Jeg er mor. Men jeg er også mig (sgu så!)

Jeg er ikke 16 år, men 38, going 39, gammel nok til, at min datter på syv sikkert ville falde død om, hvis hun så mig lige nu. Det gør hun ikke, for i den her weekend er jeg ikke nogens mor. Jeg er bare mig og veninde til de tre fantastiske damer, jeg følges med. Vi har grønne armbånd på (vi har endda smøger i lommen) og griner af ting, der slet ikke er morsomme. Ligesom i gamle dage.

Det er en lørdag aften i juni. Jeg står i spænd mellem 20.000 andre med lommerne fulde af plasticrør med neongrønne shots. Trentemøller spiller Moan, og jeg er i trance. Muligvis fordi det har været en lang dag med fadøl og regnvejr og pomfritter og nå ja, flere shots.

LÆS OGSÅ: Udfordring: Min mig-uge

Senere på natten cykler vi hjem gennem byen (selv om vi godt ved, at vi burde have taget en taxa) og falder om i de blødeste senge. Vi sover på hotel. Det er en af forskellene på at være 16 og 38; jeg behøver ikke længere krybe ned i en klam sovepose for at få råd til at tage på festival.

Hals asfalteret med blå Kings

Vi vågner op ad formiddagen. Jeg har tømmermænd, og min hals er asfalteret med blå Kings. Vi hænger over morgenmaden, mens vi overtrætte griner os gennem dagen før. Bagefter går vi gennem gågaden i Aarhus, hvor vi drikker mere kaffe for at slå tømmermændene i jorden, inden vi tager hul på dag to som festivaldamer.

Hvis jeg havde en manual til mit liv som mor, ville der på allerførste side stå noget i retning af: ‘Du har pligt til at værdsætte dit eget selskab og tage dig godt af dig selv. Hold fri fra familien. Tag ud i det blå. Få lidt luft under vingerne.’

En gang om året – nogle gange to – tager jeg af sted med mine veninder for at snakke, grine og drikke mig (bare en lille smule) fuld. Jeg er også så privilegeret, at jeg et par gange om året rejser ud i verden i selskab med ingen andre end mig selv og mit pressekort.

Dengang jeg blev selvstændig, lovede jeg mig selv, at jeg ville sætte tid af til at rejse, fordi alle de nye indtryk og følelsen af, at livet er uendeligt, er noget af det mest inspirerende. Det er en luksusgave, jeg giver til mig selv – og du burde gøre det samme, sætte tid af til at være alene eller sammen med gode veninder. Som mor findes der ikke større luksus end tid.

LÆS OGSÅ: 6 skønhedstips til gravide og mødre

Sidste år var jeg to uger i Burma på min årlige researchtur, og som altid når jeg rejser, opstår der muligheder, man ikke kan planlægge hjemmefra. Derfor endte jeg med at bruge fire dage bag på en motorcykel sammen med en pensioneret præst på støvede stier i et afsidesliggende område af landet. De fire dage var mere end hele turen værd. For lige der havde jeg den følelse af frihed, som hverdagen sjældent levner plads til, og som giver mig overskud til at være en bedre version af mig selv, når jeg kommer hjem.

Jeg er simpelthen bedre til at grine og sige pyt til sure sokker, skænderier og hverdagstrummerum, når jeg kommer hjem med vind i håret og rød jord i sandalerne.

Læs videre på næste side …

God nyhed: De har en far!

Men mindre kan også gøre det. Når vi bliver mødre, bliver vores liv fra den ene dag til den anden lagt ind i et skema, hvor det er børnene og deres behov, der dikterer familiens rytme. Kender du følelsen? Hamsterhjulet, der kører på rundt og rundt og rundt, mens du venter på, at der falder en ekstra uge ned fra himlen? Der er aldrig tid nok, derfor må du tage dig tid til at være sammen med dig selv. Ingen andre kommer og gør det for dig.

Hjemme hos os har vi systematiseret og skemalagt de små åndehuller. Jeg har fri hver tirsdag, min kæreste hver onsdag. At holde fri betyder, at jeg selv bestemmer, hvad der skal ske. Der er ingen deadlines, ingen ulvetime, ingen forpligtelser. Det er min egen dyrbare tid. Jeg har aldrig været plaget af dårlig samvittighed, når jeg er væk fra mine børn. Aldrig.

Hverken da min datter var fire måneder og blev passet, mens vi var til bryllup hos min bedste veninde, eller når jeg rejser om på den anden side af jorden. Heller ikke selv om jeg næsten altid bliver spurgt, hvem der passer dem, når jeg rejser. Den gode nyhed er, at de har en far, og han har vist sig at være præcis lige så god til at være far, som jeg er til at være mor – nogle gange måske ligefrem bedre.

LÆS OGSÅ: Guide: Skriv din egen mor-blog

Jeg har ikke brug for at være uundværlig, jeg har brug for at være mig, og jeg vil gerne vise mine børn, at det at være en familie både handler om at tage ansvar for hinanden og sig selv. Du kan sige, at jeg går foran med et godt eksempel.

I morgen brager det hele løs igen

Søndag efter festivalen er vi stille i toget hjem, kroppen er brugt, og jeg har festivalmudder på skoene. Vi prøver at komme til hægterne igen godt hjulpet på vej af en pose chips og en cola. På stationen løber to små trolde mig i møde. Skrigende. Begejstrede og fulde af ord. Jeg træder ned på perronen og ind i den velkendte rolle som mor.

Weekenden sidder stadig i kroppen. Jeg omfavner børnene. Er de vokset, mens jeg har været væk? Har deres stemmer ikke ændret sig lidt? De holder mig i hånden, da vi går ned ad trappen til bilen. De snakker i munden på hinanden, og mit festivaltunge hoved kan ikke skelne den ene historie fra den anden. Det er sådan en søndag, hvor de får lov til at se lige så meget tv, de vil, og vi bestiller pizza til aftensmad, med uhørt meget sodavand. Jeg gider ikke pakke ud, ligger bare på sofaen, med et barn i hver arm og ser Karlsson på taget.

I morgen brager det hele løs igen. Hverdag, madpakker, vådt gymnastiktøj, legeaftaler og hente og bringe, hente og bringe, men det gør ikke noget. Det er helt okay, for jeg har stadig mit grønne festivalarmbånd på, og på min telefon ligger en hel weekends billeder af mig og tre skønne kvinder, der griner og har grønne shots i lommerne.

På gulvet ved siden af min seng ligger børnene på madrasser og trækker vejret tungt. De sover aldrig i soveværelset. Kun i aften. For i aften kan jeg mærke mig selv, og jeg har lyst til, at de er lige her ved siden af mig. At vi sover sammen som en familie.

P.S. Jeg ryger selvfølgelig ikke i virkeligheden. Korrektion: Jeg ryger selvfølgelig ikke foran mine børn. Selvfølgelig ikke.

LÆS OGSÅ: Mødre: “Vi savner sex, søvn og at gå på toilette ALENE!”