Én ting gør, at vi ikke kan finde ro i ferien: Her er Fie Hørbys råd til en god sommer med familien
Det eneste vi drømmer om, er at svøbe os i sommerferiens bløde vattæppe af ro, fred og fritid, men mange af os har svært ved at slappe af og geare ned, når vi endelig kommer frem til ferien. Vi har talt med familieterapeut Fie Hørby og fået hendes bedste råd til at finde den eftertragtede sommerferiero.
Alle elsker sommerferie. Børnenes begejstring er næsten på niveau med juleaften, og de voksne ser frem til kølig hvidvin, kaffe i solen, jordbær på strå…
Forventningerne er tårnhøje, men virkeligheden er, at mange af os ikke kan finde ro og slappe af, når vi endelig når frem til vores feriedestination – uanset om det er på en gylden sandstrand i Spanien eller på sommerhusets træterrasse.
Og det er der en rigtig god forklaring på, siger familieterapeut Fie Hørby.
“I ugerne op til ferien kan det føles som om, vi skal nå det hele, før ferien kan starte. Derfor går mange af os yderligere op i tempo og aktivitetsniveau for at få afsluttet alt.”
Tiden op til sommerferien er derfor i højrisiko for at ende som en hektisk slutspurt af aktiviteter og forpligtelser, hvor vi jonglerer med deadlines på arbejdet, forsøger at nå i bund med e-mails og deltager i sociale arrangementer i institutioner og på jobbet.
Annonse
Men præmissen om, at vi bedre kan slappe af, hvis vi har fixet alt før ferien, er grundlæggende forkert og gør mere skade end gavn.
Ifølge familieterapeuten skal vi i stedet sænke tempoet et par uger før feriestart. Så vi får en blød landing fremfor at løbe direkte ind i sommerferien med 200 km/t.
“Vores krop er langsom til at omstille sig. Det tager tid for nervesystemet at lande i ferien, og derfor er der også mange, der oplever, at det kan tage dem 10 dage at lande, og det er jo smadder-ærgerligt. For så får vi oplevelsen ‘jeg nåede lige at lande, og så skulle jeg på arbejde igen’. Det kan være godt at minde sig selv om, at man ikke behøver afslutte alt inden ferien, da man meget hurtigt er tilbage ved sit skrivebord igen. Lav i stedet en blød landing. Vores krop og nervesystem kan virkelig godt lide bløde landinger og bløde overgange.”
Sig mere nej
Det med overgange er et “buzzword” for Fie Hørby. For jo mere brutal overgangen fra hverdag til ferie er, desto sværere er det for vores nervesystem at tackle det.
Men vi kan hjælpe os selv og familien ved at blive mere bevidste om vores valg – og ved at mestre kunsten at sige ‘nej’.
“Det handler om, at man allerede nu begynder at være opmærksom på, hvordan man pakker sin kalender op til ferien – hvilke arrangementer, aftaler og deadlines lægger man ind. Forsøg at kigge lidt kritisk på det, man bliver inviteret til og overvej, om man kan sige nej til noget af det. Mange af os er ret styrede af andres forventninger, så det kan være svært at sige ‘nej’ til andre for at sige ‘ja’ til sig selv,” siger Fie Hørby.
Annonse
Hvor lidt og hvor meget vi skal sige ‘nej’, kan Fie Hørby ikke give nogen opskrift på. Lyt til dig selv og mærk efter, om det hele går lidt for stærkt. Og hvis du er en af dem, der kan nikke genkendende til det her med, at det er svært at slappe af i de første mange feriedage, så skal du nok sige lidt mere ‘nej’, end du tidligere har gjort.
Bare vær
Mange af os lægger masser af planer for ferien, ting vi skal se, folk vi skal besøge, og det er de allerbedste intentioner, der ligger bag – for vi vil jo bare gerne have en god ferie. For alle.
Men i stedet for at lave en minutiøs ferieplan anbefaler familieterapeuten, at man sørger for at have feriedage helt uden planer. Det betyder, at vi for eksempel står op om morgenen og siger ‘hej familie’ og bare sætter os med en kop kaffe og ser, hvad der sker. Det kalder hun for den ‘formålsløse væren’.
Annonse
Hjemme hos Fie Hørby, som udover hende selv tæller tre børn og mand, kan det betyde, at børnene pludselig får lyst til at bygge en hule midt i stuen, eller at hun selv bliver grebet af en lyst til at læse eller bage en kage.
"Det gør ikke så meget, hvad vi laver, men det handler om at skabe rammerne for bare at være og give plads til det, der opstår. Og det gælder uanset, om vi er hjemme, på hotel eller i sommerhus." forklarer Fie Hørby.
“Når vi lander i den der ro med os selv og oplever en indre balance, så bliver vi i stand til bare at være i verden uden planer. Og fra det sted kan vi tage en meget dybere kontakt til vores børn og vores eventuelle partner. Og det er det, der giver os mest glæde her i livet: når vi er i kontakt med os selv og andre. Så kan vi mærke, at der er meget andet, der bliver ligegyldigt. Og lige pludselig er vi i stand til bare at sidde og lave ingenting på sommerhusets terrasse, have en samtale med vores barn i strandkanten eller sidde og kigge på mariehøner, der kravler rundt i græsset.”
