Frida Brygmann: ”Vi sov ikke særlig meget den nat. Der blev vendt og drejet og tænkt tusind tanker”

Hvordan har du haft det i din graviditet?

Jeg har haft det godt. Hele mit liv har jeg lidt af migræne, men den forsvandt mirakuløst de første tre måneder af graviditeten. Den er til gengæld vendt tilbage i andet trimester, og jeg har faktisk haft det en smule dårligere end i starten, så jeg kan godt blive lidt irriteret over at læse om andet trimester, for der står de mest irriterende ting: Du får gnisten tilbage, og du kan helt glemme, at du faktisk er gravid. Jeg ved godt, vi alle har forskellige sind og kroppe, nogle er tynde og sporty, andre er lidt større og føler sig måske trætte og tykke, men jeg bliver stadig irriteret over, at det nærmest står som facts. For det er ikke sådan, jeg har det. Jeg har det ikke dårligt, men heller ikke så godt som de første måneder.

Før jeg blev gravid, havde jeg hørt om sårbare gravide. Jeg tænkte helt dumt, at det nok havde noget at gøre med at have mange følelser indblandet i sin graviditet og måske at være overopmærksom på sin krop. Men da jeg endelig selv blev gravid, fandt jeg altså hurtig ud af, at det betyder noget helt andet. Jeg er enormt følsom og kan godt stresse over tanken om at tage den voksne graviditets hat på og erklære mig fuldt ud voksen. Jeg har stadig behov for, at der kommer nogle fra generationen over mig og putter en dyne om mig og siger, at det hele nok skal gå.

Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?

Nima tog på en hel almindelig hverdagsaften i håndboldhallen for at spille bold, og jeg gik derhjemme og tænkte, at jeg lige ville tage en graviditetstest for at være på den sikre side. Jeg havde blødt lidt dagen før, så jeg regnede ikke med, at jeg var gravid. Men pludselig kom to halvsynlige streger frem! Så jeg ringede grædende til min mor og sagde, at jeg havde taget en test, som var gået i stykker, for den viste nemlig to streger. Jeg kunne ikke tænke logisk. Det hele gik op i hat og briller inde i mig, og min mor grinede og sagde, at jeg skulle tage en test til. Det gjorde jeg så, og den gav selvfølgelig samme resultat.

Hvordan reagerede Nima, da du fortalte ham om graviditeten?

Han var knapt nok kommet ind ad døren, før jeg stod og stirrede ham lige ind i hans ansigt og udbrød, at jeg var gravid. Dér stod han med alt sit overtøj på og havde det rigtig varmt. Han omfavnede mig og var meget lykkelig, forvirret og panisk på verdens sødeste måde. Jeg tror ikke, at vi sov særlig meget den nat. Der blev vendt og drejet og tænkt tusindvis af tanker.

Hvilke cravings har du?

Jeg har haft en gigantisk lyst til frysetoast fra Netto. Jeg vågner af og til om morgenen, og så er det kun den triste vitaminfattige toast, jeg vil spise. Og det skal gerne være NU og ikke om en time, at jeg skal have den. Jeg føler samtidig, at jeg er for træt til selv at hente den, så vi har lavet den gode deal, at hvis Nima henter toast, så tænder jeg ovnen. Det passer mig fint. Her den anden dag, hvor mine cravings stod slemt til, kom han op med de forkerte toast. Han havde taget fejl af parisertoast og pizzatoast. Den skuffelse inde i mig er pinlig at indrømme, men jeg havde lyst til at lægge mig ned på gulvet og først vågne op igen i 2027.

Vi har kun været sammen i halvandet år, så vi er stadig i den fase, hvor jeg ikke har lyst til at slå en stor skid foran ham. Jeg retter stadig ryggen nogle gange, når han går forbi mig, og jeg kan også finde på at kramme håret op, så han ikke tænker, at jeg er fladhåret og får lyst til at forlade mig af den grund. Vi har en generel respekt og forståelse for hinanden, og vi taler enormt kærligt til hinanden. – Jeg stod med måbeøjne og kiggede på ham og sagde langsomt: “Jeg er SÅ lykkelig for, at du er løbet ud for at hente det, jeg har allermest lyst til. Men lige nu er jeg SÅ skuffet! Det har ikke noget med dig at gøre, og jeg er stadig vildt forelsket i dig. Det var bare den toast, jeg havde drømt om, og nu er den her ikke, og det er et fact, jeg ikke kan deale med lige nu!

Jeg ved godt, det er latterligt, men prøv at forestille dig det; Jeg havde tændt ovnen og sat mig klar på stolen, og så lå der en stor pepperonipølse foran mig, og jeg havde bare kun lyst til ost og skinke. Øv, altså.

