treårsalderen er yderst mobile, fordi leddene stadig er bløde og fleksible. Man kan finde dem siddende og liggende i nogle finurlige positioner.

Da min datter var halvandet, lå hun for eksempel ofte med rumpen i vejret og støttede hovedet med hænderne, når hun slappede af. En noget lignende stilling er en yogaposition og hedder ‘Barnets Stilling’. Den virker beroligende for kroppen, men selv om jeg gerne laver den, når jeg dyrker yoga, kunne det ikke falde mig ind at sætte mig sådan, når vi har gæster, eller når jeg bare sidder på sofaen og læser en bog.

– Børn tænker ikke over det, de gør. De sanser og oplever kroppen umiddelbart, og hvis det føles rart og beroligende at sidde med rumpen i vejret, gør de det. Sådan er det ikke med os voksne, vi er i højere grad styret af vores selvbillede. Det betyder, at vi er mere styret af et forestillingsbillede af os selv, og i mindre grad af at lytte til vores krop, siger Bertel Dehn-Andersen.

Så selv om man sidder enormt dårligt i sofaen, og kroppen forsøger at fortælle, at den gerne vil ligge med rumpen i vejret, bliver man siddende, for man vil ikke sidde mærkeligt.

Evolutionens dovne bevægelser

Evolutionen har sin egen finger med i spillet, når vi sammenligner vores måde at bevæge os på med børnenes bevægelser. For mens vi i barndommen gør alt for at udfordre vores motorik og bevægelsesmuligheder, ændrer vi strategi som voksne. Her økonomiserer vi i langt højere grad med vores bevægelser. Sagt på en anden måde, bliver vi dovne.

Igennem millioner af år har vi nemlig lært at bevæge os på en så energieffektiv måde som overhovedet muligt. Det er et levn fra dengang, kroppen skulle spare på sine energidepoter for at overleve lange perioder uden ret meget føde, forklarer Bertel Dehn-Andersen.

LÆS OGSÅ: Hjælp, mit barn vil ikke kravle!

– Når et barn for eksempel griber ud efter mælken, er der en sandsynlighed for, at barnet vælter glasset, fordi det sætter for mange kræfter ind i bevægelsen, mens en voksen bruger lige præcis den muskelkraft, der er nødvendig for at udføre bevægelsen, fordi vi har lært at koordinere vores bevægelser præcist. Det kunne heller ikke falde mig ind at løbe rundt i lejligheden, medmindre jeg har virkelig travlt. Mine børn derimod spurter ofte rundt fra rum til rum.

I virkeligheden burde vi gøre mere som børn. På den måde ville vi holde os selv og kroppen mere nysgerrige og smidige. Bertel Dehn-Andersen giver et eksempel. Han har hele livet stået på ski. Han har skabt et mentalt billede af sig selv som en – om ikke fremragende – så hæderlig skiløber. Han kommer hurtigt ned og kan lide at have kontrol over løjperne.

– En dag siger min ældste datter på otte år til mig, at hun ikke gider at stå på ski længere. Det er ikke sjovt, og hun vil hellere lære at stå på snowboard. Jeg beslutter mig for at være åben. Så snart jeg får snowboardet på, oplever jeg igennem alle mine sanser, hvor lidt skiene egentlig har udfordret mig i mange år. Jeg har slet ikke været nysgerrig for at lære nyt, det har faktisk ikke moret mig. Jeg har bare været optaget af at opretholde et billede af mig selv, siger Bertel Dehn-Andersen, som nu elsker at tumle, lære nyt og have det sjovt ned ad bakkerne på et snowboard.

Styrk barnets motorik

Som mor kan man gøre meget for at understøtte barnets motoriske udvikling. Faktisk udvikles grundlaget for vores motoriske udvikling allerede i 6.-8. uge af fosterstadiet. Jo mere barnet i fosterstadiet er blevet stimuleret med dans, cykling og andre bevægelser, desto stærkere er dets motoriske udgangspunkt.

Grundet de mange stillesiddende jobs er børns generelle motoriske udvikling ikke så stærk i dag, siger fysioterapeut Vibeke Winter. I Danmark har vi dog den fordel, at vi har en stærk cykeltradition.

– Det er utrolig let at styrke børns motoriske evner. Tre øvelser tre minutter om dagen kan styrke dem, så de ikke længere er usikre, siger hun og understreger, at man ikke skal have dårlig samvittighed, hvis man har haft et inaktivt svangerskab.

Bare husk øvelser med barnet. Samtidig kan man sikre, at hjemmet understøtter og udfordrer barnets motoriske færdigheder. Gem arveporcelænet af vejen, og skab et hjem, hvor børnene kan tumle og udforske deres sanser.

– De store trampoliner i haven er fantastiske for børn. Men også gynger i lejligheden, en sofa man må hoppe i, eller en stor pude, man kan hoppe ned i fra en stol, er med til at styrke børnenes motorik, siger Vibeke Winter. 

LÆS OGSÅ: I institution for første gang

LÆS OGSÅ: De 8 I Favn-principper

LÆS OGSÅ: Gå glad i bad med din baby