Fra dit barn er 3 til 5 år, går han fra at kunne sige simple sætninger på barnesprog til nærmest at tale som en voksen. Disse år er helt afgørende for dit barns sprogudvikling, og du kan gøre en hel masse for at hjælpe ham godt på vej.
“Min mor arbejder.” Sådan udtrykker et barn i 3-års-alderen sig typisk, hvis pædagogen i børnehaven spørger, hvor mor er henne: Sproget er simpelt, men han får sit budskab igennem.
I løbet af de næste par år forvandler barnesproget sig til et voksensprog med alle dets nuancer, forskellige endelser og bøjninger og finurlige talemåder.
Som forælder spiller du en afgørende rolle i at hjælpe dit barns sprog på vej i denne meget betydningsfulde fase. Børn lærer det sprog, de hører, og de lærer primært af deres forældre, siger tale-hørelærer Gry Hodal, som er medforfatter til bogserien ‘Styrk dit barns sprog’.
“Der er en række ting, du kan gøre for at styrke dit barns sprog. En af de vigtigste ting er, at du formulerer dig præcist. Et eksempel er, hvis du siger ‘sæt dig ned!’ Så kommer en stol i barnets ører til at hedde ‘sæt dig ned’ i modsætning til, hvis du siger: “sæt dig ned på stolen,” siger Gry Hodal.
3-årige eksperimenterer
Det er i 3-års-alderen, at den sproglige udvikling virkelig tager fart, og børn eksperimenterer meget med sproget i den alder.
“Det er typisk, at barnet her suger nye ord til sig, eller også eksperimenterer han med grammatikken. Men udviklingen foregår på den måde, at barnet kun eksperimenterer med en ting ad gangen,” siger hun.
Barnets hukommelse udvider sig hele tiden, både i forhold til at kunne huske beskeder og i forhold til, hvor mange stavelser i sætninger, som barnet kan kapere.
“Et barn i 3-års-alderen kan normalt godt huske fire stavelser som i kro-ko-dil-le. Men ikke, når der er for mange konsonanter foran hinanden som i ‘sol-strå-len’. Udtalemotorikken skal være lidt bedre, før det er muligt,” siger Gry Hodal.
Annonse
Læs om de 4- og 5-åriges sprog på næste side>>
Når dit barn har vanskeligt ved at udtale et ord eller laver løjerlige ord i flertal som i ‘se, der er ko’er’, er det vigtigt, at du som forælder undlader at rette dit barn – og risikerer, at barnet mister sin selvtillid i forhold til at eksperimentere sprogligt.
KLIK I BOKSEN TIL HØJRE OG FÅ RÅD TIL AT STYRKE DIT BARNS SPROG>>
“I stedet kan du lære barnet det korrekte udtryk ved at gentage det, barnet gerne ville sige, i dette tilfælde: ‘Ja, der er køer’,” siger Gry Hodal. Ved hele tiden at gentage det, dit barn forsøger at sige, styrker du barnets udvikling. Desuden er højtlæsning heller ikke til at komme uden om, hvis du vil hjælpe dit barn på vej rent sprogligt. Hos mange foregår højtlæsningen om aftenen i forbindelse med putningen, men husk også at læse højt på andre tidspunkter.
“En godnatlæsning er som regel en monolog, fordi målet er at have en god stund, lidt nærvær og få ro på barnet, inden det bliver puttet. Så skal højtlæsningen batte noget sprogligt, skal læsningen foregå som en slags dialog,” siger hun.
Med andre ord er det en rigtig god idé, at du giver dig tid til at tale med dit barn om handlingen eller billederne, mens I læser bogen.
“I starten af 3-års-alderen kan du tage en billedbog og bladre den igennem og tale om de enkelte billeder. Senere kan du begynde at læse mere op, men stadig tale om handlingen. Det er en god idé allerede tidligt at pege med fingeren på de ord, du læser højt for dit barn. Så får barnet en fornemmelse af, at der findes et skriftsprog,” siger Gry Hodal, der i øvrigt anbefaler, at I vender tilbage til den samme bog igen og igen. Børn elsker gentagelser.
“Det er først et stykke oppe i skolealderen, at gentagelser keder børn. Hvis små børn hele tiden præsenteres for nye historier, skal de både forholde sig til selve sproget – ord og vendinger – og sprogets indhold – historien. Desuden lærer børn meget af at høre de samme vendinger igen og igen.”
4-årige kan joke og multitaske
I 4-års-alderen kan dit barn måske sige: “min mor er på arbejde og kommer senere,” hvis han i institutionen bliver spurgt om, hvor mor er henne. Sætningerne er i løbet af det seneste år blevet længere, og desuden bruger børn i 4-års-alderen ord med flere stavelser.
Et barn på 4 år kan også modtage op til tre beskeder ad gangen såsom: “du skal gå ud i køkkenet og hente en kniv og en gaffel og gå ind til bordet med det. Bagefter skal du hente et glas”.