Hvordan reagerede din familie på graviditeten?

Det er det første barnebarn i min familie, så det er kæmpestort. Min mor har glædet sig et par år til den dag, hun skulle blive mormor eller farmor, men det var først, efter at jeg mødte Nima, at jeg kunne fornemme på hende, at hun syntes, at det var det helt rigtige tidspunkt. Hun passer meget på mig og går meget op i min graviditet, men hun har stadig respekt for at følge med mit tempo og har ikke købt en masse til barnet endnu. Men hun har sagt fra første dag af min graviditet, at nu vil hun ændre sit liv fuldstændig og blive ‘strong grandma’, og det skal udtales på superamerikansk.

Min far begyndte at græde, da vi fortalte ham det. Det var så overvældende, og det havde jeg faktisk ikke regnet med. Han har selv fem børn, så jeg tænkte, at han efterhånden var ret vant til graviditeter. Men han blev så glad og viste det tydeligt med tårer og kram. Det gjorde mig rigtig glad, at han reagerede sådan. Jeg kan mærke, at det virkelig betyder noget for ham, at jeg går rundt og bærer et barn inde i maven. Han er der rigtig meget for mig, og jeg kan mærke, at han bekymrer sig om mig på en virkelig dejlig måde. Han kommer til at blive en stor del af sit barnebarns liv, og jeg glæder mig meget til at tilbringe en masse tid sammen.

Hvordan reagerede Nimas familie?

Nima og jeg er så heldige, fordi vi har alle vores forældre og søskende tæt på os. Nimas forældre er flyttet til København fra Silkeborg. Det gjorde de, da Nimas bror fik børn.

 Normalt plejer vi bare at dumpe ind hos dem omkring spisetid, men denne gang havde Nima helt høfligt aftalt med forældrene, at vi ville komme klokken 16 til kaffe den efterfølgende dag. Det undrede dem, og de forberedte sig på, at han enten havde fået et nyt job, eller at jeg var gravid. De havde selvfølgelig regnet den ud, men de blev utrolig glade og glæder sig helt vildt.

Det er ikke deres første barnebarn, for Nimas storebror og kone har to døtre og en lille baby på vej, så de er allerede vant til bedsteforældrerollerne. Men det er alligevel stort, fordi det er Nimas første barn, og det bliver den bedste sommer, fordi der kommer to babyer til verden i deres familie med cirka 14 dages mellemrum.

Kender I barnets køn?

Vi skal have en dreng. Det har på en eller anden måde hele tiden været nemmere for mig at forestille mig at få en dreng. Måske fordi jeg hver dag falder pladask for min kæreste. Tænk at få en miniudgave af Nima! Altså set fra den helt overfladiske side, så er jeg oppe at køre over, at min kæreste er så pæn, som han er. Han er fuldblodsiraner, kulsort hår, grønne øjne og over to meter høj. Jeg håber, vores barn får mange af hans træk. Det er ikke, fordi jeg ikke er glad for mig selv til daglig eller har lyst til at give mine gener videre til min søn, men i perioderne, hvor selvværdet tager sig et dyk, kan jeg godt kigge mig selv i spejlet og se en lang Stryhns leverpostej, så det gør mig tryg at vide, at vi har blandet den genetiske pose godt og grundigt.

Nima siger, at han håber, vores baby mest kommer til at ligne mig, så der kan vi ikke helt blive enige, men ligegyldigt hvad der kommer ud, og hvordan han ser ud, er han jo perfekt.

LÆS OGSÅ: Anne Louise Hassing mistede et barn: ”Så da jeg skulle have Mingus, var han længe ventet”

Hvordan har du det med at skulle føde?

Jeg var med, da min kusine Karoline fødte sidste år, og det har gjort mig mindre nervøs, for jeg troede faktisk, at fødslen ville være en konstant smerte. Jeg troede virkelig, at man ville skrige af smerte 24/7. Men sådan var det ikke. Dét, at kroppen skal åbne sig 10 cm, gør selvfølgelig ondt, men Karoline havde ikke konstante smerter. En ve tager den tid, den tager, men så stopper det igen, og det kan jeg bedre forholde mig til. Da min kusines søn kiggede ud med hovedet, så hun over på mig og smilede et smil, jeg aldrig havde set før. Hun så så fantastisk smuk ud, og det har givet mig en lille smule mere ro på.

Hvorfor var du med til fødslen?

Min kusine og hendes kæreste havde under hele graviditeten snakket om, at de gerne ville have mig med som en slags forlænget arm. Vi er meget tætte venner, og jeg var meget beæret over at måtte komme med.

