Forældremøde

Forældremøde-type - kan du kende dig selv?

Børnene i dit barns klasse er selvfølgelig forskellige, også selv om de ligner hinanden på postnummer og alderstrin. Det samme gælder forældrene. Og selv om man aldrig bør generalisere, er vi alligevel faldet for fristelsen til - med et glimt i øjet - at dele forældremøde-forældrene op i forskellige typer.

For er der ikke en, der altid bager kage og tager referat-tjansen i jeres forældregruppe? Og kan du genkende ham med det supergode humør, der fyrer vitser af uophørligt? Eller det er måske dig?

Faktaboks

TIL SOCIALE ARRANGEMENTER:

  • Skovtur (hvor hver familie tager mad med til enten fælles buffet eller hver især).

  • Mødre aftenen (hvor mødrene i klassen uden børn mødes en aften og lærer hinanden godt at kende).

  • Fædre arrangementer med børn. Kanoture, telttur eller lignende

  • Fælles skøjte, bowling, sejl og cykelture.

  • Overnatning for både børn og voksne og eventuelt også søskende.

  • Fester, for eksempel temafester.

  • Forældrearrangementer, som for eksempel fester, middage osv. uden børn. (Det lyder måske fjollet at mødes uden børn, men det ryster en forældregruppe rigtig godt sammen).

  • Madaften, hvor klassens elever mødes i mindre grupper på skift hos hinanden og køber ind, laver mad og spiser sammen, med hjælp fra en voksen eller to.

Faktaboks

TIL FORÆLDRE FRA SKOLELÆRER JANNE CLEVIN:

  • Mød op og støt op om alle skolens forskellige arrangementer.

  • Vær loyal over for skolen og lærerne i dine udtalelser over for barnet.

  • Læs alle informationer fra skolen grundigt igennem.

  • Brug ikke al lærerens tid ved altid at kræve individuelle svar på alle spørgsmål.

  • Undlad at sammenligne med søskendes lærere og klasser – der kan være en god grund til, at forskellige lærere benytter forskellige undervisningsmetoder.

Tjek selv, hvem du ligner – og hvem sidemanden til forældremødet minder dig mest om.

Den egocentrerede forælder

Den bedrevidende forælder

Den sjove forælder

Den usynlige forælder

Den arbejdsomme forælder

Karriereforældrene

”Fælles-regler”-forældrene

Fællessang-forældrene

De individuelle forældre

Denne type forældre får ganske enkelt knopper af gruppebeslutninger, tvungne arbejdsweekender og bindende tilmelding. De deltager gerne i klassearrangementer, hvis det ellers passer ind i deres kalender, og de lige har lyst den dag. Men de kunne ikke drømme om at indgå et kompromis om hverken chokolademadder eller fælles gavepolitik, hvis det går imod deres egne eller deres barns ønsker og behov.

De kan ofte kendes på, at både børn og voksne i familien er rappe i replikken og helt uden autoritetstro, og forældrene støtter hellere barnet i en disput med læreren end omvendt.