Annonse
Evnen til at modtage beskeder – som er vigtig for skolebarnet – kan du opøve gennem leg, hvis barnet ikke er så god til at huske.
“Hent din giraf på værelset, stil den på spisebordet, og sig som en kat. Det er en udmærket leg, som barnet vil elske,” siger Gry Hodal.
I 4-års-alderen bliver barnets sprogforståelse desuden så abstrakt, at han kan begynde at fortælle vittigheder, gåder og prale med sådan noget som, ‘min far er stærkere end din far’. Desuden øver barnet sig i tidsbegreber og kan fortælle om de ting, der er sket, som for eksempel, ‘I går var jeg i Tivoli, i morgen kommer farmor og farfar’. Husk så endelig, at det vigtigste er, at han eksperimenterer med det, og ikke om det rent faktisk skete lige præcis i går eller for 14 dage siden. Præcise tidsbegreber kommer først rigtig på plads i 5-års-alderen.
Dit 4-årige barn vil også være meget optaget af antal, form og størrelse. Ikke mindst af bogstaver og ord. Derfor vil din 4-årige med stor sandsynlighed spørge til vejskilte, til madopskrifter, til numre på postkasser – og du giver ham selvfølgelig svar, og det bliver du ved med også, når dit barn når 5-års-alderen og spørger til, hvad der står på mælken på morgenbordet, undrer sig over hastighedsgrænser på trafiktavler og så videre.
Måske sidder du nu tilbage med en fornemmelse af, at dit barn ikke er sprogligt på det niveau, han burde være som 3-,4- eller 5-årig? Hvis det er tilfældet, så fortvivl ikke! Selv om den sproglige udvikling gerne hele tiden skal være i gang i børnehavealderen, skal du vide, at dit barn også sprogligt tager tigerspring, og at sproget godt kan ‘gå i stå’ i en periode – i op til et halvt år. Det kan for eksempel ske, hvis han har været ude for voldsomme oplevelser som en skilsmisse eller at have mistet nogen, han var tæt knyttet til. Desuden skal du også vide, at drenges sprog generelt udvikler
sig en anelse langsommere end pigers, fordi hjernen udvikler sig forskelligt. Er du alligevel bekymret for dit barns sprog, så luft bekymringen for den pædagog, der er mest sammen med dit barn. Du kan også altid bede en talepædagog om at foretage en vurdering.
– Alle kommuner har talepædagoger tilknyttet PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, red.). Hvis du er bekymret for dit barn, så henvend dig til PPR. En talepædagog kan vurdere dit barn og komme med gode råd til, hvordan du kan arbejde med dit barns sprog, siger Gry Hodal.
Der er heller ingen grund til at fortvivle, hvis dit barn ikke er fuldstændig flyvefærdig rent sprogligt, når han skal begynde i skole. “Det behøver barnet slet ikke være,” siger Gry Hodal, der arbejder med børnehaveklassebørn, der sprogligt trænger til et lille skub.
“Der kan være flere års forskel på den sproglige udvikling hos børnehaveklassebørn, og for mange falder sproget først fuldstændig på plads i 1. klasse.”
Den 4-åriges sprog
FÆRDIGHEDER
– I slutningen af 4-års-alderen har barnet 1.500-1.800 ord i sit ordforråd.
– Forstår sætninger, der rummer op til tre beskeder.
– Kan fastholde sin opmærksomhed i længere tid såvel i samtaler som i spil og ved højtlæsning.
– Kan forstå mange grammatiske detaljer, eksempelvis gradbøjninger af tillægsord som ‘den længste’ og ‘den korteste’.
– Har en livlig fantasi, overdriver og spørger ustandseligt med ‘hvorfor?’ og ‘hvordan?’
– Danner sætninger på fire til fem ord og meget ofte flere og kan svare jer med forklaringer.
– Kan indgå i dialog i længere tid og fortælle om oplevelser i fortid eller fremtid.
– Udtrykker sig mere præcist om sine følelser og behov.
DET SKER DER
– Rollelege får stor betydning for barnets sprog ved, at barnet på den måde både indgår i leg og dialog.
– Bliver bedre til at følge sociale spilleregler, men bruger stadig et meget egocentrisk sprog.
– Vil gerne høre de samme historier igen og igen og kan stort set de fleste af de bøger, I læser, udenad.
– Er nu sprogligt avanceret nok til at være fascineret af enkle eventyr.
– Den visuelle hukommelse – det barnet husker ved at se tingene – er i denne alder langt stærkere end voksnes.
FORSLAG TIL AKTIVITETER
Smagsleg med frugter
Brug en skive banan, en rosin, et stykke æble eller andet frugt. Først taler I om, hvad frugterne hedder, mens I smager. Derefter lukker barnet øjnene, mens det smager på frugterne. Læg et viskestykke over resterne af frugterne, før barnet åbner øjnene og fortæller, hvad det smagte af. I begyndelsen kan barnet fortælle efter hvert enkelt stykke frugt, men gør gradvist legen sværere, og
lad barnet vente og huske så mange frugter som muligt.
