Trodsalder - selvstædnighedsalder

Trodsalder - Jeg vil, jeg vil, jeg vil!

Trodsalderen er aflyst. I stedet kaldes perioden fra et til tre år nu for selvstændighedsalderen og er første skridt på vejen til, at dit lille barn kan blive et selvstændigt og velfunderet menneske.

“Nej, jeg vil gøre det selv!” Tårerne triller, og raseriet blusser i kinderne, mens din lille toårige desperat forsøger at bugsere rundt med en alt for stor og alt for tung indkøbsvogn i supermarkedet.

Jo mere, du prøver at hjælpe, jo mere rasende bliver den lille indkøbsvognskører. Eksemplet med en ‘besværlig’ toårig er et klassisk billede, som mange forældre har, af det, man før i tiden kaldte trodsalder. I dag kalder man det selvstændighedsalderen, og den kommer noget tidligere, end du måske tror.

Allerede som et eller halvandet år gammel opdager dit barn, at det er sig selv. At det faktisk er den person, det kan se i spejlet. Dit barn begynder at omtale sig selv ved navn og begynder at føle, hvad det gerne vil – og ikke vil.

Det er den udvikling, der er startskuddet til ‘selvstændighedsalderen,’ og som indimellem fører til, at din lille søde pige pludselig ligger og roder rundt nede på gulvet fuldstændig rasende over, at hun ikke må se mere fjernsyn, eller fordi hun har fået en idé, som hun desværre er seks-otte år for lille til at udføre.

Dit barn tænker med sine følelser

“I denne trodsalder kan dit barn blive meget ulykkelig og vred over noget, som du måske synes er en detalje i hverdagen. Men det er der en helt logisk forklaring på. Dit barns hjerne er nemlig ikke ret udviklet endnu,” forklarer psykolog Grethe Kragh-Müller.

Hun er blandt andet forfatter til bogen Kan selv, vil selv – men jeg har brug for hjælp omselvstændighedsalderen. Grethe Kragh Müllerforklarer, at vi voksne bruger det områdei hjernen, der hedder hjernebarken, til blandtandet at styre vores følelsesmæssige reaktioner.

Småbørns hjernebark er stort set ikke udviklet endnu, og derfor er det mellemhjernen – der rummer alle følelserne – som kommer til udtryk, når dit lille barn går helt agurk, fordi hun bare ikke har lyst til at få flyverdragten på nu.

“Det kan være svært for dit et-tre-årige barn at holde fast i, hvad det egentlig er, hun vil eller ikke vil. Man kan sige, at mellemhjernen og alle følelserne løber af med hende,” siger Grethe Kragh-Müller og fortsætter:

“Derfor har hun brug for, at du som den voksne hjælper hende med at holde styr på følelserne, viser at du forstår hende og sætter ord på, hvad det er, hun er blevet så forfærdeligt rasende over, og samtidig passer på, at hun ikke handler uhensigtsmæssigt.”

Trodsalder = Jeg bestemmer!

Perioden fra to-tre år blev tidligere kaldt trodsalder, fordi barnets nyopdagede evne til at føle, hvad det gerne vil og ikke vil, blev opfattet som trods mod forældrene i et samfund, hvor lydighed var en dyd, og hvor børn skulle ses, men ikke høres.

I dag er vores syn på opdragelse ændret, og man fokuserer i langt højere grad på, at dit barn skal lære at være stærk og selvstændig, så det kan navigere i en verden fyldt med muligheder. Derfor kalder man det selvstændighedsalderen.

Og selvstændig er da også lige præcis det, dit lille barn gerne vil være. Barnet vil gerne bestemme, hvornår det skal have tøj på, spise is, hjem fra vuggestue, puttes om aftenen og alt muligt andet. Men din lille skat har brug for hjælp, for selv om hun vil bestemme alt selv, så kan hun jo ikke alt selv, og det kan være frygteligt frustrerende for en toårig.

“Her er det så, at du som forælder kommer på banen, for hvis du forsøger at sætte de ord på barnets følelser, som dit barn ikke selv magter, så kan den lille bedre forstå og forholde sig til den vrede, der pludselig bruser inde i hende,” siger Grethe Kragh-Müller.

Man kalder det, at barnet går fra ‘fællesstyring’ (hvor den voksne styrer) til ‘selvstyring’, når barnet bedre kan selv. Din vigtige opgave i denne periode er at styre din lille tumling uden om de dårlige valg.

Undgå automat-nej

Det er en dårlig idé at snuppe andre børns legetøj, bare fordi hun selv har lyst til at lege med det lige nu. Og det kan være en rigtig dårlig idé at spise hele kassen med is, selv om de smager godt, for meget is kan nemlig give mavepine.

