Derfor skal dit barn spise selv

Babys første måltid er mors mælk. Lun, nærende og altid lige ved hånden – eller brystet, rettere sagt. Men fra fire-fem-måneders-alderen går det løs med skemad, og efter kort tid går det slag i slag med grønsagsmos, øllebrød og blød frugt.

Når baby får et måltid præsenteret foran sig i den høje stol, skaber det som regel stor aktivitet i hele kroppen.

Maden skal undersøges, og det går ikke stille for sig. Bananen mases ud mellem de buttede fingre, grøden klaskes godt ud over både bord, hår og hagesmæk, og hov – mælkekoppen kan flyve langt væk, når den får et ordentligt dask!

Suk, tænker du måske, men hele svineriet er faktisk en naturlig del af babys udvikling, forklarer børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

LÆS OGSÅ: Dit barns udvikling 12-24 måneder

– Når lille Emil undersøger maden ved at stikke hænderne i mælken og rode rundt i kartoffelmosen, er det en naturlig del af hans sansemotoriske udvikling.

Giv ham lov til at eksperimentere, og glæd dig over de mange energiske forsøg.

Dobbelt op på skeer når man skal spise selv

Når baby er ved at runde sit første leveår, er den lille klar til at få sin egen bløde ske I hånden. Og det er sjovt, synes de fleste rollinger. På trods af store anstrengelser er det dog sjældent, at baby rent faktisk får mad indenbords ved egen hjælp.

Selv når junior er smurt ind I hirsegrød fra top til tå, er der en god chance for, at kun en enkelt skefuld rent faktisk har ramt munden.

– At spise selv er en meget kompliceret koordinationsøvelse. Derfor skal du eller far også have en ske, som bruges til at made barnet med. Med to skeer – én til barnet og én til dig – er der både plads til at spise og lege, siger Margrethe Brun Hansen.

LÆS OGSÅ: Sund grød til hele familien

Det er også omkring etårsalderen, at mange børn kan begynde at gribe fat i en tudkop for at drikke selv. Senere kommer en almindelig kop på banen, gerne med hank.

Der skal være plads til eksperimenter når man skal spise selv

Når dit barn går fra grød og mos til familiemadfamiliemad som rugbrødshapsere og frikadellebidder, kan du sagtens lade den lille klare spisningen selv. Skær maden ud i mundrette bidder, og sæt den foran dit barn. Både små kartoffelstykker, pastaskruer og fine grønne ærter snuppes med tommel- og pegefingerens pincetgreb og ryger (de fleste gange) ind i skuffen.

– Når barnet er på vej mod halvandet-to år, skal du give det plads til at prøve selv. Dit barn er ikke længere en lille fugleunge, der skal fodres af far og mor, så giv bare barnet en lille gaffel og lad det forsøge sig frem, siger børnepsykologen og fortsætter:

– Mange børn er også klar til at lære selv at hælde mælk op i en kop. Det gøres bedst med små gennemsigtige glas- eller plastkander, så barnet kan se, hvor meget der er i kanden. Kun at hælde til kanten er en svær øvelse, så det er bare med at træne løs.

Ifølge Margrethe Brun Hansen udviser de fleste børn på denne alder stor interesse for mad, og alt nyt skal undersøges grundigt, inden det proppes indenbords.

– Det kan virke ret snasket, når det lille barn tager maden ind og ud af munden, men det er simpelthen for at se, hvad der sker, når man tygger på vindruen eller leverpostejmadden, siger hun og anbefaler, at du altid lægger en serviet ved siden af barnets tallerken, så det at tørre mund og fingre (i servietten og ikke i ærmet!) bliver en fast vane.

Vil selv-alderen giver anledning til fin læring

De fleste to-treårige synes, det er den rene fest selv at få lov at øse op på tallerkenen eller selv at smøre sin rugbrødsmad. Her er det ‘vil selv’ over hele linjen – fra at skære kød ud til at putte kanelsukker og smørklat oven på havregrøden.

– Det en fin læringsproces selv at tage mad over på sin tallerken. Med din hjælp giver det nemlig barnet en bevidsthed om, hvor meget han eller hun kan spise, og hvor meget der kan være på tallerkenen, pointerer Margrethe Brun Hansen og tilføjer, at et stort børnehavebarn selv bør kunne bedømme, hvor meget det kan spise.

LÆS OGSÅ: Hjælp, mit barn vil ikke spise!

LÆS OGSÅ: rodsalder – Jeg vil, jeg vil, jeg vil!

LÆS OGSÅ: Hvad er god bordskik?