Den 25. februar
præsenterede Trivselskommissionen, som er nedsat af regeringen, 35 nye
anbefalinger, der skal understøtte børn og unges trivsel.
Kommissionen består
af en række eksperter med en bred viden om børn og unge, og siden august 2023 har
de arbejdet på den rapport, som i dag er blevet overleveret til politikerne.
Få et overblik over rapportens otte temaer og læs med, når familieterapeut
og uddannelsesdirektør ved Blackbird Institute, Fie Hørby, udfolder de områder, hvor man kan sætte ind
som forældre.
1. Nyt sprog for trivsel
Vi skal tale om
trivsel på en ny måde. Kommissionen siger, at man trives, når man overordnet
set er glad for sit liv, kan udvikle sig, udfolde sine evner og bidrage til
sociale fællesskaber. Det er muligt at trives og samtidig opleve perioder med
modgang og udfordringer. Det afgørende er, at man kan håndtere de svære
perioder.
Fie Hørby er
overordnet set positivt stemt overfor anbefalingerne om, at man skal være mere
opmærksom på at tale nuancereret, fordi vi kan være hurtige til at putte
hinanden i boks:
”Jo mere konkret
og specifik vi kan blive, jo bedre. Jo bedre chance har
barnet og den unge også for at forstå sig selv. Mistrivsel kan jo også opstå
pga. svære forhold i hjemmet, uden at det skyldes en diagnose,” siger hun.
Hun understreger,
at det er en vigtig skelnen, kommissionen peger på, når de siger, at man godt
kan trives med en diagnose og være i mistrivsel uden en diagnose. Som
forældre er det vigtigt at være nysgerrig på, hvorfor ens barn reagerer som de
gør – for trivsel kommer af, at vi føler os set, hørt og mødt på vores egne
præmisser.
2. Et afbalanceret digitalt liv
Børn og unge skal
beskyttes bedre i deres digitale liv - og det er blandt andet skolernes og
forældrenes ansvar. Derhjemme er det de voksne, der skal være gode
rollemodeller for børnene.
Det er ifølge Fie
Hørby meget vigtigt:
”Jeg tror
generelt, at der er en tendens til, at vi kommer til at forvente en adfærd af
vores børn, som vi ikke selv efterlever. Der er ingen tvivl om, at vores børn
gør, som vi gør, og ikke som vi siger. Derfor er det vigtigt, at der er
samklang imellem de to.”
Den mest konkrete
anbefaling går på, at unges debut med smartphonen skal udskydes, til de er
fyldt 13 år. Fie Hørby tøver, da hun skal overveje dén anbefaling:
”Vi voksne lever i en
meget digitaliseret verden, som selvfølgelig påvirker vores børn. Så jeg er
lidt bange for et totalt forbud, fordi jeg synes, det er at gå tilbage i tiden
uden at have et syn for den udvikling, vi står i - og som vores børn og unge
også skal trækkes ind i,” siger hun.
Dog kan Fie Hørby
godt se idéen ved at give børnene en telefon uden adgang til internettet:
”Noget af det,
jeg virkelig kan se være en fordel, er at lukke ned for adgangen til de sociale
medier. Uden dem har de unge mulighed for en anden ro og fordybelse, som de har
brug for for at kunne lande stærkere i sig selv.”
3. Karakterdannelse
og myndiggørelse
Børn og unges
egenskaber som selvregulering, vedholdenhed, tro på egne evner og
ansvarsfølelse skal styrkes. Det skal både være en prioritet for lærere og
pædagoger i de forskellige institutioner og uddannelsessteder. Men dannelsen
skal også ske gennem mere kunst og kultur til unge samt flere højskole- og
efterskoleophold, erfaring med frivilligt arbejde og fritidsjobs.
4. En
tidssvarende pædagogisk praksis
Den pædagogiske
praksis skal også i centrum. Den skal styrkes og være tidssvarende i
institutioner og uddannelsessteder. Her handler det både om en større
prioritering af børn og unge i almindelige institutioner, så flere kan trives,
men også om at ændre karakterskalaen og have mindre fokus på prøver og
eksaminer.
