Ekspert efter nye anbefalinger: Der er én ting forældre ikke må glemme

35 nye anbefalinger om børn og unges trivsel er klar fra Trivselskommissionen, og ifølge familieterapeuten Fie Hørby er der én ting, der er særlig vigtig for forældre at have for øje, når de læser den.

alt.dk logo

Den 25. februar præsenterede Trivselskommissionen, som er nedsat af regeringen, 35 nye anbefalinger, der skal understøtte børn og unges trivsel. 

Kommissionen består af en række eksperter med en bred viden om børn og unge, og siden august 2023 har de arbejdet på den rapport, som i dag er blevet overleveret til politikerne. 

Få et overblik over rapportens otte temaer og læs med, når familieterapeut og uddannelsesdirektør ved Blackbird Institute, Fie Hørby, udfolder de områder, hvor man kan sætte ind som forældre. 

 

1. Nyt sprog for trivsel

Vi skal tale om trivsel på en ny måde. Kommissionen siger, at man trives, når man overordnet set er glad for sit liv, kan udvikle sig, udfolde sine evner og bidrage til sociale fællesskaber. Det er muligt at trives og samtidig opleve perioder med modgang og udfordringer. Det afgørende er, at man kan håndtere de svære perioder.

Fie Hørby er overordnet set positivt stemt overfor anbefalingerne om, at man skal være mere opmærksom på at tale nuancereret, fordi vi kan være hurtige til at putte hinanden i boks:

”Jo mere konkret og specifik vi kan blive, jo bedre. Jo bedre chance har barnet og den unge også for at forstå sig selv. Mistrivsel kan jo også opstå pga. svære forhold i hjemmet, uden at det skyldes en diagnose,” siger hun.

Hun understreger, at det er en vigtig skelnen, kommissionen peger på, når de siger, at man godt kan trives med en diagnose og være i mistrivsel uden en diagnose. Som forældre er det vigtigt at være nysgerrig på, hvorfor ens barn reagerer som de gør – for trivsel kommer af, at vi føler os set, hørt og mødt på vores egne præmisser.

 

2. Et afbalanceret digitalt liv

Børn og unge skal beskyttes bedre i deres digitale liv - og det er blandt andet skolernes og forældrenes ansvar. Derhjemme er det de voksne, der skal være gode rollemodeller for børnene.

Det er ifølge Fie Hørby meget vigtigt:

”Jeg tror generelt, at der er en tendens til, at vi kommer til at forvente en adfærd af vores børn, som vi ikke selv efterlever. Der er ingen tvivl om, at vores børn gør, som vi gør, og ikke som vi siger. Derfor er det vigtigt, at der er samklang imellem de to.”

Den mest konkrete anbefaling går på, at unges debut med smartphonen skal udskydes, til de er fyldt 13 år. Fie Hørby tøver, da hun skal overveje dén anbefaling:

”Vi voksne lever i en meget digitaliseret verden, som selvfølgelig påvirker vores børn. Så jeg er lidt bange for et totalt forbud, fordi jeg synes, det er at gå tilbage i tiden uden at have et syn for den udvikling, vi står i - og som vores børn og unge også skal trækkes ind i,” siger hun.

Dog kan Fie Hørby godt se idéen ved at give børnene en telefon uden adgang til internettet:

”Noget af det, jeg virkelig kan se være en fordel, er at lukke ned for adgangen til de sociale medier. Uden dem har de unge mulighed for en anden ro og fordybelse, som de har brug for for at kunne lande stærkere i sig selv.”

 

3. Karakterdannelse og myndiggørelse

Børn og unges egenskaber som selvregulering, vedholdenhed, tro på egne evner og ansvarsfølelse skal styrkes. Det skal både være en prioritet for lærere og pædagoger i de forskellige institutioner og uddannelsessteder. Men dannelsen skal også ske gennem mere kunst og kultur til unge samt flere højskole- og efterskoleophold, erfaring med frivilligt arbejde og fritidsjobs.

 

4. En tidssvarende pædagogisk praksis

Den pædagogiske praksis skal også i centrum. Den skal styrkes og være tidssvarende i institutioner og uddannelsessteder. Her handler det både om en større prioritering af børn og unge i almindelige institutioner, så flere kan trives, men også om at ændre karakterskalaen og have mindre fokus på prøver og eksaminer.