Dukketeater
Lav (eller køb) et dukketeater, hvor både handling og rekvisitter skal være enkel. Spil et eventyr, som dit barn kender, for eksempel ‘De tre Bukke Bruse’. Inddrag f.eks. barnets bamser i forestillingen.
Aftal, hvem der har hvilke roller, og hjælp i begyndelsen hinanden med at huske replikkerne.
gallery3billeder
Den 5-åriges sprog
FÆRDIGHEDER
– I slutningen af 5-års-alderen består barnets ordforråd af 2.000-2.200 ord.
– Sproget kan nu betragtes som et mere korrekt voksensprog.
– Bruger sproget til selvudfoldelse mere end som kontaktmiddel.
– Lytter ikke gerne til andre, men elsker at høre sig selv.
– Udtrykker hensigter og holdninger på en mere nuanceret måde ved hjælp af småord som ‘da’, ‘altså’
eller ‘bare’, og barnet begynder så småt at kunne overskue forskellige tider, for eksempel ‘i forgårs’ og ‘i overmorgen’.
– Kan opstille hypoteser – “hvis far kommer tidligt hjem, kan vi nå at spille fodbold” – og begynder at binde sætninger sammen ved hjælp af forskellige ord som ‘og’, ‘fordi’ og ‘men’.
DET SKER DER
– Barnet elsker at lege med modsætningsord som kold/varm, vred/glad.
– Højtlæsningsbøger, der indeholder problemløsning, for eksempel at barnet skal finde vej gennem
labyrinter eller finde fejl – er særlig tiltrækkende.
– Udvikler efterhånden det, som kaldes ‘indre sprog’. Det vil sige, at den 5-årige sætter færre og færre ord på det, barnet foretager sig lige nu. Tankerne omkring handlingerne er uudtalte – det kaldes for indre sprog.
– Vil gerne begynde at tegne bogstaver og ‘skrive’ sit navn.
– I løbet af sit sidste år i børnehaven er barnet i stand til at bruge sit sprog forskelligt afhængigt af, om barnet taler med en voksen eller med kammerater.
– Ligesom skiftet fra vuggestue til børnehave kan betyde en stor ændring for barnet, har skiftet til skolen også stor betydning for barnet såvel sprogligt som adfærdsmæssigt.
FORSLAG TIL AKTIVITETER
Rim og remser
Leg med, når barnet finder på rim. Prøv selv at finde ord, der rimer. Lav sammen sætninger, hvor to ord rimer, og lad barnet lytte sig til rimordene. Læs rim og remser højt, men vent med at sige rimordet, til barnet først har prøvet at finde det.
Historie
Lav sammen en vrøvle- eller fantasihistorie. I skiftes til at komme med idéer til indholdet af historien. Skriv den eventuelt ned, så I sammen kan læse den senere. Lad barnet illustrere historien.
Kilde: Styrk dit barns sprog, af Gry Hodal og Lis Klausen. Dafolo Forlag. Pris 45 kr. Kan bestilles på www.dafolo-online.dk
gallery3billeder
Den 3-åriges sprog
FÆRDIGHEDER
– Barnets ordforråd består af 800-1.200 ord.
– De fleste 3-årige kan sige en sætning på tre ord og udtale ord på op til fire stavelser.
– De fleste lyde er på plads, dog kan ‘g’ og ‘k’ stadig være svære at udtale. Hvis der er flere konsonanter efter hinanden som eksempelvis i ordet ‘skrive’, tager det længere tid at lære at udtale ordet.
DET SKER DER
– Stiller mange ‘hvad-’ og ‘hvorfor’-spørgsmål.
– Eksperimenterer med grammatiske endelser og bruger flere og flere flertals-endelser og datids-endelser.
– Mange begynder i 3-års-alderen at stamme. Det skyldes, at sprogforståelsen er meget større, end barnet kan udtrykke. Denne stammen forsvinder efterhånden, som barnet bliver bedre til at udtrykke
sig.
– Kan fordybe sig i længere og længere tid, når I læser højt og vil gerne høre den samme historie igen og igen.
FORSLAG TIL AKTIVITETER
Kimsleg med køkkenting
Læg en grydeske, en kniv, et grydelåg, et piskeris og en kartoffelskræller frem på bordet. Tal om, hvad de forskellige ting hedder, og hvad de bruges til. Læg et viskestykke over genstandene, tag en ting væk, uden at barnet ser det, fjern viskestykket, og lad barnet finde ud af, hvad der mangler. Kimsleg
kan leges med alle mulige andre ting, såsom møbler fra dukkehuset, forskellige biler eller tøjstykker.
Huskeliste
Lad barnet hjælpe med at huske, hvad I skal købe, når I handler. Aftal hjemmefra, hvilke to ting (eller flere) barnet skal huske på. Lad også barnet hjælpe med at lægge varerne op på båndet ved kassen, og tal om de ting, I har købt.
