Der er mange ting, der spiller ind i forhold til, hvilken type dit barn er. Kønnet, personlige egenskaber og den måde, som vi forældre er på er nogle af dem. Derudover ligger der også en masse roller ’til salg’ i de sociale fællesskaber, som barnet er i både derhjemme og i institutionen eller skolen.
– Alle børn fødes med en tendens hen imod bestemte typer, men hvis barnet for eksempel indeholder fem typer, kan det, afhængigt af hvordan det mødes af andre, udvikle én af dem eller helt lade være med at blive en bestemt type. Hvis der for eksempel allerede er en Spørge-Jørgen i familien, kan man i stedet blive en Kloge-Åge, forklarer familieterapeut Lola Jensen.
Det er ikke hensigtsmæssigt for børnene at blive låst fast i disse roller, som bliver givet af forældre, bedsteforældre, andre børn eller personalet i institutionen, og man risikerer at låse barnet fast i en bestemt type helt op til voksenalderen.
– Det er meget vigtigt, at de voksne omkring børnene ikke fokuserer på de forskellige roller men i stedet ser hele barnet. De voksne skal forsøge at løfte barnet fri af de uhensigtsmæssige roller og fokusere på de positive egenskaber. Man skal lade være med at give det negative opmærksomhed som at sige ”Ihh, hvor du klistrer” til Klistre-Kimmie, og i stedet sige noget positivt og handlingsanvisende. Husk på, at jo mere opmærksomhed man giver de her roller, og jo mere irriteret man bliver på dem, des mere vokser de i barnet, forklarer Lola Jensen.
Hvis du er havnet i en situation, hvor dit barn er blevet fastlåst i en rolle, må du starte med at omdirigere dig selv og fokusere på at se børn frem for roller.Herover kan du se 6 typiske roller eller typer, dit barn kan havne i.
Kilde: Lola Jensen: “Den store far, mor & børn”
Anklage-Anna
Hun kommer altid i tanke om, at hun skal bruge en stol, når to drenge i børnehaven er godt i gang med en busleg med alle stolene: ”Jeg har ingen stol at sidde på”, siger Anna anklagende.
De voksne bliver nemt irriterede på hende, men skal hellere prøve at hjælpe hende ud af rollen ved at komme hende i møde: ”Prøv at se, Mads og Emil leger med klodserne fra kassen, så den er tom. Hvis vi vender den om, kan du bruge den som stol”.
Anna bliver måske ærgerlig over, at anklagen drejes væk fra stolene, men hun får med metoden på sigt hjælp til at komme ud af sin rolle.
gallery7billeder
Anstrengende Anton
Hans forældre bliver trætte i blikket mange gange hver dag, men for at hjælpe ham, kan de prøve at vende det om og sige: ”Hvor heldigt, at jeg har et barn, der er helt vil med at eksperimentere med alle livets muligheder” – et barn som elsker at tale med forskellige stemmer, synge mens han spiser, gurgle mælk rundt i munden, sparke foden ind i bordben, prutte, stønne, bøvse, række tunge.
Lad være med at fokusere for meget på det og drop ”du er anstrengende, Anton-blikket” – så går det med tiden over af sig selv.
gallery7billeder
Diplomat-Ditte
Hun farer hen, hvis Emilie og Milena har ødelagt en Moon car eller er røget i totterne på hinanden, og forsøger at mægle og glatte ud og forsvare. Men hun får ofte en ekstra rolle som sladrehank på den måde: ”Ditte, du behøver ikke at komme, hver gang du ser et eller andet på legepladsen. De kommer nok selv, hvis de har brug for hjælp!”
I stedet kunne den voksne sige: ”Ditte, det her klarer jeg selv. Skynd du dig hen til Karen og spørg hende, om I skal gynge sammen.”
Med denne drejning er der bedre betingelser for, at Ditte løftes ud af rollen med at føle sig ansvarlig for hele legepladsens ve og vel.
gallery7billeder
Klistre-Kimmie
Hun benytter enhver lejlighed til at sidde på skødet af yndlingspædagogen, og selv om det kan skabe irritation hos de voksne, er det vigtigt, at de ikke signalerer, at Kimmie er en anstrengende klistre-unge – for så er det præcis det, hun bliver.
I stedet kan de voksne give Kimmie noget ’hænge-tid’ og sige til hende, at du må sidde på skødet seks gange 15 minutter i dag. Vi har lavet en rigtig god plan for, hvem du skal sidde hos og hvornår. Den næste er Susanne, skynd dig at finde hende. På den måde anerkender man Kimmies behov, uden at hun skal føle sig til ulejlighed.
Erfaringen er, at ’klistre-trangen’ ophører efter nogle dage, når hendes behov bliver mødt positivt – og det gælder både for pædagoger og forældre.
gallery7billeder
Klovne-Knud
Hans forældre grinede af ham og hans narrestreger, mens han var lille. Nu sidder han fast i mønsteret og kan kun komme på banen, når han er sjov.
”Hvad er det her?”, spørger pædagogen og viser en hjerne på et menneske. ”En tissemand”, siger Knud og kigger sig omkring for at se, om der er nogen, der griner ad ham. Det er der sikkert mange af børnene der gør, men pædagogen der prøver at hjælpe ham ud af rollen gør ikke det store nummer ud af det: ” Nå, synes du det”, konstaterer hun: ”Det kan være, vi skal høre Jer andre, om I har andre forslag?”
Forældre kan på samme måde lade være med at fokusere på hans klovne- eller fjollerolle og forsøge at lede ham i en anden retning. Husk at anerkende ham, når han svarer rigtigt uden alle fjollerierne.
gallery7billeder
Spørge- Jørgen
Han skal ikke have smæk, fordi han spørger for meget, men han skal heller ikke have friløb for sin uendelige spørgelyst. Giv ham to-tre gode svar på hans spørgsmål og hjælp ham så videre til noget andet.
Hvis han ikke lader sig tilfredsstille, så sig: ”Jørgen, nu har jeg givet det bedste svar, jeg kunne, du kan hente togskinnerne, så kan vi bygge sammen.”
Hans sidste spørgsmål, som ofte er for at fastholde kontakten, skal helt ignoreres. Og nej, man hæmmer ikke hans spørgelyst eller nysgerrighed ved at sætte en begrænsning.
gallery7billeder
Dit barn kan nemt havne i en uheldig rolle, men prøv at droppe dem ved at glide af og lede ham andre veje. Foto: Nimastock