Graviditetsgene: Hvorfor er alle mennesker så irriterende?
Gitte Rosenkilde Ganderup, 32 år, er journalist, gravid og mor til Halfdan, 5 år, og Valdemar, 3 år. Hun venter sit tredje barn – en pige.
Pendlerne står så tæt sammen i toget, at jeg ikke kan smyge mig forbi uden at give dem en ordentlig krammer på numsen med min mave. Den fylder efterhånden godt. På en eller anden måde fatter de andre passagerer ikke, at de skal flytte sig, for jeg har virkelig brug for at sidde ned. Jeg får lyst til at råbe ‘er I klar over, hvor svært det er at holde balancen i et kørende tog, når man er tyk?! ’.
Det er de tydeligvis ikke. Og er du egentlig klar over, hvor irriterende det lyder, når over halvdelen af den danske befolkning er forkølet? Hold nu op med at trække vejret som en ventilator! Dig og alle dine skodbakterier. For ikke at tale om, hvor meget andre mennesker egentlig lugter. Og de slæber på fødderne og ringer med hemmeligt nummer bare for at sælge et eller andet crap, som jeg helt sikkert ikke har brug for. Og de er bare til stede på en irriterende måde.
Ja, det er skønt at være gravid, når hormonerne raser – som i virkelig raser – og resten af verden bare er i vejen. Normalt er jeg et empatisk og rart menneske, som både mine børn og min mand holder af. Det siger de i hvert fald. Egentlig holder jeg også af dem. Det ville bare være nemmere, hvis de kunne sørge for at være tæt på mig, når jeg er i det hjørne, hvor jeg har lyst til at nusse dem, kramme dem og fortælle dem, at de er de bedste mennesker i hele verden.
Er der to derinde?
Oftest er det bare sådan, at når jeg giver min mand et kys eller en krammer, så lugter hans cykeltøj, hans skægstubbe stikker, eller han var bare lidt for langsom. Jamen, helt ærligt, Sonny-boy. Kan jo ikke sidde her og blomstre med trutmund hele dagen. Når jeg ikke hygger mig med at drive min egen familie til vanvid, skal jeg forholde mig til alle andre mennesker i min hverdag. Og jeg mener oprigtigt, at vi skal have forbudt ved lov at sige noget om, at ‘det må da være lige oppe over’ eller ‘er du sikker på, at der ikke er to derinde?’.
Annonse
Vil du læse mere om graviditet, børn og udvikling? Så bliv abonnent på GRAVID og Vores Børn. Vi har masser af forskellige, gode tilbud.
Hvor jeg så bare for syttentusinde gang kan smile og svare: ‘Det er der ikke. Og nej, hun er heller ikke en voldsomt stor baby. Faktisk bare ret almindelig’. (Og lad så være med at kalde mig tyk. Det er jo åbenlyst for enhver, så kan vi ikke bare komme videre?). Jeg vil hjertens gerne tale om min graviditet og fortælle om alle de sjove og knap så sjove ting, som følger med sådan én. Selv om du klart er det sjoveste menneske i hele verden, så er du – pudsigt nok – ikke den første, som har lavet joken om, at der nok er mere end én derinde.
Men hvis jeg siger, hvad jeg i virkeligheden tænker, vil jeg fremstå som verdens største klaphat. Fordi jeg måske bliver en anelse mere sur på mine medmennesker, end de egentlig fortjener. Så jeg klapper tænderne sammen og lader vulkanen bryde ud indvendigt. Men hvis du ser en tyk dame vralte rundt, imens hun forsøger sig med et smil a la en en ulv, der viser tænder, så er det bare mig. Som virkelig prøver på at være sød, men inderst inde ønsker jeg bare, at alle andre ville skride langt væk.