Den her ‘formålsløse væren’ står i skarp kontrast til hverdagen, hvor struktur, travlhed og kalenderstyring ofte regerer – men den er vigtig for vores velbefindende – ikke kun i ferierne.
Kedsomhed er en gave
Når vi har dage uden planer, vil mange erfare, at de voksne eller børnene pludselig begynder at kede sig og bliver frustrerede. Det kan udfordre det billede, vi har af den “perfekte ferie”, hvor vi alle sammen hele tiden har det sjovt.
Men ud af kedsomheden opstår ofte noget magisk, fortæller Fie Hørby:
“Det er godt at kede sig, og der er jo ikke særlig meget plads til at kede sig i vores hverdag. Og når vi så giver børn tid og rum til at kede sig, så vender de opmærksomheden indad og begynder at forholde sig til, hvordan de har det. Og her er det virkelig vigtigt som forældre ikke at ville løse problemet. Vi skal ikke fixe, men støtte barnet i at få fat i sig selv og fordybe sig. Og hvis vi ellers kan holde ud at se og mærke, at de keder sig, så vil vi tit opleve, at de kommer i en meget dyb leg eller aktivitet og får fat i deres egen kreativitet.”
Når børnene keder sig, handler det om at lytte, men selv lade dem finde løsningen. Hold fast i dit ‘nej’ til at lave noget lige nu og tal i stedet med dem om, at du godt kender den følelse, som de oplever. Og så smid din forestilling langt væk om, at en god ferie ikke må være kedelig.
Og det med kedsomheden gælder i øvrigt ikke kun børnene. De voksne skal også omfavne den uro, der kan melde sig, når tempoet daler uden straks at begynde at rydde op i køkkenskufferne, vaske vinduer eller ordne have for at undgå at mærke, hvordan vi egentlig går rundt og har det.
Eller endnu værre; begynde at udstede ordrer og lægge planer og blive en udgave af os selv, vi helst havde efterladt på jobbet.
Når de voksne i familien falder til ro og bliver nærværende, så smitter det af på børnene. De er koblet på forældrenes nervesystem og vil reagere på de voksnes forsøg på at undslippe uroen. Vis i stedet børnene, at de voksne også kan slappe af og bare være i verden uden styring.
Konflikterne holder ikke sommerferie
Uanset hvor meget man gør for at skabe en rolig og harmonisk ferie, så undgår man ikke konflikterne. Og det kan igen udfordre og ødelægge det billede, vi har af den gode ferie, forklarer Fie Hørby.
Forventningerne til en glad og harmonisk familie i bedste “Far-til-fire-stil” kommer fra et godt sted, men de kan ende med at gøre mere skade end gavn, da de gør det svært for os at nyde vores familie, som den rent faktisk er, eller nyde det parforhold, vi reelt har:
“Familiens konflikter holder nemlig ikke ferie, blot fordi I nu sidder i et sommerhus ved Vestkysten eller ved en pool i Grækenland. I er stadig den samme familie og de dynamikker, som var før, vil blot træde endnu tydeligere frem, når I pludselig har god tid sammen. Så byd konflikterne velkommen! Hvis ikke de må være der, og vi undertrykker dem, så ligger de som en tikkende bombe under vores samvær. Og hverdagen levner ofte ikke meget tid til at tage sig af konflikter og det relationelle samspil i familien, så det er faktisk kærkomment, at det melder sig i ferien og kan styrke familiens sundhed, hvis vi tager os af dem.”
Så drop forestillingen om den konstante “happy family”, der med store smil går hånd i hånd i strandkanten, og træd i stedet ind i sommerferien med vished om, at hvis der var boksekampe før ferien, så vil de også bryde ud i ferien.
Ofte kan konflikter i børnefamilier handle om retfærdighed og millimeterdemokrati, men det er næsten altid et udtryk for, at der er noget andet og dybere på spil, som vi ikke har haft tid til at tage os af i hverdagen. Og det gælder også dynamikkerne med vores udkårne.
Tænk dig om, før du justerer skærmreglerne i ferien
En anden latent konflikt i sommerferien er brugen af skærme. Skærmtid er den hyppigste årsag til konflikter mellem børn og forældre om digitale medier, viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for Børns Vilkår blandt forældre til børn i alderen 6-12 år.
Samtidig siger et markant flertal i undersøgelsen, at de ønsker at være “en bedre forælder”, når det kommer til deres børns digitale liv.
Mor og far vil altså hellere se deres poder med en bog end en iPad i hænderne. Og sommerferien kan virke som en kærkommen mulighed for at rette op på det i hverdagen, man ikke er tilfreds med, men træd varsomt, siger Fie Hørby:
“Generelt når vi skal gøre noget på en anden måde, så kræver det noget ekstra af hjernen. Og det vil den oftest forsøge at kæmpe imod. Derfor kan der godt opstå frustration og modstand fra børnene, når vi beder dem om at gøre noget anderledes – også fordi de måske ikke bryder sig om forandringen. Så inden de voksne – ud fra en spontan indskydelse eller ren og skær dårlig samvittighed – ændrer i familiens skærmkultur, så tænk lige igennem, om man har mod og energi til at møde den modstand og de følelser, som den her forandring vil sætte i gang.”
