Forældremøde "Kun for fædre"

Der er ofte langt mellem fædrene, når der er forældremøder i klassen. Måske er det fordi, den danske folkeskole er en ”pigeskole”, som fungerer mest på feminine vilkår, måske er det fordi, mødrene har sat sig på rollen som bindeled mellem hjemmet og skolen, eller måske er det bare fordi, far ikke har tid eller hellere vil være hjemme hos børnene.

Uanset hvorfor, så er det en uheldig situation, for vores børn har brug for to aktive forældre, der begge kender til deres arbejdsplads: Skolen. Det mener psykoterapeut og underviser Randi Lütkendahl, der gennem flere år har arbejdet med børn og forældre. For når begge forældrene kender lærerne og skolens holdninger, så blomstrer samarbejdet mellem forældre og skolen, børnene får en bedre skolegang, og problemer som mobning, indlæringsvanskeligheder og unoder bliver lettere at løse. Derfor vil hun have fædrene ud af busken, og skolerne ind i kampen.

”Mange fædre kommer ikke til forældremøderne, fordi de synes, at det er en ren hønsegård. Efter deres mening bliver der snakket for meget og handlet for lidt. Og når fædrene ikke kan se værdien af møderne, så er der jo ingen grund til at bruge tid på det. Det er her, vi skal have fundet en balance, så hønsegården ikke kan bruges som en dum undskyldning,” siger hun.Kend spillets regler

Når fædrene fravælger forældremøderne, betyder det, at de aldrig får en tæt kontakt med skolen og dens værdier. De kender ikke lærerne og klassens sociale spilleregler, og det kan give konflikter, hvis der opstår problemer med deres barn, som lærerne og forældrene i fællesskab skal løse.

”Fædre er jo ofte meget handlingsorienterede og hurtige til at slå i bordet, men det kan skabe mudder i kommunikationen, hvis de ikke ved, hvorfor klasselæreren handler, som hun gør. Hvis både mor og far er involveret i skolen og kender dens værdigrundlag, vil de begge være tilbøjelige til at stoppe op og se mere nøgternt på, hvad der egentlig sker, når de får at vide, at deres datter er helt vild henne i skolen. Hvis far kender spillereglerne, vil han kunne gå efter bolden i stedet for at sige, at det er dommeren, der dømmer dårligt. Interesse giver simpelthen et bedre grundlag for at samarbejde om børnene,” mener Randi Lütkendahl.

Når far involverer sig i skolen, kender lærerne deres holdninger, så sender han også et kraftigt signal til sine børn om, at skolen er vigtig, og den skal tages alvorligt. På samme måde viser fædrene ikke mindst drengene, at de ikke vil acceptere mobning og udelukkelse, når de er med til at arrangere legegrupper og deltager i klassekomsammener.

Randi Lütkendahl peger på, at mange fædre kan styrke deres børns selvværd ved at fokusere lidt mindre på præstationer, karakterer og lektier og lidt mere på, hvilket unikt menneske deres barn er.

”Mange fædre er ikke bevidste om balancen mellem selvtillid og selvværd. Men det betyder meget for et barn, at han eller hun ved, hvem han eller hun selv er, når de møder andre. Så ud over at være en fysisk rollemodel for sine børn, skal fædrene også huske at anerkende deres børns menneskelige værdier. Det er nemlig også en del af fundamentet til, at deres børn bliver en succes i livet,” siger hun.

Tal fædrenes sprog

Randi Lütkendahl mener, at skolerne skal være bedre til at tale fædrenes sprog og fortælle dem, hvad de kan bruge skole-hjem-samarbejdet til.

”Hvis skolens årsplan bare bliver lagt ud på intranettet, er der kun få, der vil interessere sig for den. Samarbejdet om skolen opstår i mødet og dialogen mellem lærerne og forældrene. Det er i dialogen, vi finder ud at, hvordan vores børn har det. Og det er jo så meget nemmere at snakke sammen, når det går dårligt, hvis man har talt sammen, da det gik godt,” forklarer hun.

På Aakjærskolen i Skive har skoleinspektør Ove Jensen forsøgt at få fædrene til at involvere sig mere i skolen. Efter at have sikret sig, at der ikke var en vigtig fodboldkamp den aften, inviterede han alle fædrene til forældremøde kun for mænd, mens mødrene fik deres eget møde.

”Når vi holder møder og samtaler, oplever vi jo ofte, at det er mødrene, der kommer. Samtidig siger mange fædre, at folkeskolen er blevet en rigtig pigeskole. Derfor synes jeg, at det kunne være spændende at se, hvad der sker, hvis vi prøver at lytte til fædrene, når de diskuterer skolen,” fortæller Ove Jensen.

Pigeskole taber drengene

Han frygter, at folkeskolen taber alt for mange drenge på gulvet, hvis ikke der kommer flere mandlige stemmer i debatten.

”Vi kan jo i dag se, at mange flere piger end drenge får en boglig uddannelse, mens drengene har svært ved at finde sig tilrette i skolen. Derfor vil jeg gerne have flere fædre til at give et bud på, hvordan vi kan ændre skolen, så den bedre matcher drengenes behov,” siger han.

Hans erfaring er ligesom Randi Lütkendahl, at mange fædre oplever forældremøder som en lang håbløs diskussion, hvor man ikke når nogle vegne, og det er svært at nå til enighed. Samtidig er hans fornemmelse, at mange fædre holder sig væk fra skolen på grund af dårlige erfaringer. Men der er brug for dem, hvis skolen skal gøres bedre.

”En del fædre har selv haft en elendig skoletid, og de får nærmest ondt i maven ved tanken om at skulle komme der igen. Men deres viden er vigtig. De ved en masse om, hvad der kan gøre skolen bedre, og hvad deres børn – ikke mindst drengene – har brug for. Derfor vil det være dejligt, hvis de vil komme og teste om, deres tidligere oplevelser stadig holder. Vi er simpelthen nødt til at inddrage fædrene mere og gøre dem trygge ved skolen. Så er jeg sikker på, at skole-hjem-samarbejdet vil blive bedre,” mener skoleinspektøren.

Bedre snak i mandegruppe

Ove Jensen håber, at fædre-forældremødet ikke bliver det sidste. 110 fædre mødte op på det første møde til en peptalk fra Randi Lütkendahl og en snak om børneopdragelse.

”Mange fædre har siden sagt til mig, at det var det bedste møde, de nogensinde har været til i skolen. De synes, at det er meget nemmere at snakke om det at have børn og opdrage dem, når det er en ren mandegruppe,” fortæller han.

Også Randi Lütkendahl tror på idéen om en gang imellem at arrangere møder for fædrene alene. Men hun vil helst have fædrene til at engagere sig i deres børns skole.

”Fædrene skal vide, at når der er to direktører i familien, så nytter det ikke noget, at den ene sidder og gemmer sig bag en avis og lader den anden direktør køre forretningen. De skal påtage sig rollen som leder i familien, og det indebærer også, at de deltager i skolens arrangementer, så de kender deres børns hverdag. Men samtidig skal skolen også være bedre til at gøre møderne mere spændende, konstruktive og målrettede, så fædrene får lyst til at bruge tid på dem,” fastslår hun.