5.
Fællesskaber i fritiden
Fællesskaber er
helt afgørende for børn og unges trivsel, mener Trivselskommissionen. Fie Hørby
er helt enig og tilføjer, at det er lige så vigtigt som søvn og mad.
Dog synes hun
ikke, at det er realistisk, at alle børn og unge skal have en fritidsaktivitet,
sådan som kommissionen anbefaler:
”Det er
overhovedet ikke realistisk. Ikke så længe skolen lægger så meget beslag på de
unges tid, som den gør. Der er simpelthen så mange børn, som ikke har overskud
til at gå til fritidsaktiviteter, når de har været i skole i så mange timer,
som de fleste børn er.”
Hun mener, at vi glemmer et helt afgørende
behov, for at kunne fungere i et fællesskab:
”Tid til os selv,
hvor vi bare kan være for at lade op i fred og ro. Der er for meget, vi skal og
synes, vi burde gøre hele tiden, fordi samfundet hylder fart, fremgang og
effektivitet. Det synes jeg er grunden til hele den her mentale sundhedskrise.”
Børn og unge er i
et fællesskab hele dagen og har også en familie, de skal hjem til. Så i stedet
for at fokusere på, at de skal ind i et tredje fællesskab også, efterspørger Fie
Hørby i stedet anerkendelse af behovet for at stå stille og bare være.
6. Krop og
bevægelse
Helt fysisk skal
bevægelse, leg og aktivitet ind i børn og unges liv. Det skal prioriteres i
institutioner og uddannelsessteder for at styrke de unge fysiske og mentale
helbred.
Deres opfattelse
af sunde og realistiske kroppe skal også styrkes gennem undervisning og trygge
omklædningsfaciliteter uden smartphones.
7. Tidlig og
rettidig indsats
Der skal sættes
tidligt ind, hvis børn og unge har udfordringer, der relaterer sig til trivsel.
Det er en opfordring til kommunerne om systematisk at identificere børn og
unges mistrivsel og sætte tidligere ind.
8.
Forældreskab anno 2025
De sidste
anbefalinger handler om at sætte den moderne forældrerolle til debat med
udgangspunkt i syv opfordringer til forældrene. Det er helt centralt for
Fie Hørby:
”Vi lærer jo at
være forældre fra vores egne forældre. Det ligger som en skabelon i vores
hjerner, så det her med ikke at kunne læne sig ind i det, man selv blev mødt
af, det bringer os på glatis – og her er vi tilbøjelige til at polarisere os,
så vi blot gør det modsatte af det, vi gjorde tidligere, som bare bliver den
anden side af samme mønt.”
Da Fie Hørby var
barn, var lederskabet for meget på de voksnes præmisser; det var lydighed og
tilpasning. I dag ser Fie Hørby en tendens til, at lederskabet bliver for meget
på børnenes præmisser i stedet, og hun opfordrer til at forsøge at finde en
nuanceret mellemvej i stedet. Og hun har et bud på, hvordan man kan gøre:
”Det er gennem
debat og diskussioner, ved at læse og orientere sig. Det bliver farligt, når vi
begynder at tænke i ”rigtig” og ”forkert”, for det bringer vores individualitet
i klemme, og dermed også vores børns. Vi eksponeres for utrolig meget viden om
børns fysiske og psykiske udvikling, og det kan fjerne os fra vores egen sunde
fornuft, som er den, vi hele tiden må have i spil for at vurdere, om den viden
er brugbar for os. Vi skal ikke være perfekte, men mærkbare, og det kan vi kun
være, hvis vi tør navigere efter det, der føles vigtigt for os. På den måde er
selvrefleksion vores vigtigste værktøj.”
Fie Hørby håber
på, at forældre vil tage Trivselskommissionens anbefalinger til overvejelse,
men at de i sidste ende vil lytte mest til, hvad der føles rigtigt for dem
selv. For hende er det vigtigt at have en dyb tillid til, at man som forælder
er i stand til at tage sig godt nok af sine børn, for det er man biologisk
kodet til at gøre.
Du kan læse den fulde rapport med anbefalingerne her.