Johan Bülows datter havde kolik

”Jeg ville være verdens bedste far”

Johan Bülow er vant til at være rigtig god til ting, og han arbejder på at være verdens bedste far, men i begyndelsen var han ‘fucking dårlig’ til det.

Faktaboks

Johan Bülow

Født i 1984 og opvokset på Bornholm.

I 2007 grundlagde han og kæresten, Sarah Askari, Lakrids by Johan Bülow, der er blevet en stor succes med flere butikker og varer, der kan købes i blandt andet London og New York.

Juni 2012 blev Eleanor født. Parret venter en dreng til maj.

Alt var lagt an på en tilværelse med kun de to.

I 2011 boede Johan Bülow og kæresten Sarah Askari i en 150 kvadratmeter lejlighed i København K (‘en ego-lejlighed med ét rum og ingen elevator’), de kørte i en bil med to sæder og intet tag – og stort set hver aften spiste de ude, for det passede bedre ind i et liv med omkring 100 arbejdstimer om ugen.

Og så blev Sarah gravid. Bang.

Det var ikke planlagt, og ‘det gjorde lidt ondt på planlægningen’, siger 30-årige Johan Bülow, når han tænker tilbage på dengang, det gik op for ham, at han skulle være far.

LÆS OGSÅ: Kolik: Albert græd ti timer i døgnet

Han havde travlt med at redefinere og genopfinde det her lille sorte stykke slik – lakrids – som han også har opkaldt sin virksomhed efter. Og midt i det hele var han i gang med at bygge sin nye fabrik, Slikfabrikken, i et industrikvarter i Hvidovre. 100 medarbejdere skulle flyttes derud, og samtidig blev tre butikker og en webshop åbnet.

Det gik stærkt dengang. Og det gør det stadig for Johan Bülow. Det er typisk for ham. Det, han har haft en passion for, er han blevet god til. Rigtig god. Så da han blev far, ville han ikke nøjes med at være god. Han havde fundet det, han ville være verdens bedste til. 

Ikke plads til en pige

Verdens bedste far – engang

Hjælp, har mit barn kolik?

Ikke for meget vat

Tre valg – karrieremor, weekendmor og husmor

En oplevelsesmand

Johan Bülow kommer frem til, at han måske vil være en smule mere beskyttende over for sin pige end sin dreng, hvor det bliver ‘lidt mere hårdført på den gode måde’. Når Eleanor bliver ældre, vil han shoppe og gå på café med hende. Når drengen bliver ældre, vil han tage ham med til fodbold.

– Jeg håber, de vil se mig lidt som en oplevelsesmand senere hen. Når de begynder at forstå, hvad der sker. Så håber jeg, de har en far og en mor, der vil vise dem en masse ting, opleve, snakke med mennesker og stadig være passioneret om det, de gør. Noget af det første jeg tænkte, da Eleanor blev født, var ‘wow, hvor skal vi opleve mange ting sammen!’

LÆS OGSÅ: Test om din baby har kolik

LÆS OGSÅ: Gråd: Derfor vil baby bæres i dine arme

LÆS OGSÅ: Forstoppelse: Det skal din baby (ikke) spise