Sundhedsplejersken: ”Forældre gør deres bedste, men oftest skyldes de her ting uvidenhed”

Hvordan vil du beskrive dit arbejde?

“De fleste sundhedsplejersker er på besøg hos barnets familier i det første år efter barnets fødsel. Her ser vi os selv som værende familiens højre hånd. Vi er der ikke for at kontrollere, om der er blevet gjort rent, men for at hjælpe dem til at lande trygt i forældreskabet. Vi fortæller om praktiske ting som lægeundersøgelser, men kan også vejlede dem i amning, børns søvn eller kriser i parforholdet. Vores mål er at skabe et godt fundament for et trygt børne- og forældreliv.

Den anden del af vores arbejde ligger hos skolesundhedsplejen, hvor vi er en til to gange om ugen. Her ser vi børnene i 0., 5., og 8., klasse, hvor vi blandt andet ser på deres vægt, syn, hørelse og barnets generelle trivsel.

Derudover har vi åbne konsultationer i skolesundhedsplejen, hvor børnene kan komme til os med deres udfordringer. Det kan være problemer i skolen eller hjemme i familien, men det kan også være, at de føler angst, eller at de føler sig for tykke eller tynde. Det kan også være, at de går rundt med ensomhed, pubertetsproblematikker eller konflikter mellem forældrene, som tynger dem.

Derudover har jeg en ekstra funktion som konsulent i daginstitutionerne, hvor jeg vejleder pædagogerne, i de tilfælde hvor nogle børn har særlige udfordringer.”

Hvorfor begyndte du som sundhedsplejerske?

“Det gjorde jeg af flere grunde. Jeg ville gerne være mere specialiseret i børn og familier, og jeg syntes, uddannelsen var meget tiltalende.

Inden man bliver sundhedsplejerske, skal man have været børnesygeplejerske med et speciale, og jeg havde arbejdet i 10 år på neonatalafdelingen på Hvidovre Hospital og et år på børnemodtagelsen på Rigshospitalet.

På hospitalet arbejdede jeg med syge børn, og jeg fik lyst til at komme om på den anden side og være ude i kommunen, hvor man kan arbejde forebyggende og sundhedsfremmende. Mit arbejde nu er meget varierende, fordi jeg både har med spædbørn og skolebørn at gøre. Jeg synes, det har været spændende at komme ud fra hospitalet og ind i folks hjem og møde dem på en anden måde. Jeg har ikke fortrudt et sekund.”

Hvad føler du, at dit arbejde giver dig?

“Det giver mig noget personligt, når jeg føler, at jeg hjælper babyer, børn, unge og familier. Jeg er uddannet i at have barnets tarv for øje, og det er min rolle som sundhedsplejerske at forebygge og sundhedsfremme. Jeg kan hjælpe børn og familier med at trives, og jeg kan godt lide, at jeg ser børnene, hele vejen op til de er 16 år. Jeg føler, at jeg gør en forskel. Både når jeg går ind og hjælper en familie med viden, så de får en tryg og sikker start på at være en familie. Men også ved at være der for de større børn og være én, som de kan snakke med.

Jeg kan være med til at sikre en god og tryg opvækst. Det gælder særligt, når der skal gøres noget akut – hvis der er et barn, der ikke har det godt fysisk eller psykisk. Der føler jeg virkelig, at jeg har hjulpet. Jeg har også haft nogle unge, som har været ensomme eller haft det svært i hjemmet, hvor jeg har hjulpet dem på efterskole, så de har fået en pause fra familien.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Ud over at kunne gøre en forskel, så føler jeg mig privilegeret i at møde så mange mennesker i løbet af en dag. Jeg får også åbnet min egen horisont op. Jeg møder mange forskellige familier, og selv om de ikke er som mig, kan jeg godt se en fordel i at gøre, som de gør. Jeg føler mig inspireret og privilegeret over at arbejde med børn, fordi det udvikler mig – blandt andet fordi de har en anden tilgang til livet, end jeg selv har. Det er så livsbekræftende, og jeg kan føle mig fyldt op med sjove kommentarer og gode historier efter en arbejdsdag.”

Hvad tænker du om det ansvar, du har?

“Jeg kan godt lide at have det ansvar. Jeg kører rundt alene, jeg planlægger selv min dag, og jeg skal selv stå og tage beslutningerne ude hos familierne. Der er også et stort ansvar i at holde sig opdateret, når det kommer til børn og unge. Der er mange valgmuligheder for forældrene i dag – også i forhold til at vælge til og fra. Nogle tænker, hvorfor vælge det offentlige frem for det private? Sundhedsplejen har et ansvar i forhold til at formidle vores viden, så familierne ikke føler, at de skal søge ud i det private.

Hvis ikke du er opdateret, finder de moderne familier sig ikke i det, og så finder de en privat løsning, så man skal være med på beatet. Og det synes jeg også er helt OK. Det største i livet er at få børn, det er så selvudviklende, og man har et stort ansvar. Så jeg forstår godt, at man gerne vil have en dygtig vejleder.”