“Men du skal også være opmærksom på det automat-nej, som du måske kan være tilbøjelig til at slippe ud, når dit lille barn får en idé, der ikke lige umiddelbart passer ind i planerne. For selvstændighedsperioden har jo netop til formål, at barnet får opbygget et solidt fundament til et stærkt selvværd og til selvstændighed.”

Derfor er det vigtigt, at du siger ja engang imellem og ikke gør de potentielle konflikter i denne periode til magtkampe. For dit barn handler det ikke om at få sin vilje, men om at føle en meget stor og ufiltreret lyst – eller ulyst – til noget.

“Hvis du siger ‘det er den voksne, der bestemmer, og jeg siger, at du skal kravle op på stolen og spise aftensmad nu’, så kan det let blive til en magtkamp.”

Flere selvstændigheds-perioder

Udviklingen frem mod, at dit lille barn bliver et selvstændigt menneske, varer flere årtier, og undervejs er der forskellige milepæle, der kan få selvstændighedskonflikterne til at blusse op.

Indimellem er der mere rolige perioder, hvor dit barn sandsynligvis er mere i harmoni med sig selv. Så du bliver nok skuffet, hvis du regner med, at selvstændighedsalderen er overstået for altid, når du har sat tre lys i fødselsdagslagkagen.

Som i den første periode fra et-tre år, skal forklaringen på de efterfølgende perioder også findes i barnets hjerne.

I børnehavealderen opdager dit barn nemlig, at der er forskel mellem kønnene, at hun selv er en pige, og at lillebror er en dreng og derfor overhovedet ikke må lege med hendes legetøj.

I fem-seks-års-alderen udvikles dit barns evne til at tænke mere logisk og rationelt og senere igen at forstå mere komplekse sammenhænge. Det betyder sandsynligvis, at I voksne bliver bombarderet med kloge spørgsmål og igen skal guide jeres barn uden om dårlige valg. Endelig er teenage-alderen også en selvstændighedsperiode, men det er vist et kapitel for sig!

“Hvis I som familie kommer gennem selvstændighedsalderen fra et-tre år uden for mange konflikter og magtkampe, så er I sandsynligvis godt rustet til at takle de næste store udviklingstrin i dit barns liv, fordi I som familie har lært at omstille jer til jeres barns nyerhvervede egenskaber,” siger Grethe Kragh- Müller og slutter:

“Hvis barnet får den nødvendige hjælp og støtte til at få styr på følelserne og viljen, så er hun godt forankret i sig selv, hvilket er et vigtigt udgangspunkt for hendes fremtidige udvikling. Men vi ved dog, at det aldrig er for sent at rette, hvis noget er kørt skævt.”

Trodsalder et til tre år

– det kan du gøre

– Hjælp dit barn med at sætte ord på følelserne.

Vis hende, at du har forstået, hvad hun mener. Sig eventuelt ‘jeg kan godt se, at du virkelig har lyst til at lege med den dukke, men nu leger Sofie lige med den, og så må du vente, til hun ikke vil lege med den mere.’

Overvej, hvad det er, dit barn gerne vil, inden du siger nej.

Indimellem kan det være helt afgørende for dit et-tre-årige barn, at den venstre vante kommer på før den højre, fordi det er en del af en leg, og hvis det ikke er et ønske, der er skidt for barnet eller tager alt for lang tid, så giv lov.

Dit barn får mange nej’er i løbet af en dag, og derfor skal du slet ikke være bange for, at dit barn ikke lærer at forstå et nej, hvis det får sin vilje her.

Sig nej, hvis du synes, at dit barn har fået en dårlig idé.

Du skal ikke lade dit barn træffe dårlige valg. Det kan godt være, at det kunne være dejligt at spise fem is, men det er et dårligt valg, for så får hun ondt i maven.

Stå ved dit nej, og hav mod til at tage konflikten.

Dit barn skal også lære at have med mellemhjernen at gøre. Dit barn kan sagtens mærke det, hvis du har givet lov, men i virkeligheden er sur, fordi du synes, det er dødirriterende, at alle ti yndlingsbamser skal med op på spisebordet, når I spiser aftensmad. Det forvirrer børn og gør dem usikre, for de vil gerne gøre det, de synes kunne være sjovt lige nu, og samtidig gøre mor glad.

Lad være med at gøre konflikter til magtkampe.

Som voksen kan du let blive personligt forurettet og fremhæve, at det altså er dig, der bestemmer, men så er konflikten for alvor svær at komme ud af for dit lille barn. Sig derfor, ‘du skal have flyverdragt på nu, for det er meget koldt udenfor’, i stedet for, ‘du skal have flyverdragt på nu, for det bestemmer jeg.’