Hjælp til dit barns faglige udfordringer

Er dit barn sej på fodboldbanen, men bagud på skolebænken?

Du kan hjælpe dit barn til større faglig succes med gode snakke om deres faglige udfordringer og deres sociale kompetencer. Læs med og få gode råd fra familieterapeuten og psykologen.

I sociale sammenhænge er din dreng eller pige en af frontløberne – starter gode lege, får både store og små, drenge og piger med og er samtidig rigtig god til at løse de konflikter, de andre på legepladsen eventuelt måtte have.

Du er en stolt forælder til et velfungerende og socialt stærkt barn, men på skolebænken halter det bagud. Matematik, dansk, engelsk og generelt bare at skulle koncentrere sig om og lytte efter læreren kan være store udfordringer.

Men kan dit barn ikke bare bruge nogle af sine sociale færdigheder til at udvikle sig fagligt på skolebænken? Selvom intellektuelle og sociale færdigheder er to forskellige parametre at spille på, er der faktisk succesoplevelser at hente for dit barn.

- Har barnet sociale færdigheder, kan det være meget nemmere at bede om hjælp hos enten læreren, sidekammeraten eller ved at række hånden op i plenum, men også spørge, om det må have lov til at være med i en gruppe, fortæller psykolog med fokus på familienærhed, Camilla Holmgaard.

Jo, barnet kan altså sagtens overføre nogle af sine sociale kompetencer til at dygtiggøre sig fagligt – det er bare ikke altid, at barnet selv kan se denne fordel, og så må vi forældre hjælpe lidt på vej.

Flyt fokus og find roden til udfordringen

Når børn har det godt, klarer de sig også godt i skolen, fortæller familieterapeut, Fie Hørby, der samtidig pointerer, at når et barn halter efter i skolen, er det ofte fordi, der er noget andet, som halter i barnets liv:

- Det er et problem, at vi ofte har fokus på, hvad børn gør og ikke gør – eksempelvis spiller flot fodbold eller regner og staver forkert – i stedet for at se på, hvordan barnet egentlig har det.

Derfor er det vigtigt at snakke med sit barn om, hvad det er, det oplever, og om der er noget, det går og bakser med i dagligdagen. For når først du kommer ind til kernen af dit barns udfordringer, kan du begynde at overveje, hvad du kan gøre for at hjælpe barnet hen mod en løsning, der også giver mere glæde og flere succesoplevelser i skolen.

Men hvordan tager man så denne snak med sit barn? Her gælder det om at gå ind i barnets følelser og f.eks. snakke med barnet således:

- ’Ved du hvad, jeg har lagt mærke til, at det er rigtig svært for dig at følge med i matematik’, og så kan du følge op med: ’så jeg tænker på, hvordan du egentlig går og har det, når du er i skolen?,’ fortæller familieterapeuten.

Det drejer sig hele tiden om, hvordan barnet har det i stedet for, at barnet ikke kan gange eller dividere – for der er en klar, naturlig sammenhæng mellem, hvordan barnet har det og dets adfærd.

Find først årsagen til den faglige udfordring

Husker du den periode i løbet af din egen skolegang, hvor I havde fået ny lærer. En lærer, der både var sur og havde en hård tone, hvilket resulterede i, at du var stiv som et bræt af rædsel for at række hånden op – tænk nu, hvis du skulle sige noget forkert, hvordan ville sure Hr. Lærer så ikke reagere?

Dette kan også være en af grundene til, at dit barn har faglige udfordringer – en grund af mange mulige, også selvom barnet fungerer godt socialt og er frontløberen på fodboldholdet.

For selvom det er i skolen, det går skidt, behøver det ikke være her, problemet ligger. Det kan nemlig meget vel også være hjemme, at livet trykker, der kan være vanskeligheder med læreren, dynamikken internt i klassen eller noget helt andet. Det er altså vigtigt at kigge hele vejen rundt om barnets liv, fortæller Fie Hørby:

- Især relationen til læreren er vigtig i barnets faglige udvikling. Denne relation går nemlig forud for dit barns læring, og bliver der skældt meget ud, er det videnskabeligt bevist, at børns hørelse går ned, og det får dem til at trække sig mere ind i sig selv, fortæller hun og fortsætter:

- Hvis læreren har svært ved at lede klassen og styre det, der foregår, vil man opdage, at jungleloven sætter ind. Det betyder, at børnene overtager, og så bliver det en kamp herimellem – en form for ’survival of the fittest’ blandt børnene, og så bliver tonen, dynamikken samt støjniveauet både hård og høj.

Som skolebarn er det en stor belastning for sin faglige udvikling, hvis dynamikken og trivslen i klassen ikke er god. Derfor gælder det som forældre altid om at finde ind til kernen af problematikken.

Og den kan du kun finde på én måde; Nemlig at snakke med dit barn.

Tal med og ikke til barn

Den nemme løsning er måske at sige følgende til sit barn: ’Vend du bare det døve øre til, når sure Hr. Lærer begynder at råbe’ eller ’bare sig til Kristian, at han skal holde bøtte, når han bliver ved med at larme i klassen’.

