Seks-otte timer i vuggestue hver dag kan være hård kost. Se her hvad dit barn kan tåle og har brug for, og få tip til at få det hele til at hænge sammen.
Af: Ulla Hinge Thomsen og Karen Vedel, Vores Børn Mini, august 2012
Afvikler morgenproceduren i snegletempo og husker at lege tingene ind. Om det er derfor,
Anna synger, ved jeg ikke, men jeg tror det. Utroligt, der faktisk ikke skal mere til for at gøre en baby glad. Det kan jeg godt klare!
I dag har vi ikke mulighed for at hente tidligt, så vi trækker ‘sitter-kortet’. Tidlig afhentning er vigtig, også selv om det hverken er mor eller far, husker jeg, at ekspertens råd lød.
Da jeg træder ind ad døren derhjemme, græder Anna. Kommer i tvivl: Er babysitter nu også en god ide? Eller er vuggestuens faste personale mere trygt for vores lillepige?
Da Anna sover, kan jeg mærke, at jeg har savnet at være mere sammen med hende i dag. Ikke kvalitetstid, ikke legetid – bare tid!
gallery7billeder
Dag 3 – fredag
Farvel til venindehygge – hulk!
Morgenerne er blevet lettere nu, hvor alt er forberedt – selv gryden til grød står klar på komfuret med afmålt havregryn i.
I løbet af dagen erkender jeg, at jeg må vinke farvel til aftalt lørdagshygge i sommerhus med mine veninder. Køreturen er alt for lang. Det stikker i mit venindehjerte, da jeg ringer og aflyser. Og dog. Føles også godt at prioritere min tid.
Men da Anna er faldet i søvn, lader jeg mig lokke med på værtshus.
gallery7billeder
Dag 4 – lørdag
Dårlig samvittighed
Gab, jeg er træt! Både min kæreste og jeg kom først i seng halv tre i nat, så vi er alt andet end veloplagte legeonkler lørdag morgen. Mine tanker kredser om, at jeg på den ene side burde været gået tidligere hjem, men at det på den anden side var nærmest et år siden, jeg havde været på bar med min veninde.
‘Hav kun børnevenlige aftaler i weekenden’, lyder rådet. Det vil unægtelig koste mig venskaber – mine ‘gå i byen’-veninder orker altså ikke at sidde i en sandkasse, når vi skal ses.
Englen og djævlen på mine to skuldre når frem til det kompromis, at en sjælden bartur er o.k., måske en gang i kvartalet. Jeg har brug for den ventil for at huske mig selv.
gallery7billeder
Dag 5 – søndag
Praktiske Åge
Vi vasker tøj, køber ind og gør rent, så vi er rustede til mandag morgen. Når man forstår sig selv som lidt af en italiener, der gerne vil ‘leve i øjeblikket’, som jeg gør, føles det ærlig talt røvsygt at bruge en hel søndag på praktiske gøremål.
Jeg vil ud og hoppe i vandpytter! Måske skulle vi overveje en rengøringsdame og netsupermarkeder. Hvis det bliver indført, kan jeg godt se, at planlægning frigiver tanker og tid, som kan bruges på vores lille flæskesteg.
gallery7billeder
Dag 6 – mandag
Nu kører det!
Læse bog, tumle i sengen og lege gemme – tre nye punkter i min morgenrutine. Anna er jo frisk om morgenen, så det er ikke noget dårligt tidspunkt at socialisere på.
Og farmand har indvilget i at hente klokken 15 – en time før han plejer. Yes, nu rykker det for os! Vel hjemme fra job leger vi med Brio-tog, og Anna ææælsker det. At hun har sin mor og far på én gang.
gallery7billeder
Dag 7 - tirsdag
På hønsejagt
Er klar til at gå på arbejde lidt over otte, men hvorfor skulle vi? Føles decideret underligt at sætte sig tilbage i sofaen og åbne en bog, men pigen stråler af begejstring.
Tager tidligt fra jobbet om eftermiddagen. For tidligt. Så må jeg catche up på opgaverne i aften. På vej hjem fra vuggestuen ser vi på høns, kaniner og geder på dyrelegepladsen, og Anna forsøger at fange en høne.
Hvor er det privilegeret at have sådan en oplevelse på en helt almindelig tirsdag …
KONKLUSION: PRIORITÉR DIT LIV
Jeg har bevæget mig væk fra forestillingen om, at hverdagene er helliget arbejde, og familietid kun hører weekenden til. No way, nu er det familietid hele ugen.
