Monty var kun tre måneder, da han stillede Frida Brygmann et vigtigt spørgsmål
Det er en gammel kliché, at forældreskabet ændrer os som mennesker. Men der er noget om snakken, har forfatter Frida Brygmann erfaret, efter hendes søn stillede hende over for et vigtigt spørgsmål. Det fortæller kun i et stort interview med Vores Børn.
Kun tre måneder gammel kigger Monty op på sin mor, Frida Brygmann, en tidlig morgen efter en amning. Han holder øjenkontakten på den dér intense måde, kun spædbørn formår, og rynker panden. Selvom han endnu ikke mestrer kunsten at tale, er hans mor slet ikke i tvivl om, hvad han forsøger at sige:
”Mor, hvem er du,” spørger han uden ord. Frida Brygmann kan pludselig ikke svare.
“Han lå dér og kiggede på mig, og så mærkede jeg det spørgsmål så klart. Jeg gik helt i panik, for det gik op for mig, at jeg ikke anede det,” fortæller den 31-årige manuskript- og børnebogsforfatter i et stort interview med Vores børn.
Det tavse spørgsmål gav brændsel til en bevægelse i Frida Brygmann. Pludselig kunne hun mærke, at de floskler, hun plejede at fyre af, ikke længere rakte. At de ydre markører, mange af os nok er vokset op med at blive læst og fortolket ud fra – både i andre og egnes øjne – ikke længere var nok.
“Altså, jeg havde jo hele remsen på rygraden: Jeg er manuskriptforfatter, jeg skriver børnebøger, jeg har gået på Mariendal Skole, og så videre… men alt det har jo ikke noget med MIG at gøre. Det er den ydre facade og siger intet om, hvem jeg er som menneske. Så jeg tænkte bare: Monty, det kan jeg simpelthen ikke svare dig på!”
Shit going on
Var det ikke for Montys ordløse undren, var Frida Brygmann måske fortsat i den samme rille, som hun plejede. At flakse rundt uden evnen til at fordybe sig og at se på sig selv som én, der var heldig – ikke dygtig. Men pludselig føltes det skræmmende ikke at gøre noget ved sit selvbillede, fordi det så kunne ende med at få konsekvenser for hendes søn.
“Jeg vil gerne have, at Monty skal vokse op med en mor, der kan lide sig selv og taler kærligt til og om sig selv. For det er ligesom den gamle regel fra flyveren: Du skal give dig selv iltmasken på, før du kan hjælpe dit barn.”
Med angsten boblende lige under overfladen, fandt Frida Brygmann med sin mors hjælp et sted at starte: Hos en terapeut.
Her lærte hun at se sig selv som et menneske, der først og fremmest er kærligt og omsorgsfuldt. Og så fik hun endnu en åbenbaring: At selvom hun havde født sin søn, så var han ikke en del af hende selv.
“Jeg troede jo, at Monty og jeg hang sammen. Men i terapien gik det op for mig, at ja, jeg har født ham, men nu er han sin egen. Han er ikke kommet til verden for at lukke mine sorte huller, for han har sit eget shit going on. Det var en stor hjælp for mig, fordi med den erkendelse stod det ret klart, at det var mig selv, jeg skulle arbejde på. Monty har selvfølgelig brug for mig, til at give ham mad, skifte ham, sørge for en seng at sove i. Men jeg skal ikke løbe rundt efter ham hele tiden og forsøge at optimere ham.”
Læs hele interviewet med Frida Brygmann her. Her fortæller hun også om at dyrke nærværet, at finde glæden ved en havelåge i Valby og at øve sig i ikke at gøre noget som helst.