Men de ’gode’ råd er en bjørnetjeneste for dit barn nu og på længere sigt. I stedet for at være løsningsfikseret og hurtigt give dit barn råd til, hvad det kan gøre, når det befinder sig i den svære situation i klassen, er det fordelagtigt at stille få, enkle spørgsmål.

- Hvis børn lærer, at man taler om tingene, er det nemmere at snakke om de ting, der kan være svære for barnet. Eksempelvis, hvis det har de svært fagligt henne i skolen, fortæller Fie Hørby og uddyber:

- Børn kan dog ofte finde på at sige, at det går fint, at der ikke er noget galt, eller at det har det okay. Men så handler det om at hjælpe barnet lidt på vej og spørge ind på andre måder. Eksempelvis kan du sige, at du har hørt fra Jonas’ mor, at Jonas nogle gange synes, at jeres lærer er lidt skrap, råber eller skælder meget ud, og så spørge, om dit barn også har det sådan.

Det er en god måde at konkretisere det, der kunne være en udfordring til dit barns faglige udfordringer. Psykolog Camilla Holmgaards tilgang til svære samtalesituationer med sit barn bygger i stedet på at spejle sig i sit barns oplevelser og reaktioner:

- Kan du se, at dit barn begynder at græde lige så stille, kan du sige: ’Nu kan jeg se, at du bliver ked af det, og det kender jeg virkelig godt. Det er ikke rart at være ked af det, og jeg bliver eksempelvis ked af det, når der er nogle, der råber rigtig meget omkring mig – råber de også meget henne i skolen?’

Børn er meget diplomatiske, og derfor er det ikke sikkert, du får et rungende ’ja’ til eller en lang forklaring på dit spørgsmål.

- Det betyder nødvendigvis ikke, at tonen bare er lidt høj i ny og næ, eller at læreren kun råber lidt, for i børnenes diplomatiske svar kan du sagtens tillægge, at den ér god nok. Tonen ér hård, der bliver råbt, pointerer Fie Hørby afslutningsvist.

Fire tilgange til en succesfuld samtale med dit barn

  1. Brug hinanden som forældre til at bakke hinanden op i de udfordringer og de snakke, I har og skal til at have derhjemme med jeres barn – snak situationen igennem sammen, inden den ene eller I begge går til barnet.
  2. Spil på de forskellige tangenter I hver især har som forældre. Er du god til at snakke om de udfordringer, barnet har med sig selv, mens din partner måske er god til at klare problematikker i sociale fællesskaber, jamen så kan I ’deles’ om de forskellige snakke.
  3. Drop afhøringen hvor I sidder overfor barnet og skal til at snakke en problematik igennem. Snak i stedet med barnet over madlavningen, en leg med legoklodser eller på vej ned for at handle ind i Netto.
  4. Brug ikke ’hvorfor’-kortet. Spørg ikke bredt ind til dit barn. Spørg ikke; Hvorfor er du ked af? Men spørg i stedet: Jeg synes, jeg lagde mærke til, at du var lidt ked af det, da du kom hjem – er det rigtigt? ’Hvorfor’ kan virke stort for barnet at gå ind i, hvorimod iagttagelser er noget, barnet kan forholde sig til.

Kilde: Camilla Holmgaard, psykolog

Stof til eftertanke

Skal man være god til det hele?

Hvis et barn er rigtig god på fodboldbanen, men har svært ved skolen, er vi helt automatisk enormt optagede af, hvordan vi kan gøre ham bedre til skolen.

Hvorfor ikke have fokus på, at han eller hun er en dreng eller pige, der bare ikke er så boglig, men mere fysisk, aktivt og/eller socialt. Gør vi ikke det, kan det nemlig resultere i, at drengen kan tænke, ’hvorfor må jeg ikke bare være den, jeg er?’ og det skal vi væk fra.

Når det er sagt, bør vi altså i stedet dvæle ved det, som barnet er god til, og i stedet snakke med barnet om, hvad det er, det har så svært ved i skolen. Griber vi det an på denne måde, bliver barnet lyttet til og set, for det det er, og sammen kan I snakke om de udfordringer, det har – bare det at snakke om udfordringerne kan forløse en masse følelser hos dit barn, og så er I allerede lang.

Kilde: Fie Hørby, familieterapeut

Om eksperterne

Fie Hørby er cand.mag., familieterapeut, partner i Blackbird Institute og forfatter til bestselleren ‘Drop Opdragelsen’. Privat bor hun sammen med sin mand, Thomas, og sammen har de 3 børn; Rumle på 17 år, Liv på 12 år og Isak på 1 år.

Camilla Holmgaard er psykolog med fokus på nærvær i børnefamilien. Hun udbyder mindfulness-kurser for børn og unge samt meditationsmateriale for børn og forældre på psykologcamilla.dk. Privat er hun gift med Thyge og har to drenge, Felix på 13 år og Hjalte på 10 år.