Hjælp, har mit barn ADHD?

Der er aldrig ro. Når du tager dit barn med i supermarkedet, er han overalt: nede i indkøbsvognen, under indkøbsvognen, oppe i køledisken og i færd med at pille i de farvestrålende indpakninger på hylderne.

Når I har en konflikt derhjemme, og det har I ofte, bliver dit barn hurtigt meget vred – så vred, at han kaster sig på gulvet og skriger og sparker i, hvad der føles som en evighed.

Henne i børnehaven har han svært ved at lege med de andre børn på en god måde. Han går hårdt til kammeraterne, skubber, driller og slår.

Du er ramt på mor-følelsen og oplever, at du ikke slår til. Du har nemlig prøvet alle mulige forskellige opdragelsesstrategier for at hjælpe dit barn, men intet virker tilsyneladende.

I dine mørkeste stunder frygter du, at der er noget galt med dit barn. At han har ADHD, eksempelvis.

Du er ikke alene. Rigtig mange forældre har det jævnligt svært med deres børn.

Nogle gange er det en periode, der går over af sig selv, andre gange skal der hjælp til.

Det fortæller børnepsykolog Birgit Jørgensen, der rådgiver forældre og pædagoger for Børneringen, en paraplyorganisation for 56 selvejende og private institutioner.

– Når forældre henvender sig til mig, er de kørt fast og oplever, at intet hjælper. De tænker ‘er der noget galt med mit barn? Har jeg gjort noget forkert?’, og jeg beroliger dem med, at de har gjort det bedste, der var muligt, for deres barn. Men nogle børn er mere sensitive end andre og har brug for mere støtte end andre, siger Birgit Jørgensen.

Ni ud af ti af de børn, børnepsykologen har kontakt med via sit arbejde for Børneringen har brug for ekstra opmærksomhed og hjælp – men har ikke ADHD af den grund, sådan som forældre og også pædagoger nogle gange frygter.

Barnet beder om hjælp

Skab ro til fordybelse

Du er forbillede

Urolige eller rastløse børn har desuden brug for tydelige og kærlige voksne.

– Barnets tryghed hænger sammen med, at det oplever troværdighed fra de voksne. Det gør ikke så meget, at dit barn indimellem oplever, at du bliver vred, når blot du tager ansvar for at samle konflikten op igen, og dit barn oplever, at du grundlæggende er stabil, kærlig og troværdig i samværet med dit barn, siger Birgit Jørgensen.

Tydelighed er dog ikke ensbetydende med en ‘sådan er det, fordi jeg bestemmer, basta!’-tilgang til dit barn.

Derimod er det en tilgang a la ‘sådan er det, fordi jeg har overblikket.’

Det vil sige, at det er dit ansvar, at aftaler bliver overholdt. At der ikke er slingrekurs med hensyn til, hvornår barnet skal i seng – fordi du ved, at han ellers får en hård dag dagen efter. En god mor tør nemlig sige nej.

At barnet ikke må besøge bedstevennen for tredje dag i træk, fordi du ved og kan overskue, at han har brug for en dag uden aktiviteter.

Det er også vigtigt for dit barns tryghed, at du viser ham, at man kan løse konflikter på en god måde uden at råbe og fare i flint, hver gang der opstår uenighed.

– Det er dig, der viser vejen. Brug også tid på dit parforhold, så dit barn mærker, at I voksne taler sammen og har det godt med hinanden. Hvis I som par har god kontakt med hinanden, er det nemmere at klare tingene sammen, siger Birgit Jørgensen.

Det er også en god ide, at du taler med dit barns pædagoger om, hvordan du og barnets far bedst muligt hjælper jeres lille krudtugle til at blive mere sikker på sig selv, tryg i hverdagen og med tiden bedre til at koncentrere sig og lege godt med vennerne.

– Et barn mærker meget hurtigt, at de voksne gerne vil hjælpe. Og ved fælles fodslag, hvor pædagoger og forældre støtter hinanden, trives barnet hurtigt langt bedre, fastslår Birgit Jørgensen.