Fie Hørby: ”Én ting er sikkert at forvente, når dit barn starter i skole, børnehave eller vuggestue”

Det føles som i går, at du afleverede dit lille barn til Anne Mette nede i vuggestuen, men nu er hun allerede ved at betræde de første stier på børnehavens legeplads. Inden du har set dig om, skal din energibombe til at sidde stille på en stol hele dagen og lytte til Signes ABC.

Det gik stærkt, gjorde det ikke?

Det er ikke kun dig, der kan føle dig overvældet over de store skift i dit barns liv. Overgange af dén kaliber kan nemlig være en ordentlig omgang for vores små mennesker. Og det er forståeligt, hvis du er bare en anelse bekymret for, hvordan det skal gå dit barn, når han eller hun skal skifte sin trygge hverdag ud med alt det ukendte.

Faktisk kan familieterapeut Fie Hørby ikke forstå, at vi ikke tillægger overgangene mellem vuggestue, børnehave og skole mere betydning. Lige netop de perioder er nemlig særligt sårbare og betydningsfulde for, hvordan vores børn oplever tryghed og tillid, forklarer hun. Derfor er din rolle, kære forælder, også vigtigere, end du måske lige går og tror.

Læs også

Bonusdatterens ord kom bag på Pia Olsen Dyhr: ”Jeg stortudede, da det gik op for mig”

“Børn i den her alder har brug for at blive følelsesmæssigt reguleret gennem deres voksne. Der er mange følelser på spil i disse overgange, og derfor reagerer de stærkt følelsesmæssigt. Så hvis ikke de kan komme hjem og læne sig ind i nogle voksne, der har et roligt nervesystem og har rum til dem, jamen så samler de til bunke, og så kommer der også et enormt pres på deres nervesystem. Nogle kan blive enormt udreagerende, og andre trækker sig langt ind i sig selv.”

Presser du dit barn for hurtigt ind en ny hverdag, vil du opleve, at det svarer til at hive i en blomst for at få den til at gro, forklarer familieterapeuten. Noget knækker på et tidspunkt. Hun anbefaler derfor, at du tager dig god tid, lytter og er nærværende i stedet for at bruse fremad med endemålet for øje.

“Vi skal se på, hvordan barnet reagerer på skiftet og det nye fællesskab. Og så skal vi respondere. Det er det, der skaber tryghed,” siger hun og tilføjer:

”En ting er sikkert, og det er, at børnene reagerer. Nogle glider lige ind, og andre kan have lidt sværere ved at skulle slippe deres primære, trygge base, men du kan være sikker på, at de alle reagerer – og det er der altid en grund til. Det kan være, at de er overvældede af de nye indtryk, eller at de føler sig utrygge i det nye og så protesterer. Det er jo helt naturligt og faktisk et sundhedstegn. Børn har ret til at have det, som de har det, og det er vores opgave at lytte til deres følelser og behov. Det er ikke det samme som, at de skal have deres vilje. Det er to forskellige ting.”

Læs også

Efter Ulla Essendrop er blevet mor, fylder denne ting mere: ”De gør, hvad de ser, vi gør”

Vælg med hjertet

Ventelister kan være lange, og praktik kan være en svær størrelse at jonglere med, når I skal vælge skole eller daginstitution. Men som forælder er din allerførste – og mest fornemme – opgave at vælge et sted, hvor du føler dig tryg ved at aflevere dit barn, mener Fie Hørby. Hvor besværligt det så end er.

”Det er utrolig vigtigt, at vi som forældre er kritiske over for det sted, hvor vores barn skal tilbringe år af sin barndom. Barndommen kan jo ikke gøres om, og det sted, som vores børn tilbringer mange timer, kommer til at gøre et stort indtryk på dem resten af deres liv. Og det betyder, at vi skal gøre os umage med den overgang, det er, når vi indkører et barn i sit nye dagtilbud eller skole, så der er tilstrækkelig med tryghed til, at barnet kan lege, udvikle sig og lære.”

Hun anbefaler, at du løber i forvejen og laver et godt forarbejde, taler med pædagoger eller lærere og besøger det sted, dit barn skal gå. I første omgang uden at have junior med.

“Hvis du ikke kender stedet godt på forhånd, så vil du møde anderledes trygt op, fordi du er ved at undersøge, om det er et godt sted. Problemet er, at du har dit barn ved din side nu, og det orienterer sig efter dit nervesystem, så hvis du virker lidt vagtsom og utryg, så vil dit barn blive smittet af dine følelser omkring stedet – og omvendt.”

Giv plads til følelser

Når I først begynder på indkøringen, anbefaler Fie Hørby, at I holder kalenderen ryddet i en periode, så dit barn kan lade op og bearbejde alle de nye indtryk. Det gælder også legeaftaler, fritidsaktiviteter og de der fødselsdage, I alligevel har det lidt stramt med.

