Børnehave

Hent dit barn uden drama

Det kan være mindst lige så svært at hente dit barn i vuggestuen eller børnehaven om eftermiddagen som at aflevere det om morgenen. Få ro på dig selv, forstå barnets følelser, og undgå forhandling, råder børnepsykologen.

Du åbner døren til institutionen. Med ét får du øje på dit barn, barnet ser op fra sin leg, udbryder et skrig af begejstring og kommer løbende hen og kaster sig i din favn. Du løfter barnet op og drejer hende rundt, og I ser lykkeligt ind i hinandens øjne, inden du sætter hende ned, og I sammen vinker farvel og vandrer af sted hånd i hånd. Er det virkeligheden for dig, når du henter?

Eller er det mere noget med at sidde i hele og halve timer i sandkassen og vente på, at dit barn liiige laver en sandkage/gynger en tur/rutsjer en enkelt gang mere, hvorefter du skiftevis lokker og truer poden til at komme med hjem, før du til sidst med sammenbidt mine bærer dit storskrigende barn ud af institutionen?

Faktaboks

Hvorfor kan hentning være svær?

0-2 år 

Barnet er følelsesmæssigt meget knyttet til sin mor. Når mor ikke er der, knytter barnet tryghedsbånd til pædagogen og – måske – til et andet barn. Derfor er det både svært for barnet at sige farvel til pædagogen og møde dig igen. Hvis din halvandetårige stikker af på usikre ben, når du kommer, kan det være et tegn på, at han er overvældet af sine følelser – eller at han er i sejrsrus over, at du kom tilbage.

2-3 ½ år

Barnet har fået sit ‘jeg’, har løsrevet sig fra mor og er et rigtigt legebarn. Nu er det især svært at sige farvel til den gode leg, barnet lige var i gang med. Samtidig ved barnet stadig ikke helt, at ting kommer igen, så farvel’et føles som et farvel for evigt.

3 ½ – 5 år

I denne alder får det sociale og det at have venner større og større betydning. Det kan være rigtig svært at sige farvel til sin bedste ven, som man har leget med hele dagen – eller til en ny spændende legekonstellation, man lige havde fået i gang.

Så er du ikke alene. Hente-tjansen er (eller kan være!) rigtig hyggelig, men for de fleste kan den også være lidt af en udfordring og lige så grådfyldt som at aflevere om morgenen. Det skyldes, at situationen faktisk er ret stressende for dit barn.

LÆS OGSÅ: Sådan afleverer du uden gråd

– Lige så vel som det kan være træls at komme af sted om morgenen, så kan det også være svært at give slip på institutionen om eftermiddagen, siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, der har sin daglige gang i danske daginstitutioner.

– Barnet ved, at hjemme gælder mors og fars regler, mens de gør på en anden måde i vuggestuen eller børnehaven. Det indretter barnet sig efter, og kan få en rigtig god hverdag i institutionen. Men når mor så kommer hen i institutionen, så ramler de to verdener sammen, og barnet skal finde ud af, hvem der nu bestemmer, og hvad der nu gælder. Det skal den voksne hjælpe det med at takle, siger hun.

Træk vejret, mor

Vuggestue: Sådan ruster du dit barn

“Hvis ikke du kommer nu…”

Enden på dagen

Opdragelse: 7 synder, du aldrig må begå!

Bliv ikke hængende

I det hele taget mener Margrethe Brun Hansen ikke, at du skal bruge afhentningssituationen til spor andet end at hente. Du skal altså ikke tale med stuepædagogen i hundrede år om Tobias’ udvikling eller blive hængende i garderoben, fordi Antons mor kommer, og I lige skal skvadre privat.

– Barnet bliver forvirret, for du har jo sagt, at I var på vej hjem, men er I så ikke det alligevel? Situationen bliver trukket i langdrag, og så er det, at man ser de der små børn stå og trække mor i ærmet. Det er ikke fair, siger Margrethe Brun Hansen.

Er du nødt til at tale med pædagogen om noget akut, så sig til dit barn, at Charlotte lige vil tale med dig, og at det gerne må lege videre. Så er det ikke længere en afhentning. Du kan også risikere, at dit barn har savnet dig rigtig meget i løbet af dagen, og når du så kommer, så råber det ‘dumme mor’ vender ryggen til og ‘spiller kostbar’.

– Barnet kan jo ikke roligt sige ‘Mor, vi har noget, vi skal tale om. Du kommer lidt sent.’ I stedet viser det sine følelser, og det er rigtig fint og godt. Her må du bide din egen skuffelse i dig og ikke sige ‘sådan skal du ikke tale til mig’, men igen tage fat i barnet, hvor det er, og sige ‘Nå, er du lidt vred over, at jeg kommer sent’ – uden at dyrke eller dramatisere.

Når I har overvundet diverse udfordringer og er klar til at gå, så markér, at I forlader institutionen ved at få barnet til at sige farvel til sin pædagog og eventuelt vinke – ligesom om morgenen. Husk, at dit barn har følelser for sin pædagog og sine venner så vel som for dig, og derfor kræver det en klar markering for barnet at lægge institutionen fra sig og gå ind i ‘hjemme’-rummet.

Og hvis du overhovedet kan, så undgå det ræs, der hedder ud og handle, hjem og lave mad og så videre. Prøv i stedet at se turen hjem som en del af hyggen. “Hvis der er tid til det, så gå hjem til fods. Se lidt på en busk, skrab lidt i jorden. Det får både dig og barnet til at falde til ro.”

Faktaboks

Hvad skal jeg helst undgå, når jeg henter?

• True

Begynd ikke at sige ‘hvis ikke du kommer nu, må du bare blive her i nat’ eller ‘vi får ingen aftensmad, hvis vi ikke går nu, for så lukker butikkerne.’ Truslerne er tomme, og barnet bliver forvirret over den voksnes barnlige tone.

• Forhandle

Det er skruen uden ende, hvis du begynder på lokkemidler som ‘hvis du kommer med nu, må du slippe for at tage flyverdragten på’ eller lægger op til debat med spørgsmål som ‘har du lyst til at tage med mor hjem nu?’

• Give barnet skylden

Hvis du siger ‘nu har jeg skyndt mig sådan, og så opfører du dig så dårligt’, giver du barnet ansvar og gør dig selv til offer.

Kilde: Forældreguiden – sådan takler du hverdagen med børn, Margrethe Brun Hansen, Høst & Søn.

LÆS OGSÅ: Vuggestue: Sådan ruster du dit barn

LÆS OGSÅ: Dit barn har godt af at gå i institution

LÆS OGSÅ: Jeg vil ikke i børnehave!