ADHD hos børn

Hjælp, har mit barn ADHD?

Det er ‘oppe i tiden’ at frygte, at dit barn har ADHD – men måske har han i virkeligheden blot brug for lidt mere ro i sin hverdag.

Der er aldrig ro. Når du tager dit barn med i supermarkedet, er han overalt: nede i indkøbsvognen, under indkøbsvognen, oppe i køledisken og i færd med at pille i de farvestrålende indpakninger på hylderne.

Når I har en konflikt derhjemme, og det har I ofte, bliver dit barn hurtigt meget vred – så vred, at han kaster sig på gulvet og skriger og sparker i, hvad der føles som en evighed.

Henne i børnehaven har han svært ved at lege med de andre børn på en god måde. Han går hårdt til kammeraterne, skubber, driller og slår.

Du er ramt på mor-følelsen og oplever, at du ikke slår til. Du har nemlig prøvet alle mulige forskellige opdragelsesstrategier for at hjælpe dit barn, men intet virker tilsyneladende.

I dine mørkeste stunder frygter du, at der er noget galt med dit barn. At han har ADHD, eksempelvis.

Du er ikke alene. Rigtig mange forældre har det jævnligt svært med deres børn.

Nogle gange er det en periode, der går over af sig selv, andre gange skal der hjælp til.

Det fortæller børnepsykolog Birgit Jørgensen, der rådgiver forældre og pædagoger for Børneringen, en paraplyorganisation for 56 selvejende og private institutioner.

– Når forældre henvender sig til mig, er de kørt fast og oplever, at intet hjælper. De tænker ‘er der noget galt med mit barn? Har jeg gjort noget forkert?’, og jeg beroliger dem med, at de har gjort det bedste, der var muligt, for deres barn. Men nogle børn er mere sensitive end andre og har brug for mere støtte end andre, siger Birgit Jørgensen.

Ni ud af ti af de børn, børnepsykologen har kontakt med via sit arbejde for Børneringen har brug for ekstra opmærksomhed og hjælp – men har ikke ADHD af den grund, sådan som forældre og også pædagoger nogle gange frygter.

Barnet beder om hjælp

Giv dit barn mere nærvær

Skab ro til fordybelse

skabe et rum, hvor dit barns hjerne kan forstå dine beskederLyt til dit barn uden at kritisere

Du er forbillede

Urolige eller rastløse børn har desuden brug for tydelige og kærlige voksne.

– Barnets tryghed hænger sammen med, at det oplever troværdighed fra de voksne. Det gør ikke så meget, at dit barn indimellem oplever, at du bliver vred, når blot du tager ansvar for at samle konflikten op igen, og dit barn oplever, at du grundlæggende er stabil, kærlig og troværdig i samværet med dit barn, siger Birgit Jørgensen.

Tydelighed er dog ikke ensbetydende med en ‘sådan er det, fordi jeg bestemmer, basta!’-tilgang til dit barn.

Derimod er det en tilgang a la ‘sådan er det, fordi jeg har overblikket.’

Det vil sige, at det er dit ansvar, at aftaler bliver overholdt. At der ikke er slingrekurs med hensyn til, hvornår barnet skal i seng – fordi du ved, at han ellers får en hård dag dagen efter. En god mor tør nemlig sige nej.

At barnet ikke må besøge bedstevennen for tredje dag i træk, fordi du ved og kan overskue, at han har brug for en dag uden aktiviteter.

Det er også vigtigt for dit barns tryghed, at du viser ham, at man kan løse konflikter på en god måde uden at råbe og fare i flint, hver gang der opstår uenighed.

– Det er dig, der viser vejen. Brug også tid på dit parforhold, så dit barn mærker, at I voksne taler sammen og har det godt med hinanden. Hvis I som par har god kontakt med hinanden, er det nemmere at klare tingene sammen, siger Birgit Jørgensen.

Det er også en god ide, at du taler med dit barns pædagoger om, hvordan du og barnets far bedst muligt hjælper jeres lille krudtugle til at blive mere sikker på sig selv, tryg i hverdagen og med tiden bedre til at koncentrere sig og lege godt med vennerne.

– Et barn mærker meget hurtigt, at de voksne gerne vil hjælpe. Og ved fælles fodslag, hvor pædagoger og forældre støtter hinanden, trives barnet hurtigt langt bedre, fastslår Birgit Jørgensen.

Faktaboks

  1. Se jeres hverdag efter i sømmene, og forsøg at skabe øer af ro, hvor der er tid til leg og fordybelse sammen. Sørg også for at have weekender uden planer.

  2. Lav dagligt noget samme med dit barn, som I begge synes er sjovt og har lyst til at fordybe jer i. Det kan være at læse en bog, bygge hule, lege med lego eller lave aftensmad sammen.

  3. Vær positiv over for dit barn, og læg mærke til det, der lykkes for ham. Bak ham op, når han har det svært. På den måde føler dit barn sig set for noget godt.

  4. Sluk for fjernsyn, telefoner og andet, der kværner i baggrunden og skaber unødvendig støj.

  5. En halv time foran en skærm er rigeligt. Stil et æggeur, så hverken du eller dit barn er i tvivl om, hvornår tiden er gået.

  6. Skab forudsigelighed. Forbered hele tiden dit barn på, hvad der skal ske. Vær opmærksom på ‘overgange’, og tal med barnet om dagens planer. Lav eventuelt en lille billedoversigt, der viser dagens rytme.

  7. Overvej, om jeres nuværende institution er god for dit barn. Små, trygge og overskuelige institutionerer optimale for børn, der er udfordret på opmærksomheden.

  8. Sortér dit barns legetøj, så alting har sin faste plads. Det giver overskuelighed og gør det lettere at gå i gang med at lege.

  9. Vær tydelig. Vis barnet, at du har du overblikket på hans vegne og anerkender hans følelser, men står fast på et nej til ting, som barnet har lyst til, men som du vurderer ikke er hensigtsmæssige.

  10. Tænk over, hvordan du og din mand taler til hinanden og løser konflikter. Sørg for at pleje jeres parforhold, så I er på bølgelængde med hinanden og enige om opdragelsen. God stemning mellem de voksne skaber tryghed og gør jer til gode forbilleder.