Iværksætter på barsel: ”Det kan være bøvlet at ekspedere og amme samtidigt”
Barsler er lige så forskellige, som morlivet er uforudsigeligt. Vi er taget på barselsbesøg hos tre mødre, der befinder sig præcis samme sted i livet – og så alligevel ikke. Den ene savner sit gamle festlige liv, den anden havde baby med på job to uger efter fødslen, og den tredje flyttede fra by til provins for at udleve drømmen om at hjemmepasse sine fire børn.
Vidste du fra starten af din graviditet, at du ville holde kort barsel?
Ja, både da jeg fik tvillinger første gang og også denne gang med Frank. Med pigerne var jeg på arbejde tre uger efter fødslen, og med Frank var det to uger efter. Det var 80 pct. et valg, og 20 pct., fordi det ikke kunne være anderledes. Jeg er selvstændig smykkedesigner og guldsmed, og hele brandet er mig. Jeg kan ikke sætte nogen til at være ansigtet udadtil på fuld tid. Det går et par gange om ugen, men ikke hele tiden. Når man har kæmpet for at nå hertil, og man kan se, at det fungerer, så har du også en frygt for at tabe det hele på gulvet. Det er en kombination af lyst og vilje, der holder det hele kørende.
Hvad har overrasket dig?
Hvor nemt det har været at have ham med på arbejde – og hvor positive alle er over for det. Folk synes for det meste, at det er sejt, at jeg gør det, og at det er hyggeligt. Der er en endnu mere hjemlig følelse i butikken end ellers. Kunderne har været søde til at acceptere, hvis min produktionstid var lidt længere, og når jeg har ekspederet, mens jeg stod og ammede. De dage, hvor jeg holder fri og smager på noget, der minder om barsel med mine veninder, kan det godt stikke lidt i hjertet, at de bare kan gå til rytmik og i svømmehallen, når de vil. Men jeg ville jo ikke bytte, når det kommer til stykket. Jeg besluttede mig inden, at han blev født for, at det her skulle være hans andet hjem. Lige som det er mit. Og det er sådan, det er blevet.
Hvad har været udfordrende?
Logistikken. Jeg kan ikke planlægge dagen, for jeg ved ikke, hvornår han vil sove og spise. Jeg arbejder stadig med mig selv, når det kommer til at gå hjem fra arbejde og acceptere, at jeg ikke har nået halvdelen af det, jeg gerne ville. Det er svært. Jeg har ikke haft nogen kunder, der blev sure over ventetiden, men jeg ansatte også en guldsmed til at være min højre hånd, så der ikke ville forekomme for lang ventetid.
Det kan være bøvlet at skulle ekspedere og amme på en og samme tid. Og særligt nogle mænd har været lidt ubekvemme ved situationen, men så har de gået en tur og er kommet tilbage. Det kan også være lidt presset, hvis jeg kan lugte, Frank har lavet lort og skal skiftes, lige når butikken er fuld af kunder. Men folk tager det virkeligt pænt. Jeg har endda fået flere kunder til at holde ham, mens jeg har pakket deres gaver ind.
Hvad bliver der af den famøse “mig-tid”?
Det føler jeg ikke, at jeg har behov for. Jeg er ikke typen, der kunne finde på at få en massage eller tage en spa-dag. Jeg synes, at hverdagen i butikken er min “mig-tid”. Jeg nyder at gå på arbejde, for det er her, jeg er mig. Jeg får rigeligt ego-tid af at være her – samtidig med at jeg er mor for Frank.
Hvad savner du ved en almindelig barsel?
At have tid til at kede mig. Jeg forestiller mig at have tid til at ligge på gulvet og glo ud i ingenting. Eller gå i biografen alene. Det gør min kæreste, der er freelancer, indimellem. Det misunder jeg ham. Men mere end en almindelig barsel ville jeg bare gerne prøve at have en uge, hvor jeg ikke kunne mærke forventningspres fra nogen som helst.
Frygter du, at du vil fortryde dit valg?
Ja, det har jeg tænkt over mange gange. Mine piger er fire år. Planen er at arbejde meget nu, og når de begynder i skole og har brug for legeaftaler, så er jeg der mere. Og så skal jeg også have et værksted derhjemme, så jeg kan lave andet end administrativt arbejde, når jeg kommer hjem. Så jeg stopper ikke med at arbejde meget, jeg skal bare finde en fleksibel måde at gøre det på.
Kan du være nærværende nok som mor?
Ha! Det er et godt spørgsmål. Og provokerende, for jeg tænker da meget over det. 70 pct. af tiden er jeg nærværende nok. Er det noget, som jeg har dårlig samvittighed over? Ja da.
Hvem hjælper dig?
Mine forældre har min ryg. De forældre er uundværlige. De tager pigerne til ballet, henter dem to gange om ugen, og min mor er hernede en-to gange om ugen i butikken, hvor hun er sammen med Frank og mig. Det er fantastisk. De lader mig gøre det, jeg skal. Min kæreste har også altid støttet op. Han tager sig rigtigt meget af de to store.
Hvad er dit råd til andre mødre på barsel?
Du sætter selv dagsordenen for, hvad der fungerer for din familie. Der er ikke nogen ammehjerne her, og jeg har samme overskud og overblik nu, som inden jeg fik børn. Jeg er ikke kun mor. Jeg følte mig meget identitetsløs, første gang jeg var gravid, for alt handlede om maven og siden børnene. Når jeg får lov til at arbejde med Frank på armen, kan jeg holde fast i mig selv.
Interviewet blev oprindeligt udgivet i magasinet Vores Børn 01 (januar-marts 2021)