1. Virkelige venner
Fraskilte i denne kategori er tæt forbundet og spørger interesseret ind til hinandens liv, aktiviteter og følelser. De hjælper hinanden som venner og er gode til at holde kontakt med hinandens familier. Nogle holder endda ferier sammen. Begge accepterer bruddet og har kun få sårede følelser. Denne form for samarbejde kan fungere godt for nogle.
Det er en styrke, at I kan tale godt sammen og har sympati og respekt for hinanden. I har et vigtigt fundament for et smidigt samarbejde, hvor I kan være fleksible i forhold til at koordinere og planlægge. Børnene nyder godt af dette og af, at I kan omgås og have det godt sammen.
Vær opmærksom på, at den tætte kontakt af og til også kan gøre det svært for børnene at forstå, at I ikke længere er sammen. Den kan også gøre det svært for dem at slippe drømmen om, at I finder sammen igen. Jeres relation kan også blive udfordret, når der kommer nye kærester ind i billedet.
2. Korrekte kolleger
Fraskilte i denne kategori er som kollegaer på en arbejdsplads. De taler pænt til hinanden og samarbejder om en række opgaver, men ser ikke hinanden som venner. De taler ofte sammen, men hovedsagelig om børnene og måske resten af deres familie. Men sjældent om deres personlige liv og følelser.
De har tillid til hinanden som forældre og har begge afviklet parrelationen, men synes måske ikke altid, at det er nemt. De kan sagtens have negative følelser for hinanden, men evner ofte at finde kompromiser og se igennem fingre med det, der irriterer dem. Deres ønske om at gøre det bedste for børnene overtrumfer deres egne følelser.
Korrekte kollegaer har vist sig at være en form for samarbejde, der fungerer godt for rigtig mange. Børnene nyder godt af forældrenes evne til at samarbejde og kan forholde sig til, at deres relation er forandret, selvom de sandsynligvis stadig drømmer om, at forældrene finder sammen igen. Forældrene kommer med denne relation godt fri af skilsmissen og videre til en ny tilværelse.
3. Sure samarbejdspartnere
Sure samarbejdspartnere lader ofte sårede følelser over tidligere begivenheder sive ind i samtaler og samarbejde. Samtalerne præges af bebrejdelser og forsvar. Parterne er ofte anspændte og fjendtlige over for hinanden – og de kan have åbne konflikter foran børnene. Parterne har ofte en længsel efter forståelse eller indrømmelser fra den anden i forhold til bruddet.
Når den længsel ikke mødes, fører nye konflikter ofte til, at der rippes op i de gamle. De sure samarbejdspartneres samarbejde bærer præg af angreb og forsvar. Små uenigheder om børnene blæses op, og man ser hinanden som modstandere frem for samarbejdspartnere. Begge kan være mistænksomme, ufleksible og opføre sig på måder, de ikke er stolte af.
Konflikterne tærer, og hører du til her, føler du dig måske indimellem som en person, du ikke har lyst til at være. Mange vil opleve, at deres samarbejde befinder sig i denne kategori i den svære periode lige efter bruddet, men forandrer sig over tid, når de mange forandringer er bearbejdet. Når der falder mere ro over situationen, kan samarbejdet måske tippe mere mod korrekte kollegaer.
Får problemerne lov til at vokse, kan nogle i denne kategori i stedet bevæge sig mod kategorien kampklare krigere. Det er vigtigt at være opmærksom på ikke at gro fast i at være sure samarbejdspartnere. For mange konflikter og et højt konfliktniveau skubber nemlig børns og voksnes trivsel i en negativ retning. Prøv derfor at tænke på, at relationen ofte bliver bedre over tid, men at det kræver en indsats fra dig, og at det kan være nødvendigt at træffe et aktivt valg om at forsøge at flytte samarbejdet i en bedre retning.
4. Kampklare krigere
Kampklare krigere undgår hinanden, og når de en sjælden gang mødes, kommer de for det meste op at skændes. De to parter kan sjældent planlægge fælles arrangementer for børnene uden konflikt og er ofte afhængige af, at børn, venner, Familieretshuset, kommunen eller advokater løser deres konflikter.
Relationen handler ofte om at tabe eller vinde. De to forældre har ingen tillid til hinanden, og samarbejdet handler tit om den brudte relation i stedet for det fælles forældreskab. Parterne kan ikke huske, at de nogensinde har haft en god relation og hænger fast i tidligere uretfærdigheder. I denne form for samarbejde er tidligere kærlighed ofte vendt til had eller mistro.
De to fraskilte slås om at få ret og har næsten ingen respekt for hinanden. Det kan være hårdt for børn at se, at de to mennesker, de elsker mest her i verden, ikke kan lide og bekæmper hinanden. Det dårlige samarbejde kan være så belastende for børnene, at det resulterer i stor mistrivsel og utryghed for dem. Derfor er det vigtigt at forsøge at styre samarbejdet i en bedre retning.
For eksempel ved at sigte mod at opnå et eller flere af de tre minimumskrav, der sikrer et ’godt nok’ samarbejde, se modsatte side. Der er altid mulighed for tilgivelse og forsoning. Det vil gavne børnene, men også jer selv, for det er psykisk og fysisk belastende, når vrede og frustrationer bliver så dominerende over tid. I nogle tilfælde er der brug for hjælp udefra.
Måske er konfliktmægling med hjælp fra Familieretshuset, kommunen eller en professionel fagperson nødvendig. Hører du lige nu til her, så vær stolt, hver gang det lykkes dig at mødes med din eks og kommunikere og samarbejde med vedkommende på en god måde.
5. Uforenelige uvenner
Blandt uforenelige uvenner er der ingen eller næsten ingen kontakt. Den ene forælder er ofte helt ude af billedet og er flyttet langt væk eller lignende. Den totale adskillelse gør forsoning og kompromis umuligt, men mindsker også de daglige konflikter. Er du her, har du sandsynligvis været igennem en meget hård og anspændt proces.
Måske var konflikterne i en periode så stærke, at den ene part trak sig. Måske forsvandt den anden fra den ene dag til den anden, eller måske blev en af jer så bitter og skuffet over bruddet eller tabet af tid med børnene, at løsningen blev at trække sig helt fra forældrerollen. Resultatet er, at børnene har mistet en forælder, og det er et stort tab.
Der er stadig mulighed for forsoning, når I kommer mere på afstand af situationen. Ved tegn på opblødning og forsoning er det vigtigt at handle og forsøge at få samarbejdet på sporet igen. Børn har ret til en relation til både mor og far – også selvom du så må bide svære følelser i dig eller ofre noget, for at de kan opnå det.
