Slam! Der smækkede døren bag et fornærmet tøsebarn, så vinduerne klirrede. Bang! Der røg et glas mælk på gulvet, fordi du kom til at hælde det op mod hans minimajestæts vilje. Og ‘fuck!’, der kom lige et ord, du ikke havde ønsket at høre …
På den anden side er det fantastisk, at han nu vil vide alt om universet, solen og månen.
Fra den ene yderlighed til den anden – og tilbage igen. Hvad er det lige, der sker for de fireårige? Er de ikke lidt … teenageagtige?
– Du kan sagtens sammenligne fireårsalderen med puberteten. Det er to selvstændighedsaldre, hvor barnet skal finde ud af, hvem det er og vil være, siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.
Forstå hvor vreden kommer fra
10 sætninger du bør droppe
Lortemor
Maise Njor: “Det er fucking irriterende, når børn bander”Vær nysgerrig på dit barn
Drop principperne – og få en gladere hverdagSpyt kamelen ud, mor!
Sådan får du dit barn til at spise fuldkornLivet og døden
Det kunne lyde, som om livet med en firefem- årig er én lang kamp, men sådan er det langtfra.
Ligesom ‘ægte’ teenagere begynder også den lille aspirant at stille store, filosofiske spørgsmål om livet. Det er sjovt at være med til.
– Indtil nu har dit barn levet i en naiv verden, men nu begynder det for alvor at undre sig.
‘Følger månen med os, for jeg kan se den både hos mormor og herhjemme?’. ‘Findes der onde mennesker?’. ‘Hvorfor skal vi dø?’.
Det er en meget eksistentiel alder, og fordi barnet vil afkræve dig svar på sine spørgsmål, er det en kæmpe chance for selvudvikling.
Faktaboks
Har du tjek på teenageren?
1. GIV SLIP: Tænk over, hvad barnet selv kan, og lad ham gøre det. Du vil jo faktisk gerne have, at han selv kan hælde mælk op eller snøre sin sko, ikke?
2. KOM HAM I MØDE: Kom du til at gøre noget, han gerne ville have gjort? Anerkend, at det betyder noget for ham, og tilbyd at gøre det om. Det gør dig ikke til en fiasko som mor.
3. HOLD FAST: Nogle ting bestemmer du, fordi du ved bedst, for eksempel om man må få ballerinasko på, når det styrter ned. Dit barn bliver rasende, men det er okay.
4. TAG KONFLIKTEN: Hvis du sluger alt for mange kameler, kaster du op til sidst. Det er bedre at tage konflikten om gummistøvlerne her og nu i garderoben end at bide irritationen i sig – for så at eksplodere over lego på gulvet, når I kommer hjem.
5. TJEK DIG SELV: Er du et godt spejlbillede for dit barn? Børn reagerer ved at skrige, når vi voksne er voldsomme i tale eller kropssprog. Det er svært at styre sig, men du kan godt. Bliv på egen banehalvdel, flyt dig selv fra situationen, hvis du bliver for hidsig, og sig undskyld, hvis du går for vidt.
LÆS OGSÅ: Trodsalder: Hjælp, min 3-årige går amok!
LÆS OGSÅ: Trodsalder – 9 typiske konflikter
LÆS OGSÅ: Lyt til dit barns behov – og undgå konflikter