Dorthe Gerlach: ”Det har været en meget lang og til tider mørk rejse at blive mor”
Da Dorthe Gerlach mødte sin mand, Michael, vidste hun ikke, at mødet ville danne grundlaget for hele hendes liv. De blev nemlig livslange arbejdspartnere i bandet Hush og ægtefolk. For fire år siden blev de også endelig – efter en lang, mørk kamp – forældre til ønskebarnet Harry.
Du blev mor for fire år siden, hvordan var det?
"Det har været en meget lang og til tider mørk rejse at blive mor.
Da jeg endelig blev gravid, var det en lidt uvirkelig følelse.
Jeg havde svært ved helt at tro på det, før jeg havde ham fysisk i mine arme – og dér blev jeg slået fuldstændig omkuld. Det var en følelse af, at det, som havde været et smertenspunkt og en sorg inde i mig i rigtig mange år, pludselig opløste sig, og mit hjerte stod pivåbent.
Jeg blev overvældet af en sorg, der skulle opløses, og en ny, altomfavnende kærlighed til det her lille væsen. Jeg elsker at være mor, og det er det vigtigste i livet for mig nu.
Alt er magisk i børnehøjde – om det er en bænkebider under en sten eller blæsevejrets kraft. Den spontane glæde han har, giver mig så meget ny energi."
Annonse
Hvorfor var det svært at tro på?
"Jeg var nået dertil, hvor jeg var indforstået med, at jeg aldrig ville blive mor.
Jeg havde i mange år øvet mig på at holde det på armslængdes afstand og havde på intet tidspunkt overskud til at dele med verden, hvor svært det var. Jeg har nærmest ikke engang delt det med mine nærmeste."
Hvorfor ikke?
"For mig har det været en enormt privat kamp, men jeg er alligevel tit blevet mødt med spørgsmål om, hvorfor vi ikke havde børn – også fra helt fremmede mennesker, hvilket er virkelig grænseoverskridende.
Man kender ikke folks historier, så jeg synes ikke, at det er et spørgsmål, der bare skal slynges ud i verden. Når jeg svarede, at jeg havde svært ved at få børn, tog folk sig friheden til at fortælle om kusiner og perifere venner, der havde gjort det ene og det andet.
Annonse
Det var slet ikke en samtale, jeg havde lyst til at have med halvfremmede mennesker. Vi ved jo, at der er rigtig mange i vores samfund, som har svært ved at få børn, så det kan meget vel være, at der ligger en sårbar historie bag, som man ikke skal spørge ind til."
Hvordan har du det med det nu?
"Jeg er dagligt taknemmelig, når jeg ser på det her vidunderlige, lille menneske, jeg endelig fik skabt.
Og nu giver jeg mig selv lov til at slippe den forhistorie og bagage, der har fulgt med. Mest af alt for min lille dreng: Han skal ikke bære min bagage videre, så jeg minder mig selv om, at den mørke rejse sluttede den dag, Harry kom til verden.
Jeg anerkender, at det er en del af min historie, men nu giver jeg slip."
