10 ting enhver far bør sige mindst én gang om dagen

1. “Det skal bare soves væk, skat”

En ganske naturlig reaktion på uforudsete skavanker i og omkring hjemmet, fra cykelstyrt og mindre trampolinulykker til pludseligt væskende eksem og maveonde. Kan eventuelt suppleres med beroligende anekdoter fra din egen barndom, hvor lægevagten kun havde åbent hver anden onsdag i sommerhalvåret, og de fleste skader derfor blev ordnet med enten en romtoddy eller godt med rensebenzin.

Efterfølges som regel af en SMS-besked fra skadestuen klokken 22.37 til mor med den glædelige nyhed om, at armen/næsen/foden nu atter vender den rigtige vej, og at I lige drøner forbi burgerbaren for at se, om I ikke lige kan tage toppen af barndomstraumet med pomfritter og et par liter softice.

2. “Spørg lige mor”

… som lige har sagt, at barnet skal spørge dig, hvorefter du beder barnet spørge mor igen, som bare sender barnet tilbage til dig, og således sender I junior frem og tilbage i en uendelig båndsløjfe, indtil en af jer bøjer jer og tager ansvar for de svære beslutninger, og det bliver i hvert fald ikke dig, for for det første ser du fodbold, og for det andet skal man aldrig bare uden videre give slip på retten til at lade den anden part i forældreskabet tage skraldet. 

3. “Tænk nu på børnene i Afrika!”

Selv hvis du i ramme alvor mener, at de kolde rester fra middagsbordet virkelig ville gøre en reel forskel for underernærede børn i den tredje verden, er det her stadig en retorisk blindgyde, du skal holde dig fra.

Medmindre dit barn går i vuggestue, og således alligevel ikke er i stand til at forholde sig til hverken madspild eller ernæringsmæssige udfordringer i de hungersnødsramte ramte dele af Afrika, risikerer du nemlig blot, at svaret fra barnet lyder noget i retning af “Far, er du egentlig klar over, hvor stor en CO2-belastning på klimaet det ville give at sende de her tre bidder lasagne hele til Afrika?”.

Sådan er det med vores børn. De har det med klimaangsten, som vi selv havde det med børnelokkere.

4. “Da JEG var på din alder…”

… kunne du uden tvivl passe hele tre forskellige avisruter på én gang, og der var ikke noget, der hed iPads, og internettet kørte kun med halvanden kilometer i timen via telefonstikket, og en SMS kostede 12 kroner og en stor is det halve, og hvis du endelig fik lov til at spille fodbold for tyskerne, måtte du sgu selv cykle hjem, uanset hvor barsk snestormen eller bomberegnen var.

At trække alders-kortet er som at ændre passwordet til wifi-routeren for at straffe ungernes åndelige dovenskab; det er ikke verdens mest konstruktive løsning, men det gør nu ikke den pædagogiske varmepude mindre blød og behagelig at slumre på. 

5. “Bare vent til du selv får børn”

En fin måde at udskyde al argumentation på ubestemt tid. Brug den, når barnet simpelthen bare ikke fatter, hvorfor man ikke må få vaniljeis til morgenmad, eller når du ikke lige orker at forklare din teenager det komplet idiotiske i, at han nu vil bruge hele sin børneopsparing på at spekulere i sneakers.

6. “Du får 100 kroner for at...”

Nej, selvfølgelig bør man ikke betale en 3-årig for at sove tre timer længere, bare fordi du igen ikke kunne finde ud af at tage hjem fra bodegaen i fornuftig tid, selvom du udmærket godt ved, at sådan nogle små typer er klar og parat fra 5.30, men på den anden side er det jo også vigtigt, at de lærer at forholde sig til indtægt vs udgift, så de ikke ender med at sidde fast i kviklåns-karrusellen, når de fylder 16.

Og hvis det strider imod dine anti-kapitalistiske principper, kan du jo bare skifte de 100 kroner ud med “is til morgenmad”. Det har nogenlunde samme effekt. 

7. “Skulle det der nu forestille at være musik?”

... vrisser du bedrevidende af ungernes fordummende rapmusik, mens du sætter dig i sofaen og skruer op for den nye Bob Dylan-plade, hvor han lyder lidt som dengang katten fik halen i klemme i en af fjedrene til havetrampolinen.

8. “Fordi Gud har bestemt det”

En videnskabelig nødbremse, du kan trække i efter behov, når du for Gud ved hvilken gang er blevet afkrævet svar på alt, lige fra hvordan der er gået ild i solen, hvorfor månen ikke falder ned, hvorfor dinosaurerne er døde, og hvorfor Nickelodeon pludselig er fjernet fra tv-pakken.

Fungerer som regel kun til og med barnets første år i indskolingen, hvor de ikke længere er helt så nemme at narre. Fortvivl dog ikke. Til den tid bytter du bare Gud ud med “Mette Frederiksen”, “Kommunen” eller, eller som det fremgår af punkt 2, “mor”. Dem er der efterhånden ingen, der tør lægge sig ud med. 

9. “Skal du ikke have noget mere tøj på?”

Det første egentlige tegn på, at du for alvor er blevet både voksen, fornuftig og helt og aldeles ude af stand til at huske dengang, du enten selv var ved at dø af varme i termoflyverdragten i børnehaven, eller uden problemer kunne vade til og fra sodavandsdiskoteket, mere eller mindre kun iført turtleneck, anelsokker og galopperende teenagebrandert. Ungerne kalder det fashion fremfor fornuft. Der er trods alt ikke den store respekt i at være den eneste på klubben iført lange underbukser og tophue, bare fordi polarvinden suser om ørerne på dem.

10. “Jeg ønsker mig bare søde børn”

Når du bliver spurgt, hvad du ønsker dig til fars dag, og du godt ved, at deres mor allerede har købt en kasse specialøl til dig, og at du heller ikke har lyst til at spolere stemningen ved at fortælle dem, at du mest af alt bare ønsker dig én dag uden deres evindelige brok og plageri. Hvilket jo i sidste ende er det, fars dag er til for. Ikke?

Glædelig fars dag!