Hulubulu - bryster hvor er I henne?

Som fugle på vintertræk drager de mod syd. Dine bryster, som engang så elskværdigt og loyalt struttede og klarede den såkaldte blyanttest med bravour, er gået hen og blevet lidt trætte i det. Sådan rigtig trætte, faktisk, og det er også, som om de har slanket sig og til gengælder blevet lidt længere.

Der er vist ingen af os, der har været gravide og ammet, der ikke – når vi kommer lidt til os selv oven på barselstågerne – har kigget ned på vores bryster. Og så kigget lidt længere ned og fundet dem og blevet lidt overrasket over, hvordan de tager sig ud.

Vi vidste jo godt, at de ville ændre sig, det havde vi hørt. Som min veninde siger: ‘Man står tilbage med to tennissokker med en femmer i enden’.

Men er det nødvendigvis sådan, det bliver? Hvad er det, der sker med de bryster?

Det ved Rikke Berthelsen, som er jordemor med speciale i amning og arbejder på Rigshospitalets barselshotel. Hun forklarer, at vores bryster udvikler sig gennem hele livet.

Allerede når vi bliver født, har vi de grundlæggende bryststrukturer, og i puberteten dannes der mælkegange, der deler sig og danner knopformede ender, som senere bliver til mælkeproducerende kirtler.

Udviklingen sker under påvirkning af blandt andet østrogen, og hver gang vi gennemgår en menstruationscyklus, videreudvikles brysterne en lille smule.

– Når vi bliver gravide, vokser brysterne. De fleste kvinder oplever brystspændinger i den tidlige graviditet, og det er, fordi det mælkeproducerende kirtelvæv udvikler sig, og gangene bliver mere forgrenede, mens mængden af fedtvæv aftager. Huden på brysterne kommer til at virke tyndere, og blodårerne bliver tydeligere, forklarer hun.

Det er ikke amningens skyld

Slappe bryster er uundgåelige

Unge bryster er hotte

Idealet i dag dikterer slank krop og store, faste bryster, særligt fordi vi lever i en tid, hvor ungdommen er idealiseret.

Vi vil have unge stjerner, unge ministre, og vi vil se unge ud. Og det er langtfra alle, der fra naturens side er gearet til at leve op til det ideal.

– Moderskabet forandrer kvinders liv fundamentalt, men det er den store konflikt at hengive sig til det. Det er krævende, og tidligere lå accepten af kvinden i familien; hun blev anerkendt som den gode mor. I dag får hun ikke anerkendelse for at være en god mor, men for at gøre det godt på et krævende arbejdsmarked og for at se godt ud.

– Det handler meget om at tage sig ud, og man forventer af hende, at hun er smuk. Det er ikke så tilgiveligt ikke at gøre det, og der er ikke meget: ‘Hun har jo små børn derhjemme’. Tværtimod er der anerkendelse i tilkendegivelser som ‘Gud, man kan ikke se på dig, at du har født’, siger Birthe Linddal.

Hun mener, at man er langt bedre stillet ved i højere grad at tage livets betingelser på sig frem for at kæmpe for at være noget andet.

– Mange sammenligner sig med offentlige personer på for eksempel film og tv, men de glemmer, at en del af deres job er at tage sig godt ud. Moderne kvinder måler sig på en urealistisk vægt. Man ser ud, som man gør, så hvorfor bruge energien på den kamp i stedet for på det, der gør livet værd at leve – at gå en tur, lege med sine børn, holde en fest eller bade i havet?

LÆS OGSÅ: Elsk din krop, mor!

LÆS OGSÅ: Fup og fakta om dine bryster

LÆS OGSÅ: Vi tester amme-bh'er