Hvis de voksne laver ændringer, de ikke er i stand til at opretholde, så ender det i fiasko, og så mister børnene respekten for forældrenes ord og regler. Det gælder også, hvis de voksne laver regler, de ikke selv efterlever:
“Vi skal også selv være villige til at lægge skærmene væk og gå forrest. Det nytter ikke noget, at vi går og tjekker telefonen i smug på toilettet eller under bordet. Børnene fornemmer, når vi skjuler noget eller bliver fraværende. Og så lærer vi dem faktisk at gøre det samme.”
Ferie er også på de voksnes præmisser
Princippet om, at det er de voksne, der bestemmer, gælder ikke kun, når vi taler regler for skærme, men også når det handler om, hvad familien skal lave i ferien.
Ofte hører man sætningen blandt forældre, at ferien skal være på ‘børnenes præmisser’. Derfor ender mange også med at holde en ferie, som udelukkende centrerer sig om, hvad ungerne synes er sjovt.
Vi planlægger ture til forlystelsesparker og overfyldte badelande. Vi spiser den mad, som de foreslår og ser de film, de gerne vil. Men det er farligt at bygge ferien op udelukkende om børnenes behov og ønsker, mener Fie Hørby, for hvornår skal de voksne så holde ferie?
Familien består både af børn og voksne og alle har brug for at holde ferie. Og faktisk vil børnene enormt gerne tages med ind i de voksnes verden, hvis vi formår at vise dem vores egen begejstring:
“Vores engagement smitter af på børnene. Børn synes, det er helt vidunderligt at være med til at lave noget, som de voksne kan lide, hvis vi kan formå at inddrage dem. Så ligesom børn gerne vil, at de voksne stempler ind i deres verden, så vil børn også virkelig gerne inviteres ind i de voksnes verden og se hvad, der gør deres forældre glade. Hvad synes mor eller far er spændende?”
Det kan måske føles svært at insistere på at lave noget, de voksne synes er sjovt i sommerferien. Måske fordi man har dårlig samvittighed over de mange timer, familien er adskilt i hverdagen, og nu endelig har tid til at give ungerne en ferie på deres præmisser.
Og det er problematisk, mener Fie Hørby. Vi skal i stedet fokusere på at dele vores begejstring:
“Når vi dyrker vores egen glæde og deler den med vores børn, så giver vi dem noget af det bedste vi har; vores begejstring. Om det er ved at gå på museum, læse bøger eller gå på loppemarked gør ikke så meget. Men der ligger god og helt almindelig dannelse og opdragelse gemt i også at trække barnet ind i den voksnes verden. Så slip den dårlige samvittighed og brug sommerferien på at vise børnene, hvad du synes er spændende.”
Fie Hørbys bedste råd til at finde ro i sommerferien
- Sæt tempoet ned et par uger før feriestart
“Det er en falsk præmis, at du slapper bedre af, hvis du har ordnet alt inden ferien. Sørg i stedet for at give dig selv og familien en blød landing i ferien ved at skrue ned for tempoet og sige nej til aktiviteter et par uger før, ferien starter.” - Byd konflikterne velkomne
“Din familie ændrer sig ikke, blot fordi I holder sommerferie. De problemstillinger som fandtes før ferien, vil følge med ind i ferien. Men frem for at flygte fra dem, så se i stedet sommerferien som en mulighed for at opløse problemerne. Noget der måske ikke har været tid til i hverdagen?” - Sørg for at have dage, hvor I ikke skal noget
“Når vi lander i ferien i højt tempo, så risikerer vi at fortsætte rutinen fra hverdagen med at planlægge vores tid og samvær, og det giver roen dårlige betingelser. Sørg i stedet for at have dage helt uden planer og giv plads til den formålsløse væren, hvor både børn og voksne kommer i kontakt med sig selv.” - Lad børn (og voksne) kede sig
“Kedsomhed kan umiddelbart føles som et problem, der skal fixes. Men lad være. Prøv at give dig selv og børnene plads til at kede jer. Og hvis du er tålmodig, vil du ofte opleve, at børnene lander i en dyb og fokuseret leg. Og måske genopdager du selv en tabt interesse?” - Juster kun skærmreglerne, hvis du kan overholde dem
“Det kan virke oplagt at ændre skærmreglerne i ferien. Men tænk igennem, om du rent faktisk har energien til at håndtere de følelser, som følger med at ændre skærmreglerne. Hvis du laver regler, du ikke kan efterleve og bruge tid på at implementere, vil børnene potentielt miste respekten for din grænsesætning.” - Hold også ferie på de voksnes præmisser
“De fleste forældre vil utrolig gerne give deres børn en god sommerferie på deres præmisser. Men husk på, at du også har brug for ferie. Benyt sommerferien til at vise børnene, hvad du interesserer dig for og del din begejstring med dem.”
