Farvel til fraværende fædre

I weekenden var jeg på Brøndby Stadion. Jeg stod i køen og ventede på at komme ind, mens folk foran og bag ved mig sang, råbte, drak øl, stod op og tissede og gjorde alt muligt andet, man vil forbinde med noget, der kun foregår, når mænd er sammen. Det var kønsroller, når de er allermest stereotype.

Men midt i det hele stod pludselig en mand med et kæmpestort mørkt skæg og en baby i en bæresele på maven. Det var vist en pige, og han havde sat et stort høreværn rundt om hendes lille hoved. Ved siden af ham stod en kvinde, der lignede moren til barnet.

Hele optrinnet er sådan set ikke revolutionerende. Det siger noget om, hvad der er sket med farrollen de seneste generationer. Engang var en far sådan en, der knap var med til fødslen af sit eget barn og arbejdede for at forsørge sin familie, og når han var hjemme hos kone og børn, var han reduceret til en praktisk hjælper.

Men i dag er han en mand, der har lysten til og intentionerne om at blive den mest engagerede, ansvarsfulde og omsorgsfulde far nogensinde. Det er en rolle, han er faldet godt ned i, men som også har nogle indbyggede udfordringer for den moderne mand anno 2016.

Det fandt Helen Lyng Hansen ud af. Hun er uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske og har tidligere i år udgivet Helens bog til far – vær far med tillid, nærvær og respekt, som tager udgangspunkt i de bekymringer og ubesvarede spørgsmål, danske fædre har.

– Fædrene går virkelig ind i det her lille barn. De beskriver, hvordan kærligheden til barnet er helt enorm, og hvordan følelserne er meget voldsomme og overraskende. Sådan var det nok også tidligere, men jeg tror, det er blevet mere legalt at sige det højt nu, siger Helen Lyng Hansen.

Far vil være sammen med sit barn

Kenneth Reinicke er køns- og mandeforsker ved Roskilde Universitet, og han har også studeret den nye farrolle tæt:– Vi ser en stor bevægelse i faderskabet. Vi ser flere ligestillede familier. Jeg tror, det er gået op for flere mænd, og i særdeleshed fædre, at hvis jeg kun prioriterer min karriere, kan jeg risikere at betale en høj pris for det. Derfor ser vi flere engagerede, ansvarsfulde og nærværende fædre, som tænker ‘hvorfor fanden skal jeg være så dum at snyde mig for det her samvær med børnene?’. Mænd kan stadig være forført af at gøre karriere, men ikke for enhver pris, siger Kenneth Reinicke.LÆS OGSÅ: Hvilken fartype er du?Det store skifte er sket i takt med, at samfundet også har forandret sig voldsomt. Det er i den sammenhæng, man skal se farrollens forandringer. Børneopdragelsen ændrede sig i løbet af 1960’erne og 1970’erne: Den bløde mand blev introduceret, antallet af fødsler, som foregik i hjemmet, faldt voldsomt, antallet af kvinder på arbejdsmarkedet steg, og de traditionelle kønsroller blev hele tiden diskuteret. Det er ud af alt det – og meget mere – at den moderne far er født. Det er ham, som Helen Lyng Hansen møder, når hun holder foredrag.– Selvfølgelig har faren igennem tiden haft rollen som praktisk hjælper, og det har han selvfølgelig stadig et eller andet sted, men fædre i dag tager meget del i plejen omkring barnet. De bruger eksempelvis rigtig meget tid sammen med barnet, og det gør, at de virkelig mærker kærligheden på en anden måde. Følelserne for barnet kommer tydeligere frem. Man lærer sit barn og dets signaler bedre at kende, fordi man er meget sammen lige fra starten. Det giver faren en rigtig god følelse, og det er anderledes, end hvad det var for en og to generationer siden, hvor det var mors domæne, siger Helen Lyng Hansen.Men det betyder ikke, at de traditionelle kønsrollemønstre er helt elimineret, siger Kenneth Reinicke.– Der er stadig noget ved det her med mænd og forsørgerevne. Og man kan sige, at nu kan kvinderne klare sig selv, tjene deres egne penge og føde deres egne børn. Så på den måde behøver de ikke os mænd. Men jeg synes, jeg ser et godt samspil mellem traditionelle mandlige dyder og så den moderne far, som gerne vil opleve den her intensitet med barnet, og som har indset, at ligestillingsspørgsmålet ikke kun handler om, at jeg som mand skal afgive magt til kvinden. At der faktisk er noget at hente og vinde for mig og mine børn. At se det som et potentielt frigørelsesprojekt. At jeg kan få et federe liv. Selvfølgelig vil jeg gerne have et godt arbejde, men et arbejde er jo bare et arbejde, der er noget andet, der er mere betydningsfuldt, og det er mine børn. Sådan tror jeg, det er blevet meget mere legitimt at tænke.

Øremærket barsel til far?

