Gravid mens far har kræft: "Den største sorg og glæde ramte mig på samme tid"

Mathilda kigger først på værktøjskassen, derefter op på sin mor.

– Er det fars værkstøjskasse? spørger den treårige pige og peger.

– Ja, svarer Anna Tangmose Larsen.

– Hvornår kommer far og henter den?

– Far kommer ikke og henter den, for far er jo død.

– Årh, siger Mathilda og lægger hovedet på skrå.

Sådanne samtaler har Anna og Mathilda ofte. Der er også en dag, hvor Mathildas legekammerat, efter en tur i Tivoli, spørger Mathilda ‘er din far derhjemme’? ‘Nej Victor, min far er jo død, men se, der er en Fætter BR’.

Anna smiler, når hun fortæller den slags historier fra hverdagen:

– Så blev de begge helt begejstrede, og så var det andet hurtigt glemt.

Så let glemmer Anna ikke selv den tid for lidt over fire år siden, hvor den største sorg og glæde ramte hende på næsten samme tid.

LÆS OGSÅ: Kommunikation: Tal med dit barn – også om døden

Halvanden streg viser graviditetstesten, som Anna og hendes kæreste, Thomas Rønkilde, forundret kigger på en sensommerdag i 2011. Ikke en eller to, men derimod helt tydeligt halvanden streg. Thomas ringer til sin veninde, der fortæller, at hun har været ude for det samme. ‘Sig til Anna, at hun skal tage testen i morgen, så er der to streger’. Ganske rigtigt. Dagen efter er der to streger på den lille pind.

Thomas og Anna havde været kærester i to år, da han overtalte Anna til at smide p-pillerne. Anna ville hellere vente et halvt års tid, men med bevidstheden om, at det for de fleste kvinder tager et halvt år at blive gravid, var hun med på ideen. Det tog kun en måned.

– Jeg vidste, jeg ville have børn med Thomas, men jeg syntes bare, vi havde det så godt sammen, bare os to. Vi løb sammen, spiste ude hver fredag og rejste en del. Alt det ville vi ikke bare kunne gøre med et lille barn.

De to mødte hinanden til et Running Dinner-arrangement. En aften med fjollet dans og et enkelt kys blev til et par dates, og hurtigt var Anna på 30 år og den otte år ældre Thomas et par. De købte en lejlighed sammen på Frederiksberg og manglede sådan set bare det der lille barn, for at lykken var gjort.

Ramt af træthed

Bryllup på rådhuset

Fysisk afstand

‘Hun er så fin, så fin’

En helt almindelig familie

Savn og glæde

Når hun i dag ser tilbage på tiden efter Thomas’ død, er hun lettet over en ting:

– Jeg er på en måde taknemmelig for, at Mathilda ikke var mere end 15 måneder, da Thomas døde. Jeg ville ikke kunne rumme at skulle tage mig af Mathildas sorg oven i min egen.

På reolen i Annas lejlighed står et billede af Thomas, der sidder med Mathilda på skødet. Der skal flere billeder op, når Anna er kommet mere på plads. For et halvt år siden flyttede hun til en ny lejlighed på Frederiksberg. Hun har desuden lavet en bog med minder om Thomas til Mathilda.

– Thomas gik ikke så meget op i, hvordan Mathilda skulle mindes ham. For Thomas var det vigtigere, at vi fik det bedste ud af livet, når han var væk. Og Mathilda skulle aldrig mangle noget. I min familie får man kun gaver til jul og fødselsdage. Det, syntes Thomas, var alt for lidt. Så med ham i tankerne, går Mathilda og jeg en gang om måneden i BR, hvor hun kan vælge en lille ting. 

– I dag bærer sorgen mere præg af savn, og savnet er lettere at leve med, fordi det også er glædesfyldt. Når Mathilda gør noget sjovt, og jeg ved, at Thomas ville have grint i situationen, mærker jeg en kærlighed til ham. I dag går meget af min ‘ked af det’-hed ud på, at jeg synes, det er synd for Thomas, at han ikke er her i dag til at kunne opleve Mathilda. Det er ham, det er mest synd for, ikke længere mig.

LÆS OGSÅ: Gravid uge 20: Køn? Ja, naturligvis er den det!

LÆS OGSÅ: Sebastian Klein: "Børn burde ikke være i et tv-studie"

LÆS OGSÅ: Thomas Skov: Barsel lærer voksen mand at skide