Det agter vi at fortsætte med, for bonussen er markant flere gyldne børnestunder og en pige med et humør som en legesyg hundehvalp. Og prisen? Den er, at kærestetiden om aftenen nu går med enten at vimse rundt som to husmødre eller sidde bag hver vores skærm. Så husk din kæreste!
For ikke at tale om tabt tid og nærvær på venindekontoen. Men herregud: Børn bliver ikke ved med at være små, så det er det værd.
gallery7billeder
Karen tester
Er du væk fra din guldklump otte timer dagligt, er det vigtigt, at du er maksimalt til stede resten af døgnet. Sådan lyder ekspertens råd. Men virker de? Karen Vedel lagde krop – og etårig baby – til eksperimentet.
Familien
MOR Karen Vedel, 36 år, redaktionschef.
FAR Frederik Mohr, 33 år, driftleder.
BARN Anna, 1½ år.
DAG 1 – onsdag
Hvorfor har døgnet ikke 30 timer?
Første dag på arbejde efter ferie. Puha, hvor har jeg travlt! Kaster mig ud på cyklen efter fyraften. Dyb indånding og så heeelt ned i gear, da jeg åbner lågen til vuggestuen.
Tror, det kræver øvelse, det her. Lige nu lader jeg, som om jeg er afslappet og i børnehøjde.
Hjemme slår automatpiloten til, og jeg går i gang med aftensmaden. Men hov: Hvor meget nærvær får Anna ud af at glo ind i mine lægge ved komfuret? Begrænset, så vi går ned i dobbeltsengen og tager en pudekamp. Aftensmaden bliver knap så fancy.
Da hun sover, sætter jeg mig til computeren for at indhente arbejdet. Og så skal der dækkes morgenbord og lægges tøj frem.
Tager en snak med min kæreste. Hvordan kan vi skære ned på timerne i vuggeren? Det er ugens suverænt største udfordring, for vi har møgtravlt.
Øv, vi skal vist leve nogle helt andre liv, hvis vi skal imødekomme vores piges behov. Hvorfor har døgnet ikke 30 timer?
(7 billeder)
Faktaboks
0 til 1 år: Tilknytning
Dit barn grundlægger tillid til verden, ved at dets behov bliver mødt. Når det græder, er der voksne, som forstår, hvad det har brug for.
FARE: Mødes barnets behov ikke, får det mistillid til verden og kan udvikle angst.
1 til knap 3 år: Selvstændighed
Dit barn begynder at opleve, at det har et selv. Barnet siger ‘mig’, eksperimenterer med verden, nyder sin krop og er selvtilfreds, hvis det bekræftes.
FARE: Støttes barnet ikke i at eksperimentere og udforske, kan det komme til at føle skam.
Fra 3 år: Initiativ
Dit barn er altid i gang med nye projekter, det har mod på at lege og finde på. Får venner og tror på egne evner. Kan mærke sine følelser og er ikke bange for at vise dem.
FARE: Er barnet ikke blevet støttet godt indtil nu, kan det komme til at føle skyld, blive usikker på, hvad det må, og mangle troen på egne evner.
Hej hej, skat, hav en god dag, ikke?’ For de fleste af os starter dagen med et farvel, når vi afleverer vores børn i vuggestue eller dagpleje.
Indimellem ledsaget af bekymrede tanker: ‘Bliver mit barn set? Får han omsorg nok? Savner han alt for meget?’ Tanker, som er dybt relevante.
LÆS I BOKSEN, HVOR KAREN TESTER RÅDENE OG SKABER MERE NÆRVÆR >>
Det er nemlig en stor omvæltning at skulle skilles fra mor og far, og dit barn gennemgår sin vigtigste psykologiske udvikling netop i vuggestuealderen, så der er god grund til at tænke hverdagen for ‘begynderen’ igennem.
– De tre første leveår er simpelthen fundamentet for barnets livsglæde, selvværd og empati, fastslår børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.
Annonse
Dit barns udvikling
For at vide, hvad det betyder for et barn at gå i vuggestue eller dagpleje, skal du vide, hvad der sker i barnets udvikling i de første år. Mellem nul og et år danner barnet tillid, først og fremmest til mor og far.
– Barnet skal tro på, at det får, hvad det har brug for – at det for eksempel ikke bliver kastet op i luften, når det er sultent, eller bliver lagt væk, når det har brug for nærvær.
Det er en sårbar tid, fordi barnet skal lære, at verden ikke vil det noget ondt, og at det kan stole på, at du (og far) er der og altid kommer igen.
Der er altså ikke rigtig plads til flere, så kommer dit barn i vuggestue inden da, stiller det store krav til, at det har en fast kontaktperson, som ved meget om helt små børns behov.
