Nyt studie afslører forældres skjulte favoritter hos deres børn

Denne artikel er første gang udgivet hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.

De fleste forældre vil hævde, at de ikke har nogen favoritter blandt deres børn, og at de behandler deres børn lige. Men en ny amerikansk undersøgelse peger på noget andet.

Ældre søskende og døtre bliver ifølge undersøgelsen oftere favoriseret. Børn, der er nemme at have med at gøre, får også mere opmærksomhed, støtte og frihed.

Katrine har opdaget en ny tendens i børnehaven, som kan blive dit "værste mareridt"

Lige som man gik og troede, at der ikke kunne presses mere ned over hverken børn eller forældre, har Katrine Memborg opdaget, at der er gået inflation i legeaftalerne.

Heine T. Vestvik, som er lektor ved Institut for helse- og omsorgsvidenskab ved den norske Høgskulen på Vestlandet, er hverken enig eller uenig i forskningens påstande. Ifølge ham har kultur meget at sige om, hvordan vi opdrager vores børn.

Forskningen peger bl.a. på ’søskende-effekten’, som handler om, at forældrenes ressourcer tyndes ud for hvert barn, og Vestvik peger også på, at ’energitabet’, hvor forældrene bliver mere trætte for hvert barn, de får, er et reelt problem. Og det er en af grundene til, at de fleste argumenterer for 50-50, når forældre bliver skilt. Det bedste for både barnet og forældrene er, at forældrene har energi nok.

Derudover påpeger Vestvik, at bias spiller en rolle, fordi vi mennesker er fleksible, og at vi ofte tilpasser virkeligheden til vores følelser og tanker.

”Det er ofte sådan, at det første barn er der, hvor man har de største forventninger. Det er også der, man som forælder er yngst og har størst overskud. Det kan være en af grundene til, at vi føler, at den førstefødte har været det ’nemmeste’ barn at opdrage.”

Hjørdis skammede sig over familiens soveforhold - nu har hun taget en beslutning

”Er de ikke lidt for store nu? Er det ikke på tide at tage kampen?” er nogle af de kommentarer, som Hjørdis har fået, når folk finder ud af, at hun og hendes mand samsover med deres tre børn.

Som førstegangsforælder er man ifølge Vestvik ofte meget håbefulde, fordi man ikke helt ved, hvad der kommer til at ske endnu.

”Med det første barn er de forventninger og illusioner, man ofte har, ikke blevet udfordret, men med det næste barn ved man lidt mere om, hvad der er på vej, og man kan derfor justere sine forventninger derefter.”

Det handler meget om, hvordan det første barn er. Man har måske skabt sig en idé om, hvordan barnet vil være, og så er virkeligheden en helt anden. I så fald oplever nogle mennesker, at det andet barn kan være lettere. Vestvik mener, at selv om illusionerne kan være blevet udfordret, er man blevet meget mere erfaren og sikker på sig selv som forælder.

Netop som Marie er ved at give op, går døren pludselig op og ind træder svigermor

Mine bedsteforældre. Uden dem ville jeg ikke have beholdt mit job eller min fornuft, skriver Marie Lunde i denne klumme.

Det gør det lettere at tilpasse sig barnet, fordi man ved mere om, hvad der skal til, hvilke forventninger man har til sig selv, og hvordan man håndterer udfordringer.

Flere krav til de ældste

Vestvik er klar over, at diskussionen om favorisering og forskelsbehandling er svær at konkretisere, og der kan være flere grunde til, at det er de ældste, der forbindes med favorisering i den nye undersøgelse.

Mange af de ældste søskende har nok følt, at der er blevet stillet flere krav og lagt et ekstra ansvar på dem for at være en god rollemodel. Det er ikke unaturligt, og Vestvik siger, at selv om forældrene ikke gør det bevidst, så spiller deres opdragelse en rolle.

”Man kan hurtigt mærke det, når der kommer en ny søskende, at man som de ældste søskende bliver en slags forbillede eller rollemodel for den næste. Man bliver den, der bliver henvist til, den, der bliver sammenlignet med, og man er den, der skal opføre sig mest ansvarligt.”

Din egen opvækst har meget at sige

Forskningen viser, at det ofte er de ældste søskende, som kan blive favoriseret, men Vestvik mener, at det er individuelt, og at kultur har meget med det at gøre.

Han er selv midt i en søskendeflok med ældre søstre og har ikke oplevet dette. Han mener, at det i høj grad handler om familiedynamik, og at vi skal skelne mellem favorisering og søskendejalousi.

”Nogle børn har nok følt, at deres forældre måske er strengere over for det ene barn af forskellige årsager. Nogle børn har måske brug for at blive holdt op på højere standarder eller har brug for mere støtte.”

Mine svigerforældre vil ikke se os

Efter at være flyttet længere væk fra mine svigerforældre, har vi fuldkommen mistet kontakten til dem. Min svigerfar, som familien i forvejen har et kompliceret forhold til, tog flytningen meget hårdt, og nægtede derfra at tale med min mand. Min seksårige datter savner sine bedsteforældre og forstår ikke, hvorfor hun ikke må se dem, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

Ens egen opdragelse har også meget at gøre med, hvordan man ender med at opdrage sine egne børn. Det er bl.a. her, at de illusioner og forventninger, som Vestvik nævnte tidligere, kommer i spil igen.

Mange tror, at det, der fungerede for dem som barn, også vil fungere for deres børn, men det er ikke altid tilfældet.

”Forældre er formet af deres egen opvækst og vil ofte kopiere deres egne forældres stil, når de selv bliver forældre. Men mange vil nok få en række aha-oplevelser og være nødt til at foretage nogle justeringer efter det første barn,« siger han.

Vestvik er klar over, at kultur og personlig erfaring har meget at sige om, hvordan familiedynamikken udvikler sig. Men det er heller ikke unaturligt, at det første barn er det barn, der oplever flest forventninger og ønsker.

Det betyder dog ikke, at det næste barn ikke får den samme opdragelse, eller at forældrene lægger mindre energi i at opdrage dem. Forældre er også mennesker, som gør noget for første gang, og langt de fleste formår at tilpasse sig barnet og dets behov og adfærd.