 

5. Fællesskaber i fritiden

Fællesskaber er helt afgørende for børn og unges trivsel, mener Trivselskommissionen. Fie Hørby er helt enig og tilføjer, at det er lige så vigtigt som søvn og mad.

Dog synes hun ikke, at det er realistisk, at alle børn og unge skal have en fritidsaktivitet, sådan som kommissionen anbefaler:

”Det er overhovedet ikke realistisk. Ikke så længe skolen lægger så meget beslag på de unges tid, som den gør. Der er simpelthen så mange børn, som ikke har overskud til at gå til fritidsaktiviteter, når de har været i skole i så mange timer, som de fleste børn er.”

 Hun mener, at vi glemmer et helt afgørende behov, for at kunne fungere i et fællesskab:

”Tid til os selv, hvor vi bare kan være for at lade op i fred og ro. Der er for meget, vi skal og synes, vi burde gøre hele tiden, fordi samfundet hylder fart, fremgang og effektivitet. Det synes jeg er grunden til hele den her mentale sundhedskrise.”

Børn og unge er i et fællesskab hele dagen og har også en familie, de skal hjem til. Så i stedet for at fokusere på, at de skal ind i et tredje fællesskab også, efterspørger Fie Hørby i stedet anerkendelse af behovet for at stå stille og bare være.

 

6. Krop og bevægelse

Helt fysisk skal bevægelse, leg og aktivitet ind i børn og unges liv. Det skal prioriteres i institutioner og uddannelsessteder for at styrke de unge fysiske og mentale helbred.

Deres opfattelse af sunde og realistiske kroppe skal også styrkes gennem undervisning og trygge omklædningsfaciliteter uden smartphones.

 

7. Tidlig og rettidig indsats

Der skal sættes tidligt ind, hvis børn og unge har udfordringer, der relaterer sig til trivsel. Det er en opfordring til kommunerne om systematisk at identificere børn og unges mistrivsel og sætte tidligere ind.

 

8. Forældreskab anno 2025

De sidste anbefalinger handler om at sætte den moderne forældrerolle til debat med udgangspunkt i syv opfordringer til forældrene. Det er helt centralt for Fie Hørby:

”Vi lærer jo at være forældre fra vores egne forældre. Det ligger som en skabelon i vores hjerner, så det her med ikke at kunne læne sig ind i det, man selv blev mødt af, det bringer os på glatis – og her er vi tilbøjelige til at polarisere os, så vi blot gør det modsatte af det, vi gjorde tidligere, som bare bliver den anden side af samme mønt.”

Da Fie Hørby var barn, var lederskabet for meget på de voksnes præmisser; det var lydighed og tilpasning. I dag ser Fie Hørby en tendens til, at lederskabet bliver for meget på børnenes præmisser i stedet, og hun opfordrer til at forsøge at finde en nuanceret mellemvej i stedet. Og hun har et bud på, hvordan man kan gøre:

”Det er gennem debat og diskussioner, ved at læse og orientere sig. Det bliver farligt, når vi begynder at tænke i ”rigtig” og ”forkert”, for det bringer vores individualitet i klemme, og dermed også vores børns. Vi eksponeres for utrolig meget viden om børns fysiske og psykiske udvikling, og det kan fjerne os fra vores egen sunde fornuft, som er den, vi hele tiden må have i spil for at vurdere, om den viden er brugbar for os. Vi skal ikke være perfekte, men mærkbare, og det kan vi kun være, hvis vi tør navigere efter det, der føles vigtigt for os. På den måde er selvrefleksion vores vigtigste værktøj.”

Fie Hørby håber på, at forældre vil tage Trivselskommissionens anbefalinger til overvejelse, men at de i sidste ende vil lytte mest til, hvad der føles rigtigt for dem selv. For hende er det vigtigt at have en dyb tillid til, at man som forælder er i stand til at tage sig godt nok af sine børn, for det er man biologisk kodet til at gøre.

Du kan læse den fulde rapport med anbefalingerne her.