Kan selv!
Stadig brug for hjælp
I den alder har barnet brug for voksne, der ser, forstår og støtter, for selv om det bliver selvstændigt, er det stadig hjælpeløst i mange situationer.
– Når børn i den alder leger, er det vigtigt, at der sidder en pædagog på gulvet og hjælper med at gøre legen god. Børnene ser stadig kun sig selv og forstår ikke, at det gør ondt, når de slår hinanden med en brandbil.
De skal have hjælp til at udvikle empati. Samtidig er det vigtigt, at de voksne ikke bebrejder barnet lysten til at eksperimentere.
Når en toårig pige for eksempel leger med vand, gør hun det ikke for at drille, men fordi hun nyder selv at kunne tænde for hanen og mærke vandet. Hun har brug for en voksen, der kan sige ‘hold da op, kunne du tænde vandhanen selv?’ og ikke ‘kan du så få slukket for det griseri!’.
Skæld ud giver skyld
– Det er i denne alder, at skam og tvivl opstår hos børn, hvis de ikke bliver støttet og genspejlet i de voksne. De kan komme til at tvivle på sig selv, skamme sig, føle, at de er forkerte, og blive utrolig usikre, forklarer Margrethe Brun Hansen.
På vej mod de tre år handler det psykologisk om initiativ. Det barn, der har fået tillid og selvstændigheden godt på plads, tør bygge broer og lave huler.
Men er barnet blevet skældt ud, hæmmet eller overset i de første år, tør det ikke give sig i kast med legen. Troen på egne evner er der ikke.
– Her kommer skylden til udtryk. Børn, der føler skyld, er usikre på, hvad de må for de voksne, og om de har lov til at være der, siger Margrethe Brun Hansen.
Korte dage i vuggestuen
Annonse
Det er altså alt andet end ligegyldigt, hvordan dit barn bliver mødt i de første tre år – i de år, hvor det har sin gang på Gul Stue. Det stiller krav til institutionens voksne.
– Når du slipper hånden på barnet, skal en anden tage over, og det skal være en voksen med bred psykologisk viden om børn, fastslår Margrethe Brun Hansen.
Mor og far er og bliver dog stadig de vigtigste for dit barns udvikling. I elsker jeres barn og vil gå gennem ild og vand for det, mens en pædagogs kærlighed mere er næstekærlighed.
For at give det nærvær, dit lille barn stadig har brug for, må du indrette hverdagen derefter. Og nu kommer det til at gøre ondt, for det handler om tid.
Antallet af timer er (desværre) afgørende
Hvor gerne vi end ville høre noget andet, så er det afgørende, hvor mange timer trolden bliver passet. Det er nemlig hårdt arbejde at gå i vuggestue.
Dit lille, egocentriske barn skal dele opmærksomhed og legetøj, udholde et højt støjniveau og undvære sine vigtigste voksne. Jo flere timer, det skal det, desto mere udmattet bliver det.
– Et barn på nul til et år skal være sammen med far og mor. Når barnet er mellem et og halvandet år, kan det godt have glæde af at være sammen med andre børn, men det bør ikke være i vuggestue mere end tre-fire timer om dagen.
Jeg ved godt, at det er utopi for mange, men så er seks timer maks. – helt op til børnehavealderen. Aflevér klokken ni, og hent efter frugt og søvn, så har barnet haft en god, fuld dag i vuggestuen.
Fleks med din mand, så dit barn kun er i vuggestue højst seks timer om dagen – gerne fra klokken 9 til 15. Pst! Alternativt kan du lade en barnepige hente tidligt et par gange om ugen.
MERE NÆRVÆR
Sluk mobil og computer, når I kommer hjem. Pst! Hav eventuelt en privat telefon, som kun familien har nummeret til.
PÅ FORKANT
Planlæg morgenen aftenen før: Dæk bord, læg tøj frem til både dig selv og dit barn, og gå selv i bad, så der er ro til at få en hyggelig morgen.
Pst! Eller stå op en time før normalt.
BLØD OVERGANG
Sæt dig ned 100 meter fra institutionen, inden du henter, og tøm hovedet for arbejdstanker.
Pst! Du kan også bruge de sidste ti minutter på arbejdet på at tune ud, inden du går.
SKRU NED FOR FESTEN
Det er bedst, at både hverdag og weekend handler om jeres familie. Så drop aftalerne i hverdagen, og hav kun børnevenlige aftaler i weekenden.
Pst! Alternativt kan I have voksenbesøg efter puttetid eller nøjes med aftaler den ene weekenddag.