Jeg tog billeder i løbet af dagen og var fluen på væggen. Ingen af os havde tid til at spise eller drikke, og da babyen var på vej ud, kiggede jordemoderen pludselig over på mig og sagde bestemt: “Dig dér, du skal også trække vejret!” Jeg stod stivnet som den hvide dame ovre i hjørnet og gik fuldstændig i ét med væggen af overvældelse, så der ingen blodtilførsel var til hovedet. Jeg var simpelthen lige ved at besvime. Vi havde tidligere joket med, at det kunne ligne mig at tage al fokus lige idét, Karoline fødte sin søn. Da fødslen var overstået, styrtede jeg ud på toilettet og græd og græd. Det var den smukkeste og mest rørende oplevelse at have været vidne til.

Hvad har det betydet for dig at være med?

Jeg er mindre nervøs for at føde, fordi jeg allerede har oplevet en fødsel. Veerne kommer og går, og selvom det gør ondt at føde, så får jeg intet ud af at bekymre mig. Det kommer helt sikkert med tiden, men jeg håber, at jeg også glæder mig, for vi skal jo møde vores dreng, som vi har ventet så længe på. Da jeg var på hospitalet med Karoline, talte vi om alt muligt i vepauserne, både hvem der var røget ud af X-Factor, og andre spændende ting, og det gør mig tryg at vide, at det faktisk kan lade sig gøre, at have en helt normal samtale.

Har du nogle ønsker til din egen fødsel?

Jeg ville gerne have min mor med, men det kan ikke lade sig gøre på grund af corona. Det gør mig lidt bekymret. Det ville være en god støtte at have hende med, for hun har født fire børn og har så meget erfaring at dele ud af, men jeg gider ikke bruge tid på at være sur og mopset over det. Selvfølgelig kan jeg føde uden min mor, og det vigtigste er selvfølgelig bare, at Nima og en jordemoder er ved min side.

Hvordan forbereder du dig til fødslen?

Vi skal tage nogle fødselsforberedelser online og prøve at forberede os så godt, vi kan. Jeg vil rigtig gerne gå til gravidsvømning eller -yoga, men det kan jeg desværre ikke, fordi alt er lukket. Jeg går lange ture i stedet, som jeg holder meget af.

Hvad vil du gerne videre til jeres barn fra din egen opvækst?

Mine forældre blev skilt, da jeg var halvandet år, så jeg husker dem ikke sammen, men på nogle punkter minder de vildt meget om hinanden. Der er uendelig kærlighed hos dem begge, og det er det, som gør dem til verdens dejligste forældre. De har givet mig en base, der har været tryg og god, og de har aldrig været skrappe. Der har altid været et overordnet godt humør, og jeg haft det virkelig sjovt med dem i hele min opvækst, og det vil jeg helt klart give videre til min søn. Min mor fik senere tvillinger med en anden mand, og min far fik også tre børn til, så vi er en kæmpe søskendeflok, og det har også gjort, at jeg ikke kan forestille mig, at vi kun skal have ét barn.

Du kommer fra en kunstnerisk familie – kan dit barn se frem til et liv i showbizz?

Hvis barnet har lyst. Det er jo så skønt, at jeg har fået en kæreste, som er jurist, og som har en helt anden hjerne end mig. Alle i min familie var starstruck, da de mødte ham, fordi der ikke findes jurister i vores familie, og så er han bare fra en mere akademisk verden end os. Han er ufatteligt begavet og virkelig sjov på samme tid, og det er en vidunderlig kombi. Jeg kunne straks mærke, at hvis vi en dag fik lyst til at lave en baby, så var det ikke verdens værste idé. Jeg er selv musikalsk og kan begå mig godt socialt, så jeg synes, vi begge bringer noget fint til bordet. Min skolegang har ikke været god. Jeg ville helst være nede i musiklokalet og spille musik døgnet rundt. Nima har haft nemmere ved det, så det er nok ham, som kommer til at sidde med vores søn og hjælpe med de svære lektier.

LÆS OGSÅ: Sofie Østergård har født: ”Det blev en hektisk, hurtig og uplanlagt hjemmefødsel”

Men selvom jeg kommer ud af en gren af noget kunstnerisk, så er det vigtigt for mig aldrig at presse en stor, fed kunstnerisk hat ned over hovedet på ham. Det kunne jeg aldrig drømme om. – Min mor talte aldrig om sit arbejde over for os, da vi var børn. Det var et bevidst valg, hun tog, og jeg kommer heller ikke til at sidde og sparre med min søn omkring jobs og karriere. Jeg skal bare være mor for ham, imens han lige så stille bliver til en eller anden.

