Amning

Ingen skal amme for enhver pris

En god mor ammer. Sådan tænker de fleste gravide, og derfor kan det være svært at acceptere, når det ikke fungerer. Men det er på tide at gøre op med fordommene om flasken, mener eksperter – for både de nybagte mødres og børnenes skyld.

Hud mod hud, nærhed, et lille blødt babyhoved, en mund der sultent finder vej til dit bryst – og et helt særligt bånd mellem dig og din nyfødte guldklump.

Det er, hvad de fleste gravide forestiller sig, når de tænker på, hvordan de skal give deres baby mad. Og det er heldigvis også sådan, de fleste oplever at amme. Men ikke alle.

Stine Andersen havde en lignende forestilling, da hun var gravid første gang, ikke mindst fordi en jordemoder havde sagt, at modermælk var det eneste rigtige.

Faktaboks

FAMILIEN

MOR Stine Andersen, 24 år, lærerstuderende

FAR Daniel Elm Christiansen, 27 år, pædagog

BARN Malthe, 11 måneder og en lillebror på vej

– Da jeg fik at vide til fødselsforberedelsen, at amning er bedst, og at kvinder er bygget til at kunne det, var jeg overbevist om, at det skulle jeg selvfølgelig. Også for at bevise, at jeg havde styr på rollen som mor og prioriterede vores søns bedste, fortæller Stine.

Men på grund af en langstrakt fødsel, der endte med akut kejsersnit, blev drømmen om at amme til et mareridt. Nyfødte Malthe kunne ikke få ordentlig fat og skreg af sult de første mange dage.

LÆS OGSÅ: Brysternes udvikling: Fra undfangelsen til efter amning

– Hver gang jeg skulle amme, stod der op mod fire mennesker på stuen og masserede mine bryster for at finde ud af, hvad der var galt. Jeg havde det mildest talt elendigt og græd hele tiden, men ville alligevel ikke opgive amningen. Jeg frygtede, at folk ville se mig som en dårlig mor, der ikke kunne bide smerten i sig for sit barns skyld, siger Stine.

En følelse af fiasko

Faktaboks

AMNING I TAL

95 % af alle mødre forsøger at etablere amning.

47 % skifter modermælken helt eller delvist ud med flaske i løbet af de første fire måneder.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

For selv om det lykkes for over halvdelen af alle mødre at amme uden det store arbejde, er der også mange, som oplever problemer. De kan, ligesom Stine Andersen, nemt komme til at føle, at det at kunne amme er en blåstempling af deres evner som forælder. Kan de ikke få det til at fungere, føler de, at de er dårlige mødre, siger forfatter og livstilsekspert Julia Lahme. Hun mener, at der i løbet af de seneste årtier er skabt en norm om, at gode mødre giver modermælk.

LÆS OGSÅ: Babymad – opskrifter på lækker mos og grød

– Barslen er gået fra at være et spørgsmål om livsomlægning og kærlighed til en fysisk konkurrence, hvor det giver prestige at amme. Det kulturelt korrekte er at ofre alt for barnet, og så bliver kvindens krop og helbred sekundært, mener hun.

Snakken går altså ikke på, om modermælk er sundere end erstatning, men simpelthen på, hvad der er det bedste at gøre som mor. Og når vi taler om amning som det eneste rigtige, efterlader det en stor gruppe kvinder med følelsen af at være en fiasko, siger Julia Lahme:

– Det er negativt og meget ekskluderende. Socialt er det svært at deltage i eksempelvis en mødregruppe, hvis du ikke kan eller vil amme, og da det i forvejen er følsomt og sårbart at blive mor, bliver amningen en slags prøve på hvor god, rigtig og kærlig, man er.

For at forhindre det, er det vigtigt, at fagpersoner klæder de gravide på til den udfordring, det også kan være at amme, mener netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, der har udgivet bogen Helens bog om amning & flaske.

– Det handler om at give de kommende mødre nogle mere realistiske forventninger til det at amme. For nogen kan det være rigtig svært at få i gang og tage flere uger, før det lykkes, og det kan man med fordel tale mere med dem om, allerede inden de føder.

Ensidige anbefalinger

Babymad på glas skal kun bruges som nødløsning

Brug for nuancer

Glade forældre er det vigtigste

For Stine Andersen var det afgørende, at opfordringen til at skifte amningen ud med en flaske kom fra en fagperson:

– På en måde var det en blåstempling af, at jeg vitterligt havde gjort alt, hvad jeg kunne, og ikke gav op for let.

Hun endte med at amme delvist i en måned, før hun endegyldigt overgav sig til modermælkserstatningen. Når hun i dag ser tilbage, fortryder hun i den grad hele forløbet.

– Jeg føler mig snydt for en god start på livet som forælder, og det har kostet mig og min kæreste flere psykologsamtaler at komme os over forløbet. Det ironiske er, at jeg i dag ikke føler mig som en dårlig mor, fordi jeg ikke ammer, men fordi jeg ikke fik sagt fra i tide.

Så når hendes næste barn om få måneder kommer til verden, bliver det derfor ikke med en hensigt om at amme for enhver pris, men i stedet med fokus på hvad der i bund og grund fungerer bedst for den lille familie.

– Denne gang bliver det kun min mand og baby, der får lov at blande sig i amningen, og sandheden er, at vi nok stadig vil supplere med flaske. Ikke fordi vi ikke ved, at amning er sundest, men fordi jeg nu tror på, at det at have glade forældre er tusind gange vigtigere.

LÆS OGSÅ: Babyer foretrækker lyse stemmer

LÆS OGSÅ: Pas godt på din babys ryg

LÆS OGSÅ: Gå glad i bad med din baby