Gitte og Jesper er forældre i en af Danmarks største familier: "Der var altid plads til én mere"
Da Gitte og Jesper blev kærester, havde de ingen planer om at stifte en stor familie. I dag, 33 år senere, har de fået 13 børn! Karriere blev der ikke noget af, drift af storfamilien er et arbejde i sig selv, og økonomien er stram. Alligevel ser Gitte og Jesper sig selv som rige mennesker.
I 1991 dukkede den 16-årige Gitte op til en fest i Ringkøbing. Hun var begyndt at kæreste med Jesper, som holdt festen.
"En af Jespers venner kom hen til mig og spurgte, "Ved du godt, at Jesper ikke vil have børn?" Jeg tænkte, at det var noget mærkeligt noget af sige, for jeg var da ligelad med, om Jesper ville have børn," fortæller Gitte Bramstrup Christensen.
Hun smiler til manden, der sidder ved siden af hende, for han er den selvsamme Jesper, som er far til de 13 børn, parret siden har fået sammen. Ni piger, fire drenge og ingen tvillinger:
"Vi fandt ud af, at det er sværere at stoppe end at starte," forklarer Gitte, 49, med et grin.
Hun er mor i en af Danmarks største familier, men antallet var aldrig målet. Børnene er kommet, fordi Gitte og Jesper kunne mærke, at hvert barn gav mere mening til deres liv.
"Der var altid plads til én mere," som 53-årige Jesper Christensen udtrykker det.
Parret, der har ni hjemmeboende børn i alderen fire til 21 år, bor tæt på Højer i Sønderjylland. De har lejet et stort hus med nok udenomsplads til både minibussen og campingvognen, som begge kan rumme hele familien. Faktisk joker de med, at minibussen var grunden til, at de lod børneflokken vokse.
"Da vi havde fået de første tre børn, var bilen fyldt op, Vi overvejede at købe en større, men hos bilforhandleren viste det sig, at det var billigere at købe en minibus, og så var der pludselig plads til mange," forklarer Jesper smilende.
Gravid i 10 år!
Så rygtet om, at Jesper ikke ville have børn, holdt ikke, og Gitte kan se tilbage på et liv, hvor hun har været gravid i knap 10 år. I en menneskealder har hun haft et barn i maven eller på armen.
"Vores yngste, Leonora, er fire år, så det er slut med at bære rundt på en baby. Folk siger, at det må være en lettelse, men jeg har aldrig set det som en belastning. Tværtimod kan jeg savne det nu," erkender Gitte.
Heldigvis er familien blevet forøget med en lille chihuahua, som har indtaget pladsen i Gittes favn, hvor den snorker højlydt, mens interviewet finder sted. Leonora og hendes et år ældre bror, Theodor, går ikke i børnehave, så de er hjemme, mens August, Kastanie, Aviaja, Luna, Jasmin og Nigella er i skole.
Navnene er besluttet i en demokratisk proces, hvor alle kan lægge tre navne i puljen og så bliver der stemt udfra dem.
"Alle børnene har et mellemnavn, og Nigellas er Knirke, fordi det lød, som om hun knirkede, når hun sov. Da hun var lille, kaldte vi hende Knirke, og det sjove er, at da hun skulle døbes, fandt vi ud af, at Knirke var godkendt som navn, mens Nigella dengang ikke var," fortæller Jesper.
Han arbejdede i flere år hos Vestas og senest som pedel på en friskole, men er i dag førtidspensionist, fordi han har fem diskusprolapser i ryggen. Gitte er uddannet erhvervsøkonom og har arbejdet for Told & Skat.
"Jesper var den første, der gav udtryk for, at han syntes, børnene skulle være hjemme i hvert fald de første tre år af deres liv. Derfor blev jeg privat dagplejer i en årrække, og vi valgte siden at flytte til Mors, da det gav os nogle andre muligheder økonomisk. Derfra er det så gået slag i slag," siger Gitte med et smil og tilføjer:
"Engang troede jeg, at jeg ville have karriere og to børn. Det er en måde at tænke på, hvor det at få børn er noget, man bliver færdig med, og så skal man videre med sin karriere, men vi lever i det."
Et partnerskab
Gitte og Jesper har i år fejret 30 års bryllupsdag. De ser sig selv mere som del af et partnerskab end et ægteskab.
"Sådan var det også i gamle dage, hvor man var afhængige af hinanden. Jesper og jeg har brug for hinanden for at få det her til at fungere. Det lavpraktiske fylder meget i hverdagen, men det er sådan, vi har valgt det.
Vi har tid for os selv om aftenen, fordi vi sender de små børn tidligt i seng, og de store er i forvejen meget på deres værelser, så der har vi lidt tosomhed," fortæller Gitte.
Parweekender er ikke prioriteret i regnskabet, og Gitte klipper selv sit hår, for penge er ikke noget, man rutter med hos familien i Sønderjylland.
"Økonomi er helt klart en faktor i vores liv, fordi vi har så mange børn. Da vi valgte, at Gitte skulle gå hjemme, kunne det selvfølgelig mærkes," fortæller Jesper.
Både han og Gitte følte dog hurtigt, at det var pengene værd, for både børn og familie trives bedre, når der er mindst én forælder hjemme. I dag er både Jesper og Gitte hjemme, og de har fordelt driften mellem sig.
"Jesper køber ind og holder øje med de gode tilbud, som betyder meget i vores budget. Han går også tidligt i gang med at lave aftensmad, så vi ikke bruger strøm i de dyre timer," forklarer Gitte.
Deres børn får ikke lommepenge og ser, at godt genbrug er bedre. Jesper og Gitte prioriterer benhårdt, og de lærer deres børn det samme.
"Vi kan for eksempel spørge dem, "Vil I i biografen og på McDonalds eller på ferie?" Svaret er altid, at de vil på ferie," afslører Jesper med et smil.
Ferierne bliver holdt sydpå i familiens store campingvogn.
"Det er afslapning for os," fortæller Gitte.
Hun er glad for, at både hun og Jesper ikke fik to, men 13 børn:
"Det er jo blevet livet for os. Vi mærkede efter, om der var plads til én mere, og det var der altid!"