Når Fie Hørby tænker tilbage på dengang, hun var barn, husker hun den
tydelige opdeling mellem det at være barn og voksen – hvor man som barn måtte indpasse
sig de voksne. I dag er hun selv mor og arbejder med familieterapi til daglig,
hvor hun ser en klar ændring i forholdet mellem barn og voksen.
https://monetize-stream.viralize.tv/video/cre_1500/original/Skal_søster_til_Caro_5575078e-8d76-4164-9fa8-fab411fce75f.mp4
”Der er sket en enorm udvikling. Vi har, særligt understøttet af
udviklingspsykologien, fået talt barnets perspektiv frem. Det gør, at det er en
helt, helt anden måde, vi møder børn på i dag. Vi ved, at det er et
grundlæggende behov for børns mentale udvikling og trivsel, at de bliver mødt
ligeværdigt,” siger hun.
Udviklingen har dog også ført negative konsekvenser med, og det har
Trivselskommissionens sat fokus på i en ny rapport, der kortlægger, hvordan man
kan løfte børn og unges trivsel. Her kommer forældrene også under luppen, når Kommissionen
peger på fire adfærdsmønstre i det moderne forældreskab, der går igen.
Fie Hørby forklarer her, hvorfor du skal passe på, og hvad du kan gøre i stedet.
Fire adfærdsmønstre, der kan påvirke dit barn negativt
Forældre forhandler og giver deres børn for meget beslutningskraft.
Forældre sætter deres børn i centrum og forsømmer at lære dem at indgå i et fællesskab.
Forældre er overbeskyttende overfor deres børn.
Forældre overvåger deres børns liv.
Kilde: Trivselskommissionen. Læs deres opfordringer til forældre her.
De har brug for lederskab
Den tendens, Fie Hørby kan se, er, at forældre kommer til at opgive noget af
deres lederskab, når de vil møde deres børn ligeværdigt. Og det er ikke særlig
godt:
”Børn har brug for, at forældre har lederskabet, ligesom de også havde for
en generation siden – det har ikke ændret sig. I dag skal vi bare forvalte
vores lederskab på en anden måde med større blik for barnet.”
Det er nyt for forældre at skulle møde dem i øjenhøjde, og de har ikke
rollemodeller, de kan spejle sig i, så de famler sig lidt igennem, siger Fie
Hørby. Man kommer til at give sine børn for meget beslutningskraft, fordi man
ikke må overse dem – og så kommer man til at se dem for meget i nogle
sammenhænge.
”Det er så naturligt i den menneskelige udviklingsproces, at når man
forstår, at man skal se barnet i højere grad, kan det være svært at gøre det i
den rette dosering. Relationen mellem børn og forældre bliver derfor ofte for
meget på barnets præmisser, og det kan indebære, at barnet får svært ved at
have blik for andre, og det kan gå ud over deres evne til at indgå i
fællesskaber,” siger hun.
Lyt til børnenes egen fornuft
Selvom der var mange ting, Fie Hørby ville ønske, de voksne havde gjort
anderledes i hendes opvækst, husker hun stadig tilbage på tilliden. Tilliden
til at hun godt kunne klare sig selv.
Der sker mange skræmmende ting ude i verden, og det kan føles bedst at
pakke sine børn ind i vat, men det gavner slet ikke, siger hun.
”Allerede fra jeg var 4-5 år gammel, løb jeg ned ad vejen til min veninde.
Vi var ikke særlig overvågede og kunne lege i timevis for os selv.”
Hun uddyber, at børn selv har en dyb sansning for, hvornår de er klar til
at håndtere nye udfordringer, og den skal man passe på, at man ikke modarbejder.
”Det er meget forskelligt, hvornår børn føler sig parate og får lyst til at
være på egen hånd. Men det er vigtigt, at vi støtter dem i deres impulser til
at gøre noget på egen hånd, så vi ikke kommer til at forstyrre noget helt
fundamentalt i dem, nemlig den navigation, de har brug for resten af livet.”
Giv plads til selvstændighed
Når børn og unge så kommer ud i virkeligheden og skal til at navigere på
egen hånd, griber mange forældre til et andet greb: overvågningen.
På mange smartphones er det supernemt at holde øje med børnenes lokation,
så man hele tiden ved, hvor de er henne. Men det skal man passe på med:
”Unge mennesker er i gang med en løsrivelse fra deres forældre, hvor det, de
ønsker og har brug for, er forældrenes tillid. De kan og har i højere grad brug
for at insistere på et privatliv, så det at hvert et skridt, man tager, bliver
overvåget, kan føles meget ufrit og ubehageligt for den unge. Underteksten kan
blive: vi ikke har tillid til, at du kan klare dig.”
Børnene har brug for plads til at udforske og tro på egne evner i den
virkelige verden, men det er en helt anden snak, når det handler om den
digitale virkelighed, understreger Fie Hørby. I ovennævnte rapport peger Trivselskommissionen
på, at imens forældre bliver mere og mere optaget af sikkerhed og tryghed i den
virkelige verden, overlader de i høj grad børnene til sig selv i online.
Brug din egen tvivl
Fie Hørby råder alle forældre til at tænke over, hvor man kan genkende sig
selv i de her fire adfærdsmønstre:
”Vi kan spørge os selv, hvor kommer jeg på spanden? Hvis man f.eks. se, jeg
får givet mit barn for mange valg. Når mit barn siger nej til mig, begynder jeg
at forhandle og sige, okay, så får du x, hvis vi gør y. Et reflekterende
spørgsmål her kunne så være, hvad er det egentlig, der er svært for mig?”
Gennem Fie Hørbys arbejde, oplever hun tit, at det, forældre er bange for,
er at blive for hårde og ikke at kunne overskue konflikten. Hvis de siger nej
og barnet bliver sur eller ked af det, bliver de i tvivl om, hvordan de skal
håndtere alle de følelser.
Men man kan vende tvivlen og bruge den til sin egen fordel:
”I forældreskabet og i relation til vores barn har vi en rigtig stor udviklingsmulighed,
der hvor det bliver svært. I stedet for at gå væk fra de situationer, skal vi
hellere gå tættere på og øge vores bevidsthed ved at spørge os selv: Hvad
bliver svært for mig lige nu? Hvad ønsker jeg at gøre anderledes i denne
situation? Og hvordan kan jeg udvikle mig, så det kan lade sig gøre?”