“Det her skift fra tryg base til en mindre tryg base, betyder simpelthen flere følelser i familien. Og det er vigtigt at give plads til dem, for at vi kan føle os tilpas i det nye,” siger hun og understreger, at du som forælder skal anerkende dit barns

følelser – ikke bagatellisere dem.

Du skal heller ikke blive overrasket, hvis dit barn begynder at tisse i sengen igen, eller hvis junior bliver mere pylret end normalt. Pak udskamningen væk, sig pyt – og snup så en fridag, hvis du kan.

“Det er tegn på, at nu er det hele blevet for meget. At nu er det tid til en fridag, og at doseringen simpelthen er blevet for stor. Og det gælder både for vuggestue, børnehave og skole. Tag meget gerne en fridag, hvis det hele bliver for meget.”

Læs også

Christian Degn skal være far igen: Se det søde billede

Drop interviewet

Når vi forældre læser en artikel som denne, oplever Fie Hørby, at vi kan blive så optagede af at gøre det så godt for vores børn, at det kan blive for meget: Vi begynder at bombardere dem med spørgsmål om deres dag, tanker og følelser. Men den slags interview kan være svære at forholde sig til for barnet – og nærmest umulige at besvare.

“Især hvis vi kommer til at forhøre vores børn med bekymrede øjne, og det skal vi ikke gøre. For så kan barnet blive sådan ”Gud, min mor virker helt bekymret. Så bliver jeg det også.”

“Nogle gange vil vi forældre gerne have klare, tydelige ord, fordi det er det primære sprog mellem os voksne, men barnet kommunikerer jo på så mange andre måder, og det kan vi godt tage for gode vare. Så det handler mere om at være lidt undersøgende og være sammen med barnet, for det viser sine følelser på alle mulige måder.”

Begynd i stedet samtalen med at fortælle om din egen dag, råder familieterapeuten. For når vi begynder at fortælle om os selv, er vi nærværende og åbne, og så inspirerer det børnene til også at dele.

Læs også

Da Elsebeth Egholm fandt sin kæreste som 46-årig, lærte hun særligt én ting: ”Det er nødvendigt”

Mistrives dit barn?

Èn ting er et barn, der regerer på en ny hverdag. Noget andet er et barn, der føler mistrivsel. De ting kan være tæt beslægtet, forklarer Fie Hørby, men hun er slet ikke i tvivl om, at vi forældre kender vores børn godt nok til at mærke forskellen.

“Det tror jeg faktisk, at forældrene har helt styr på. Vi kender alle sammen den der sætning, hvor barnet siger, at det ikke vil afsted i dag. Og det kan være fair nok, for vi kom også sent i seng i går, eller mor eller far har været meget væk eller det har været en lang uge. Eller hvad det nu kan være. Det handler ikke om dagtilbuddet. Det handler bare om, at der ikke er så meget at slå på tromme med i dag.”

“Omvendt er der de perioder, hvor dit barn regerer meget stærkt, og får symptomer som ondt i maven, ikke har overskud til at lave legeaftaler, ikke vil ikke gå til noget og så videre. De vil faktisk bare hjem og ligge i sofaen. Der kan vi mærke, at der er noget, der ikke er, som det skal være. Børn er altid meget tydelige i deres signaler. Spørgsmålet er, om vi responderer åbent, og om du er parat til at se og høre det, de kommunikerer.”

Mistrives dit barn, anbefaler Fie Hørby, at du starter med at se på jeres families hverdag til en start. Hvordan har vi det sammen? Har vi tid nok? Hvordan bruger vi den tid, når vi er sammen? Er vi nærværende? Og er vi glade? Føler du, at I har det godt, kan du i stedet se på, hvordan det går i institutionen. Er de stressede? Er der udskiftning? Er der en børnegruppe, der ikke fungerer så godt? Og får de den rette hjælp?

“Bliv ved med at stille de der undersøgende, udfoldende og nysgerrige spørgsmål ind i barnets miljø for at undersøge, hvad det er, at barnet reagerer på. For det er sikkert, at barnet reagerer på noget,” siger hun og tilføjer, at du også har en anden, meget vigtig, opgave som forælder til et lille barn på vej i et stort skift:

“Still dig til rådighed, så du kan respondere på barnets reaktioner – og regulere dem ved at bruge tid sammen med ham eller hende, hvor du er rolig og til stede i nuet. Så barnet kan mærke sin trygge base og kan føle sig sikker i den, nu hvor det føler sig mere usikker i sit dagtilbud.”

"Det er vigtigt, at du ser det, og du hører det. Så barnet kan mærke den trygge base, det også har, selv om verden lige nu også er utryg."