Fædre smider trøjen for at støtte op om amning
Nu melder fædrene sig for alvor ind i ammedebatten med et alternativt fotoprojekt – se billederne, der skal komme tabuiseringen af amning til livs.
I den seneste tid er der boblet flere fotoprojekter op med det formål at støtte op om amning. Primært er det mødre, der står bag initiativerne, men nu viser en række fædre også deres støtte.
I halvbar figur poserer de på en række billeder, som om de ammer deres børn, ledsaget af teksten “If I could, I would”.
Se et udpluk af billederne her
Ophavsmanden til projektet er Hector Cruz, der er far til Sophia. Da datteren kom til verden, lagde han mærke til nogle af de problematikker, som ammende mødre står overfor. At fædre ikke ved nok om amning, at amning i nogle tilfælde bliver seksualiseret, og at folk rynker på næsen af amning i det offentlige rum.
Mænd skal være klogere på amning
“Jeg tror, at den eneste måde, vi kan komme tabuiseringen af amning i det offentlige rum til livs på, er ved at starte med mændene. Vi er nødt til at gøre mænd klogere. Hvis vi gør mænd klogere, styrker det samtidig kvinderne, og hele stigmatiseringen af amning i det offentlige rum forsvinder,” har Cruz skrevet i en mail til The Huffington Post.