Farveekspert: Et barn kan være utilpas og skrigende, hvis det har en forkert farve tøj på
Farver kan have en negativ indflydelse på dit barn, men også støtte det i dets udvikling.
Naturlegepladser, trælegetøj og naturindfarvet tøj vinder frem, men legepladser med ildrøde rusjebaner, bluser med pangfarvede mønstre og neonfarvede legetøjsbiler er stadig overrepræsenterede. Hvorfor egentlig? Hvem har bestemt, at en legeplads f.eks. skal være et sandt farvebombardement, og har børnene overhovedet godt af alle de farver?
Nej, mener forfatter og farvepsykologisk rådgiver Lene Bjerregaard, der i mange år har forsket i, hvordan mennesket påvirkes af farver. Hun mener, at når det kommer til kraftige farver og børn, så er det så enkelt som, at kraftige farver virker stressende, hvorimod naturlige og dæmpede farver virker afstressende.
LÆS OGSÅ: Lyserød er faktisk en drengefarve
– Man kan bruge naturen som rettesnor: Der, hvor naturen bruger pangfarver, er på modne bær, frugter og grøntsager. De fylder ikke ret meget. Og det er sådan, farveforholdet bør være, siger Lene Bjerregaard.
Kraftige farver skal altså ifølge hende doseres i små mængder og ikke fylde store flader.
Farver som overgreb
Børneværelse: Pastelfarver og pyntenipsStøt dit barn via farverne
Det er et dogme, at børn elsker farver
Sådan takler du vilde drenge og lyserøde pigerFarvemæssig overstimulering
De bedste gaver fra 1-6 årSkru ned for farverne
Birgitte Hultberg mener dog ikke, at børn har brug for alle farver i alle afskygninger.
– Børn har ligesom voksne præferencer for bestemte farver og nuancer – stærke og sarte – og det gør det relevant at reflektere lidt over de farver, som børnemode dikterer og måske som forælder at forholde sig mere kritisk til det, der lige nu er farvemæssigt moderigtigt, siger Birgitte Hultberg.
Lene Bjerregaard vil anbefale forældre generelt at skrue ned for farverne og desuden blive bedre til at lytte til deres børn. Og så er hun lidt træt af devisen omkring, at ting målrettet børn automatisk skal være i mange kraftige farver.
En rettesnor som forælder kunne måske være at iklæde de helt små så neutrale farver som muligt, og så skrue op for farverne, når barnet bliver større og selv kan være med til at vælge de nuancer, det kan lide? For et barn vil nemlig ifølge eksperterne altid vælge lige netop de farver, der passer til det.
LÆS OGSÅ: Enneagrammet: Kend de 9 børnetyper
LÆS OGSÅ: Lær dit barn at fordybe sig
LÆS OGSÅ: Særligt sensitiv: Spot de typiske tegn