Hvis der er et emne, som hele tiden er aktuelt i farens ligestillingskamp og uundgåeligt, når vi taler om den moderne farrolle, er det barselsorloven. I Danmark har fædre to ugers øremærket fædreorlov, mens overenskomster sikrer en del fædre orlov med løn i et antal uger. Endelig kan forældrene dele 32 ugers orlov med dagpenge. Det er anderledes end i de andre nordiske lande; i Sverige er 60 dage forbeholdt fædrene. I Norge har de ret til 12 uger, mens de i Island har ret til tre måneder.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 37 procent af de dagpengeberettigede fædre i 2013 holdt en del af den fælles barselsorlov. Men ifølge Kenneth Reinicke er der stadig mange mænd, der ikke betragter barsel som en rettighed, og som ikke mener, at ‘vi skal have nogle ligestillingsbureaukrater til at fortælle os, hvor skabet skal stå, og hvem der skal skifte ble og tage barsel’, som han karikeret siger. Og det er her, den moderne far er udfordret.

For selv om han har fundet sig godt til rette i rollen, og det er gået op for mange mænd, at der er noget, som er vigtigere end karrieren, er det stadig et område, der kan give indre konflikter. For hvordan er kulturen på arbejdspladsen? Bliver der set skævt til en, hvis man vælger at tage barsel? Og er der andre mænd, som tager barsel? De tanker og tvivlsspørgsmål er med til at forklare, hvorfor så få danske fædre tager del i barselsorloven, siger køns- og mandeforskeren.

– I Danmark tager mænd ikke meget barsel sammenlignet med mænd i andre nordiske lande, men jeg tror bare, det er et spørgsmål om instrumenter og redskaber. Altså lovgivningsmæssigt. Hvis man gav de danske mænd de samme vilkår, vil du se den samme udvikling nærmest overnight. Der er kommet en langt større selvfølgeliggørelse omkring det her med, at selvfølgelig skal jeg være så meget sammen med mine unger. Altså hvad fanden, jeg kan sgu da det samme som de der kvinder, bortset fra at jeg ikke kan amme mælk ud af mine bryster, siger Kenneth Reinicke.

Da Helen Lyng Hansens arbejdede på sin bog, opfordrede hun danske fædre til at skrive, hvis de havde nogle spørgsmål, de søgte svar på. Nogle af deres bekymringer gik på balancen mellem børn og karriere. Hvordan kan man være den her gode far for sit barn, når man ikke kan være sammen med hende 24 timer i døgnet, spurgte de. Men de havde også andre bekymringer, blandt andet samspillet med moren. En far skrev, at han følte, at barnet ofte er kvindens domæne og at alt, hvad hun siger, er lov, og det, han kommer med, bliver et tillæg, en ændring eller noget, der skal forhandles om.

– Og det er jo et eller andet sted ikke helt fair. Fars ord og måden, han vil gøre det på, kan være lige så rigtig som mors. Fædre snakker meget om, hvordan de kan komme på banen. De spørger ‘hvordan finder jeg min rolle’, fordi kvinder er meget dominerende, når det kommer til moderskab, og det har de altid været,

siger Helen Lyng Hansen.

Det er maskulint at være far

I researchen til denne artikel spurgte jeg en ven, som skal være far for første gang, om han har fundet eller er i gang med at finde sin rolle. Om han kæmper med sin maskulinitet i den forbindelse. Nej, sagde han. At skulle være far er en gave for ham og hans maskulinitet. Det kom fra en 27-årig mand i en tid, hvor man ikke kan bevæge sig ned ad gaden i en større dansk by – eller besøge et fodboldstadion for den sags skyld – uden at se fædre gå rundt med et barn i bæreseler. På de sociale medier er de der også. Billeder af ens voksne bekendte, der pludselig dikkedikker eller skifter ble. I en traditionel tankegang vil det være uforeneligt med maskulinitet. Men ikke i dag. 2016-udgaven af en far er både omsorgsfuld, nærværende og maskulin på samme tid. Og fordi barnet er så meget en del af farens hverdag i dag, bliver det også noget, han aktivt bruger på sociale medier. Det fortæller Ricki Mae Melchior, der er digital konsulent og rådgiver i digitale platforme og sociale medier, og som selv har et barn.

– Ligesom man fejrer sine succeser på arbejdet, på fodboldbanen og i bandet, er det at være far også en del af ens liv. Man bruger meget de sociale medier som en offentlig dagbog, hvor man kan positionere sig selv. Og langt de fleste oplever det at blive far som noget, der spiller en meget stor rolle i ens liv. Derfor er det også naturligt, at det indhold, man poster, også handler om det at være far, siger Ricki Mae Melchior.

Og så kan faren vise omverdenen, at han er opdateret med tidens maskuline idealer, siger Helen Lyng Hansen:

– Det er efterhånden blevet sådan, at det at være en nærværende far hænger sammen med at være en rigtig mand. For mange kvinder er det sexet at se den der nye kærlighed mellem far og barn. At se det bånd, der er mellem de to. At det her barn har man skabt sammen med ham, man elsker.

Det er, som om den moderne far er blevet et nyt symbol på maskulinitet, og det har Kenneth Reinicke også erfaret:

– Hver gang man spørger fædre, om det her med barsel er en trussel mod deres maskulinitet, siger 99 procent af dem nej. Og mange af dem tilføjer ordet ‘tværtimod’, siger han.