Gravid: Er dit mellemnavn hormonella?

Lige nu er din krop i gang med en gigantisk ombygning. Hvis du syntes, at du var hormonelt udfordret i puberteten, hvor et par bryster poppede ud, lidt kønsbehåring tittede frem, og dit humør svingede fra sløvsind til voldsomt raseri på et splitsekund, så kommer du nu til at mærke noget, der minder lidt om det – og alligevel er helt anderledes.

Din krop skal gøre plads til et hastigt voksende barn, inklusive fostervand og moderkage. Dit bækken skal blødes op, så samme barn kan komme ud, og dine bryster skal fyldes med mælk, så du kan amme.

Hormoner styrer hele baduljen, og der er nok af dem: HCG, østrogen, progesteron, prolaktin, oxytocin og … Nå, skal vi stoppe opremsningen og i stedet tale om, hvad den kemiske bølge gør ved dig?

Streg på pind-hormonet

Første hormon på banen kaldes HCG, og du har sandsynligvis med glæde iagttaget resultatet af det på en tissepind. HCG er nemlig det hormon der – så snart sædcelle har mødt æg – giver besked til din krop om, at den skal producere mere østrogen og progesteron for at bevare slimhinden i livmoren og dermed holde på din graviditet.

HCG-niveauet stiger kraftigt den første tid efter befrugtningen, så hvis du har været for tidligt ude med en test, kan det være svært at måle hormonet. Et par uger eller tre efter befrugtningen vil du dog se en tydelig streg på pinden. Hurra! Så langt, så godt. Nu begynder du sandsynligvis at mærke nogle forandringer.

"Produktionen af østrogen og progesteron stiger drastisk i de første 12 uger, og det påvirker både din krop og dit humør. Du skal ikke blive forskrækket, hvis du ikke kan genkende dit eget følelsesliv", siger jordemor Nina Sepstrup.

Østrogenbombe

Fysisk mærker du en eller flere af de klassiske tidlige tegn på, at du er gravid: kvalme, træthed, ømme bryster og menstruationslignende smerter. Din livmoder bliver forberedt, så den kan udvide sig, dine led bliver slappere, og dine bryster vokser.

Samtidig skal du i tankerne vænne dig til, at du er gravid og snart skal være mor.

"Hormonpåvirkningen føles voldsomst i starten. Ikke fordi den er højest, for den stiger gennem hele graviditeten, men fordi det hele er nyt", siger Nina Sepstrup.

Ifølge jordemoderen er det normalt, at du pludselig bliver i tvivl om, hvorvidt du nu også har den rigtige far til dit barn. Eller skrækkeligt bekymret for, hvordan I to dog skal klare forældrerollen.

Du kan måske få behov for at være mere alene, end du plejer, eller – omvendt – for at snakke nonstop med andre gravide eller nybagte mødre om dine følelser og tanker. Den slags har nemlig en tendens til at vokse og blive uoverskuelige.

Dine følelser kan resultere i en syndflod af tårer, når du mindst venter det, for eksempel når du ser en halvdårlig romantisk komedie eller tv-serie, men det tjener et formål:

"Det er vældig praktisk, at vi bliver mere sensitive som gravide, for det er med til at forberede os på rollen som mor, hvor vi skal kunne fornemme et lille barns følelser og behov", forklarer Nina Sepstrup.

En anden fordel ved graviditetshormonerne er, at de sørger for hurtigere forbindelser mellem dine hjerneceller.

Du bliver simpelthen i stand til at overskue mere og lave flere ting på en gang – og du har nok allerede en mistanke om, at denne øgede evne til multitasking vil vise sig utrolig nyttig, når baby ankommer, og du skal amme, tisse og planlægge aftensmaden på en gang.

Kampklar til fødslen

Selv om fødslen virker meget langt væk, når du kun lige er blevet gravid, går din krop i gang med at forberede sig til præstationen fra dag et. Forskellige hormoner arbejder på at gøre dig klar. Prolaktin sørger eksempelvis for, at dine bryster begynder at danne mælk.

Med fødslen for øje kører din krop desuden store mængder endorfiner i stilling. Det er samme hormon, som vi producerer under træning, og som gør os i stand til at præstere bedre end normalt.

Under fødslen er endorfinproduktionen på sit højeste, og i timerne lige efter gør den ophobede mængde hormoner, at du føler dig helt høj og slet ikke kan sove. Praktisk! Dit barn har nemlig brug for at knytte sig til dig i de første timer.

