Færre par er gift, når de får børn. Har I sikret hinanden?

Over de seneste ti år er det blevet mere normalt ikke at være gift, selvom man har børn sammen. I dag er gennemsnitligt 76,5 procent af forældreparrene med hjemmeboende børn gift – men det er faktisk knap 5 procentpoint færre end for ti år siden, viser en opgørelse fra Danmarks statistik fra januar i år. Især forældrepar til yngre børn under fire år lever på polsk, men både blandt de par, der bliver forældre til første, andet og tredje barn gælder det, at færre er gift, end for ti år siden, viser andre tal fra Danmarks Statistik. Og hvorfor så det? Er det de høje skilsmissestatistikker, der afskrækker os, er ægteskabet mon bare mindre hipt i dag, end et årti tilbage, eller hvad er der los?

– Der er sket en normændring ganske langsomt, og det er i dag langt lettere, end det var før i tiden at lade være med at gifte sig. Engang var det jo helt uhørt ikke at være gift, før man fik børn. I dag tager vi det meget afslappet. Også fordi mænd og kvinder er mere lige økonomisk set i dag, end de har været tidligere, forklarer Emilia van Hauen, trendforsker med speciale i moderne livsformer.

Skilsmissestatistikkerne afskrækker os ikke

De sidste mange år har de danske skilsmissestatistikker tegnet et dysters billede af, at næsten halvdelen af alle ægteskaber forliser. Men det er nu ikke nødvendigvis dér, forklaringen skal findes på, at færre småbørnsforældre siger det ægteskabelige ja til hinanden anno 2018.

– Det er let at konkludere, at flere fravælger at blive gift, fordi de ikke vil gifte sig for at blive skilt igen. Men det viser sig også, at der er lige så mange, der siger, at de gerne vil giftes, og at det ikke betyder så meget, hvor længe ægteskabet varer. En skilsmisse anses ikke på samme måde som tidligere som en fiasko. Moderne mennesker tror stadig på ægteskabet, siger Emilia van Hauen.

Det handler nærmere om, at det bliver mere okay at vælge sin helt egen opskrift på det gode liv.

Lidt flere freestyler i livet

– Vi er helt klart blevet langt mere bevidste om, at der er mange måder at leve livet på og være familier på, og det bevæger sig i retning af, at det bliver mere almindeligt at leve sammen på mere utraditionelle måder. Regnbuefamilier, sammenbragte familier, dine, mine, vores – der er kommet en større bevågenhed omkring, at man kan skabe det liv, man gerne vil have. Men så langt jeg kan spejde ud i fremtiden, tror jeg, at ægteskabet bliver ved med at være det mest normale, siger hun.

Når det trods alt forholder sig sådan, så det handler dels om romantik, og dels om praktik, mener trendeksperten.

– Der er masser af forskning, der viser, at vi er lykkeligere, når vi er et ægteskab, end når vi bare er i et parforhold. Ægteskabet er stadig det, størstedelen af os gerne vil. Dertil kommer, at ægteskabet også er den bedste måde at sikre hinanden på, og det går vi også op i. Selvom det er blevet langt mere almindeligt at lave testamenter og ægtepagter i dag, er det alligevel stadig mest usædvanlige at leve sammen uden at være gift. Fordi det også er besværligt, siger hun.

Når man gifter sig, giver man, ud over sit papirbundne og måske velsignede hjerte, nemlig også helt automatisk hinanden nogle rettigheder i forhold til arveret og mere eller mindre gode vilkår, hvis livet ikke fortsætter side om side.

Hvis ikke ægteskab, hvad så?

Når man har børn, villa, vovse, Volvo og økonomi med hinanden, men lever papirløst, kan det godt være, at man egentligt har alt sammen – men det har man altså kun så længe det hele går godt. Mister den ene partner livet eller rammer skilsmissen jer, så står i pludselig mindre rosenrødt.

– Hvis man hverken er gift eller har oprettet testamente, betyder det at man ingen arveret har, siger Ulrik Grønborg, advokat med speciale i familie og samliv hos Advokaterne Sankt Knuds Torv og på Minadvokat.dk.

Rent praktisk vil det sige, at børnene skal arve, hvis en forælder går bort, uanset hvor små de er, eller hvor meget det også er i deres interesse, at deres anden forælder ikke skal sælge børnenes hjem for at frigive arven.

– Sidder man som kærestepar med et barn i en ejerlejlighed, betyder det, at barnet er nærmeste arving, hvis den ene forælder går bort, og så skal barnet have den ene halvdel af boligen. Og da mindreårige børn må ikke eje fast ejendom eller have gæld, skal boligen altså sælges, for arven kan sættes til side på en fastlåst konto, indtil barnet er myndigt, siger Ulrik Grønborg.

Få papir på – for jeres egen sikkerheds skyld

Er det bruddet og ikke døden, der skiller jer, står I ikke nødvendigvis meget bedre, forklarer han. Som ugift er der nemlig heller ingen automatisk deleret over værdier købt gennem et helt samliv.

– Hvis den ene part har brugt alle sine penge på at fylde køleskabet op og klare de løbende udgifter, mens den anden har lagt sine penge i de varige forbrugsgoder som bilen, sofaen og spisebordet og måske også står som ejeren af lejligheden, så har man altså et problem, hvis man skal hver til sit. Man har ikke deleret, når man lever papirløst, siger Ulrik Grønborg og tilføjer:

– Som advokat vil jeg til hver en tid på det kraftigste anbefale, at man gør et eller andet for at sikre hinanden og familien.

Hvordan sikrer man hinanden?

Når man står som ugift par og gerne vil sikre hinanden, så findes der to modeller – enten at gifte sig eller få lavet et testamente.

– Begge dele er pakker med gode ting juridisk set, men pakkerne er ikke ens. Man kan ikke sikre sig lige så godt med et testamente, som man kan, når man gifter sig. Men når det er sagt, så står man meget, meget bedre med et testamente, end med et helt papirløst parforhold, siger Ulrik Grønborg.

Det er dog vigtigt at forstå forskellen mellem de to modeller – begge modeller giver jer fordele, men på forskellige måder, der ikke er fuldt overlappende.