Skruk

Er du skruk?

Har du følt hormonerne rase derudad, og æggestokkene tigge dig om at få et barn? Også selv om din førstefødte stadig frarøver dig din nattesøvn, og al fornuft siger nej. Så er du nok ved at være skruk igen.

Måske har du i en sen nattetime forsvoret, at du ville gøre det igen: Blive gravid og få et barn. Især sådan en nat hvor den lille vækker dig for 20. gang. Men hjernen har en vidunderlig evne til at fortrænge, og i takt med at dit eget barn bliver større, begynder du at mærke en lyst til at sidde med en lille størrelse på armen. Men hvorfor er det lige, det sker?

Faktaboks

Hvorfor hedder det at være skruk?

Ordet skruk henviser til den klukkende lyd, som høns siger, når de er liggegale – altså når de vil ruge deres æg ud.

Det kan også betyde at gøre noget, der er lidt småskørt. I 1990’erne begyndte man at bruge betegnelsen om kvinder, der var ivrige efter at blive gravide og få børn.

Kilde: Dansk Sprognævn

Faktisk er det bare din biologi, der gør, som den skal. Vi er sat i verden for at reproducere os selv. Helst flere gange, så bestanden af mennesker ikke skrumper.

LÆS OGSÅ: Hvornår er det lillesøster-tid?

Det forklarer Charlotte Grumme, der ud over at have 40 års erfaring som jordemor også er psykoterapeut og life coach.

– Det ligger forprogrammeret i vores gener, at vi skal forplante os. Derfor opstår trangen til at få et barn. Det er fuldstændig det samme, der sker, når dyrene parrer sig, og når hønen lægger æg. Det er ren biologi, og det er den eneste grund til, at vi er på jorden, siger Charlotte Grumme.

Hormonerne bestemmer

Test: Hvor mange børn skal du have?

Vi undertrykker vores trang

Vores impulser mod flere babyer er altså delvist ubevidste. Måske er det forklaringen, hvis du først mærker trangen, efter at du er blevet mor. Ifølge Charlotte Grumme er der nemlig mange ting, der gør, at vi ikke lytter til vores impulser eller ligefrem undertrykker dem.

– I dag går vi meget op i at planlægge. Børn skal helst passe ind i vores liv, når vi selv er klar. For eksempel når vi er færdige med vores uddannelse. Det betyder, at der kommer alle mulige ting indover, når vi mærker trangen til at få et barn. Når vi opsætter så mange regler for vores liv, betyder det også, at vi ikke følger vores instinkter, siger Charlotte Grumme.

I modsætning til dyrene har vi nemlig en frontallap, der gør, at vi ikke kun følger vores instinkter, men også bruger vores fornuft.

– Hvis du har undertrykt trangen til at få et barn, og så får et barn, så er det, som om der går hul på bylden. Masser af kvinder får derfor lyst til at gøre det igen og kan næsten ikke få nok. Det skyldes, at et barn fremkalder en masse stærke følelser i os, som vi gerne vil opleve igen. Vi ved, hvor vidunderligt det er at mærke liv i maven, at holde og beskytte en lille nyfødt og at se den fantastiske udvikling hos et lille barn.

LÆS OGSÅ: Mor til otte: “Du fortryder jo ikke de børn, du får”

Charlotte Grumme understreger dog, at trangen er meget forskellig fra kvinde til kvinde, ligesom der også er forskel på, hvor stor vores appetit er på mad og sex.Derfor er det også meget forskelligt, hvordan du reagerer på din trang til at få et barn, og på om du skal underkaste dig din biologi eller lytte til din hjerne, der siger at det ikke er smart lige nu.

Ifølge Charlotte Grumme skal du ikke planlægge for meget og vente på, at det perfekte tidspunkt indtræffer. For hvornår er det, spørger hun retorisk?

– Mange får lyst, men bliver ikke gravide, mens andre bliver gravide, selv om de ikke lige havde planlagt det. Min erfaring er, at rigtig mange af de børn, der bliver født, ikke er planlagte, men de bliver budt velkommen alligevel.

LÆS OGSÅ: Her er de 11 fineste gravide på Instagram lige nu

LÆS OGSÅ: Test, om I skal have barn nummer tre

LÆS OGSÅ: Gravid med tvillinger: Dobbelt op på fedme, flødeskum og fødsel