Endorfinerne skærper desuden dine sanser, så du registrerer dit barns duft og lyde meget præcist. Du får evnen til at genkende din baby blandt mange andre, og mens fremmede ofte synes, at nyfødte ligner hinanden, er du som mor aldrig i tvivl om, hvem der er din.

Endorfinerne påvirker din krop positivt, men hvis du i forvejen er følsom over for dufte og smage (og har meget kvalme), er dette hormon med til at forstærke sanseindtrykkene.

Kom så, baby!

Endelig har vi det hormon, som du efter cirka 40 uger nok begynder at længes efter: oxytocin. Først og fremmest sætter det din fødsel i gang ved at lave veer.

Men oxytocin har andre vigtige funktioner: Det er med til at skabe moderkærlighed. Når du ammer eller ligger hud mod hud med din nyfødte, danner både du og baby oxytocin og skaber dermed den vigtige tilknytning mellem jer.

"Forskning har vist, at dannelsen af oxytocin hos barnet har betydning for den senere udvikling af hjernen, blandt andet de områder, der styrer empati. Så det kan ikke siges for tit: Af med tøjet og baby ind på huden tæt ved dit hjerte. Og læg så al din energi i at lære dit nye lille barn at kende", opfordrer Nina Sepstrup.

Oxytocin stabiliserer desuden dit barns blodtryk og puls, så baby udløser færre stresshormoner. Samtidig påvirker det din nedløbsrefleks. Og så har vi faktisk de bedste forudsætninger for den situation, du sikkert har visualiseret utallige gange i din graviditet: et roligt, diende barn i favnen på en kærlig mor (dig)!

Lyt til din krop

Det bedste, du ifølge Nina Sepstrup kan gøre i din graviditet, er at omfavne din nye sensitivitet og gøre dig umage for at lytte til dine instinkter.

"Vi er så vant til at ignorere vores krops signaler om for eksempel træthed eller for højt stressniveau. Vi arbejder bare videre. Tager en kop kaffe eller en hovedpinepille og glemmer, at spændingerne i skuldrene egentlig er et tegn til os om at tage en pause."

Når du bliver gravid, kan din krops signaler blive så insisterende, at du ikke kan ignorere dem, og så er det, at du må ned at ligge i et hemmeligt hjørne på din arbejdsplads og lige lukke øjnene et øjeblik.

Tag hensyn til dig selv. Lad tårerne trille. Meld afbud til den fest, du ikke orker. Vær opmærksom på de mange signaler, og giv dig tid til at nyde forandringerne. Det er en god ting at lytte til din krop, når du venter et barn – og hormonerne hjælper dig på vej.

Hormoner efter fødslen

Tudeturen

Din moderkage, som har lavet østrogen og progesteron, er væk, og når ni måneders hormonproduktion forsvinder på en gang, kan det mærkes. De fleste oplever en stor tudetur eller en generel grådlabil tilstand i to til ti dage efter fødslen. Det går over, men advar gerne din mand og andre om fænomenet, så de kan møde dig med omsorg.

Amningen

Prolaktin sørger for at danne mælk i dine bryster. Samtidig hæmmer det østrogenproduktionen, så du ikke får menstruation, så længe du ammer fuldt ud (husk alligevel præventionen, for du kan godt blive gravid inden første menstruation). Til gengæld kan du få svedeture, tørre slimhinder, tør hud og hårtab som ‘dejlige’ sidegevinster.

Løvemoren

Prolaktin menes også at fremkalde et beskytterinstinkt over for din nyfødte. Det er rester af et urinstinkt, der gør dig til en brølende løvemor, hvis du føler, at din unge er truet. For eksempel af for mange ivrige barselsgæster, der vil holde baby. Lyt til det instinkt! Der er en grund til, at det findes, og små babyer får hurtigt for mange nye indtryk.

Sexlysten

Prolaktin udtørrer dine slimhinder – også i skeden. Sammen med de kropslige forandringer efter fødslen (alt er generelt lidt slapt) kan det betyde mindre appetit på sex. Måske naturens måde at sørge for, at vi ikke får flere børn i rap? Lysten kommer tilbage – men for nogle først når amningen ebber ud.

Kilder: Jordemor Nina Sepstrup og Fødselsbetjeningen i Fyns Amt.

OBS: Denne artikel er oprindeligt udgivet d. 6. februar 2015. Efter aftale med jordemoder Nina Sepstrup er artiklen opdateret af Lea Holdgaard Hansen.