Hvornår er dit arbejde mest udfordrende?

“Jeg er meget på med min person, og jeg giver meget af mig selv dagligt. Det kan jeg godt lide, men jeg kan jo også selv opleve en krise i mit liv, hvor jeg så stadigvæk skal ud at være på og være der over for andre. Det kan godt være udfordrende.

Det kan også være svært, når jeg er kommet ind i en familie, og har været der længe, og der så sker noget i deres liv, som er svært – som for eksempel sygdom. Det kan jeg godt blive berørt af. På den måde føler jeg, at jeg har et meget personligt arbejde.

Det er heller ikke sjovt, hvis forældrene selv synes, at de gør det godt, men at jeg ud fra et fagligt synspunkt ser noget andet og skal få dem til at forstå, at de har brug for hjælp.

Nogle gange sker det også, at vi som sundhedsplejersker kommer for sent på banen, fordi vi ikke er tænkt ind, hvis der er en situation med et skolebarn for eksempel. Så skal man pludselig ind og fortælle nogle forældre, at de bliver nødt til at ændre på deres adfærd, for at deres børn kan trives. Og der er det min opgave at få motiveret forældrene til det, fordi jeg er en fagperson, der er til for at hjælpe familier.

I meget sjældne tilfælde kan jeg også risikere, at jeg skal lave en underretning, og det er ikke sjovt. Men det er heldigvis en meget lille del af mit arbejde.”

Hvad føler du, at du mangler i din hverdag, der kunne gøre en forskel for vores børn?

“Jeg ville ønske, at alle familier fik et besøg af deres sundhedsplejerske i graviditeten. Lige nu er det kun familier, hvor der er en sårbarhed, som får det tilbud. Det ville være rart, at alle familier kendte én, når man kom hjem til dem. Og det kunne måske give dem en mere tryg start.

Og så halter sundhedsplejen på skoleområdet, og det er dybt bekymrende. Vi ser måske kun børnene tre gange i løbet af deres skoletid – og det gælder børns udvikling, fysisk, psykisk, pubertært og seksuelt. Dér gad jeg godt, at vi havde flere ressourcer.”

Hvilke ting ser du, som forældre ikke selv ser?

“Med de helt små børn kan det handle om manglende tilknytning, og det ser jeg, hvis barnet ikke har ordentlig øjenkontakt. Det kan også være, at barnet er lidt gult i det, og hvor jeg med mit kliniske blik har det til opgave at opdage, hvis barnet har gulsot, selv om forældrene måske ikke ser det.

Når det kommer til de større børn, kan det være, at jeg kan se nogle familiemønstre, som ikke fungerer, men som familien måske ikke selv er klar over. Måske ser de ikke, at deres barn ikke trives. Det kan være, at de handler ud fra bedste overbevisning eller ud fra de ressourcer, de nu har til rådighed.

I skolen kan det også være, at nogle unge kommer og fortæller mig, at der foregår ting derhjemme, som en svær skilsmisse, og der skal jeg gå ind og sige, at de har brug for hjælp.

Det kan også være i madsituationer, hvor et lille barn skal lære at spise, og hvis forældrene så har angst for kvælning, går det ud over barnets trivsel, fordi det ikke får lov til at spise.

Forældre gør deres bedste, men ofte skyldes de her ting uvidenhed.”

Der er ellers meget at navigere i som børnefamilie i dag med diverse eksperter og retninger inden for børneopdragelse?

“Det er ikke altid godt at søge for meget ud, for det kan skabe forvirring. Man kan gøre det på mange måder som familie, uden at jeg fagligt vil se det som værende forkert. Det handler om at barn og familie skal trives. Sortér i rådene, stop med at Google og husk, at det, du læser i bøgerne, ikke nødvendigvis passer på dit barn eller din familie. Mærk efter, hvad der passer til jer som familie, ud fra hvilket barn I har, og hvem I er.

Hvis barnet kan mærke, at forældrene er utrygge, bliver barnet det også. Find hellere få, du kan blive inspireret af, end mange. Det kan være din sundhedsplejerske, din veninde, din mor eller en teoretiker.”

Hvad er dit bedste råd til forældre anno 2022?

“Vi skal se børn som selvstændige individer langt hen ad vejen. Det er vigtigt at øve med børn, at de kan mange ting selv, og det gælder fra de er helt små.

Og så er det vigtigt, at man er den voksne, og det ikke er barnet, der er det. Når det kommer til børn, der ikke trives, skyldes det ofte, at de ikke har faste rammer, rutiner og regelmæssighed. Børn må gerne få valg, men de skal ikke have ansvaret til at bestemme.

Så tro på, at dine børn kan selv, men vær den, som viser retningen.

Og så kan man komme superlangt med nærvær og kærlighed. Det vigtigste er, at børn føler, at deres forældre er der for dem. Spis sammen med dine børn til måltiderne, og giv dem en god afslutning på dagen ved putningen. Hverdagssitutationerne er så vigtige for børns trivsel.”