Hvad vil du gøre anderledes end dine forældre?

Jeg vil nok prøve at give hverdagen mere struktur, så alting ikke går op i hat og briller. Vi skal følge med i skolegangen og tjekke op på lektierne. Det var ikke, fordi vi levede i konstant kaos, da jeg var lille, men min mor var alene med fire børn meget af tiden, og når du er det, så er der bare ikke altid tid til den slags, fordi alt skal koordineres. Så jeg kunne aldrig finde på at bebrejde hende for det, for der var ingen anden mulighed dengang, og jeg ville sikkert blive fuldstændig ligesom min mor, hvis jeg pludselig stod alene med fire børn. Som skilsmissebarn vil jeg også gøre alt for, at Nima og jeg forbliver et par. Jeg vil virkelig gøre mig så umage, jeg kan, for at passe på mit parforhold.

Hvem glæder sig mest til fødslen, dig eller Nima?

Vi glæder os begge to. Men nok på hver vores måde. Jeg ser en masse amerikanske fødselsvideoer med romantisk underlægningsmusik, hvor mødre i fuld makeup ligger i et flot karbad. De presser næsten ikke, og hvis de gør, kan man ikke se det for al den botox, de har i ansigtet, og pludselig kommer der bare et barn op fra vandet. Jeg falder totalt i fælden og ligger og tudbrøler. Jeg græder for det meste, bare jeg ser en baby i fjernsynet, så det er ikke så mærkeligt.

Jeg har altid drømt om at blive mor. Det har jeg siden 15 årsalderen! Det er det absolut mest fantastiske, jeg kan forestille mig. At være nogens mor. Jeg har været i lange forhold før, men der har det ikke været rigtigt at få et barn. Jeg har ikke været klar til at blive mor, og jeg skulle ikke være forældre med mine tidligere partnere.

Nima glæder sig også helt vildt til fødslen, men jeg tror, at der gemmer sig hundrede millioner af følelser og bekymringer inde i ham. Også bekymringer, som han ikke deler med mig. Og det har jeg det helt fint med. Jeg tænker, at hans følelser omkring det er meget normale. Jeg prøver også at tage hensyn til ham, og jeg stirrer ham ikke direkte ind i hovedet hver dag og holder enetaler om babyer, fødsler og barnevogne. Vi tager det, som det kommer og glæder os, er bange, forvirrede og lykkelige, præcis som førstegangsforældre skal have det.

Hvordan tror du, Nima bliver som far?

Verdens bedste! Jeg tror slet ikke, han forstår, hvad der sker følelsesmæssigt, når det barn kommer ud. Jeg ved selv, det kommer til at blive fucking skørt og vildt, men jeg tror stadig, det er for abstrakt for Nima at gå rundt og tage rigtig stilling til. Vi har ikke engang mærket ham sparke endnu. Men jeg ved, at han glæder sig, og jeg tror, qua hans job som debattør, at det bliver rart, at der kommer fokus på nogle andre ting. At der kommer noget til verden, som er vigtigere end alt andet.

Det er for hårdt i længden at skulle tage udgangspunkt i sig selv, som han gør hver gang, han skriver en klumme, eller hver gang han skal debattere noget. Vores hjerner fungerer på vidt forskellige måder. Jeg er typen, der tænker: “Ej, en flot lysestage”, og så siger jeg det højt og begejstret ud i rummet, så alle ved, at jeg altså synes, at lysestagen er flot. Hvor Nima virkelig er en tænker. Han kan fundere så sindssygt over alverdens ting. Selvom tankerne kan blive store og dybe inde i ham, er han alligevel et af de mest lysende og kærlige mennesker, jeg kender. Det er en perfekt kombination.

Hvordan tror du, at du bliver som mor?

Jeg aner det simpelthen ikke. Men én ting, jeg kan skrive under på, er, at jeg bliver en mor med godt humør. Det er ikke for at prale, men jeg er simpelthen født med et lyst sind. Jeg er for det meste altid glad. Og fordi der er så godt humør herhjemme, kan jeg kun forestille mig, at det smitter af på min søns opdragelse. Ellers har jeg en masse holdninger til, hvordan jeg ikke har lyst til at være. Jeg har ikke lyst til at blive en hønemor eller pylremor. Jeg har altid kigget med lange blikke efter de der seje mødre, som helt henkastet giver deres spædbarn til en, de ikke kender så godt og er helt rolig omkring det. Men når alt kommer til alt, så prøver jeg at øve mig i ikke at spekulere for meget. Det er nok for det bedste.